Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124
SØNDRE BERGENHUS AMT
18. Notland. Udt. nattland. — Netteland NRJ. II 526. 1563.
Nøtlannd 1567. Netteland 1610. Natteland 1612. Nøtteland 1668.
Notteland 1723.
Navnet forekommer i lidt afvigende Former (Notland, Noteland,
Nod-land. Nodeland, Noddeland) oftere paa Strækningen fra Nedenes til
Sønd-hordland, saaledes t. Ex. i Avaldsnes, hvor det er skr. Notuland DN. IV
669, 1449. Forledet Notu- tør sammenstilles med Iste Led i Nøtsæter i
Bremanger, skr. i Notusætre BK. 9 a, der er samme Navn som Notsæter
i Sogndal i Sogn; af *Notusetr er kanske ogsaa Nesset i Ulstein (skr.
Nødsetter 1603. 1606. 1616) og i Nesset (skr. Nødesetter 1520) samt det
forsvundne Nødsetter i Skodje at forklare (jfr. Bd. XIII S. 59). Det er lidet
rimeligt at søge et Elvenavn Not- eller Nat- i den hyppige
Sammensætning Notuland (Notland osv.), saaledes som forsøgt i NE. S. 175. Heller
ikke kan Notu- paa Grund af Endelsen komme af not (h n o t) f., Nød. og
sigte til Rigdom paa Hassel; desuden har man paa Vestlandet et andet alm.
Ord for «Sted, bevoxet med Hassel», som ofte forekommer som Gaardnavn,
nemli Hesliland. Notu- synes da at maatte forstaaes som Nqtu-, Gen.
af Plantenavnet * n a t a f., Folkesprogets Brennenata, Nesle (urtica), om hvis
skiftende Dialektformer, af hvilke her maa mærkes den i Søndhordland brugte
Brennenot, Flt. -nete(r), kan henvises til Aasen (under Netla). Navnet bliver
saaledes enstydigt med Netteland i Kvinnherred (GN. 29). Umuligt er det
dog ikke, at Notland i enkelte Tilfælde kan være direkte sms. med h n o t f.,
Nød (NE. S. 328). Af dette Ord ere t. Ex. Nataas i Lindaas (GN. 43) og
Nateland i Iveland forklarede (Bd. VIII S. 180); dette sidste Gaardnavn
bliver da mulig at skille fra Natland, GN. 10 i Fane, se dette. Om Nottveit
se Fane GN. 88. Den her givne Forklaring af Notuland synes ogsaa
O. R. at have fundet mulig, idet han efter sine Bemærkninger til Fane GN.
88 med Blyant har tilføiet: «nata, Nesle». Naar en saadan Mængde
Steds-navne synes at være sms. med et Ord for «Nesle», bør dette utvivlsomt sees
i Sammenhæng med Neslens Anvendelse som Nytteplante. Af Trevlerne af
«Storneslen» (urtica dioica L.) spandt man i flere Egne af Landet endnu i
18de Aarh. et grovt stærkt Garn, hvoraf der forarbeidedes tykt Lærred og
Strie; se Schübeler, Viridarium Norvegicum I S. 541 f.
18. 4. Favnevik. Kaldes vi’lçö [ogsaa opg. fa’bnaviJçd].
Se Fjelberg GN. 98.
19. Grønaas. Udt. grø’nås. — Gønas NRJ. II 526. Grønnaas
1563. 1610. 1612. Grønaas 1668. 1723.
*Grœnáss eller *Grœniáss, den grønne Aas. Samme Navn i
Hosanger (GN. 5) og i Lindaas (GN. 58, 9).
20. Teigeland. Udt. teigeland, [teigland]. — Tegland NRJ. II
526. Theigelandt 1563. Tegland 1610. teigland 1668. 1723.
Udentvivl af teig r m., Teig (Indl. S. 81). Jfr. Strandebarm GN. 33.
Udtalen med e i 2den Stavelse er paafaldende og er vist indkommen fra
Skriftformen.
21. 22. Mosterliayn vestre og østre. Udt. massterhdbm.
Sms. med Ønavnet Moster.
23. Otterøen. Udt. ottrøinö. — Otterøn NRJ. II 527. 1563.
Otterøen 1610. 1612. 1668. 1723.
Af Dyrenavnet o t r m.
25. 26. Spissøen øvre og nedre. Udt. spy’ssøino, [spy s s-]. —
[Spiseøen NRJ. I 127.] Spisøm NRJ. II 527. 1563. Spidtzøenn 1610.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
