Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10. FINNAAS
131
74. Katie. Udt. Ttdttla. — Katie 1723 (ikke før skyldsat).
*Katlar, Flt. af ketill m., Kjedel. Gaarden ligger nær to smaa
Viker, som kan have været kaldet «Kjedlerne». Ligesaa har efter O. R. (Bd.
XV S. 339) en liden Fjord i Fosnes, ved hvilken Gaardene Kjelbotnet og
Kjelneset ligge, opr. havt et usms. Navn * K e t i 11. Kjelbotn heder ogsaa
en Gaard i Sylte; men her maa det forstaaes ligefrem som Folkesprogets
Kjelbotn, Kjedelbund (Bd. XIII S. 214). Jfr. ogsaa det forsvundne Navn
«Kattelvig» 1614 i Øksnes (Bd. XVI S. 391) og Elvenavnet *Katla(?),
Kaslen (AK.), Tverelv til Vinstra i Skaabu, N. Fron (NE. S. 125). Katie
hede nogle Gaardparter under Varberg i Eidfjord (GN. 9).
75. Helgeplads. Kaldes sø’plasse. — Hellgiepladtz 1723 (ikké
før skyldsat).
Af Mandsnavnet Helge. — Daglignavnet, som er sms. med sø(r), syd,
adskiller denne «Plads» fra GN. 69.
76. Rolsnes. Udt. rallsnes. — Rolfsnness 1567. Rolsnnes
1567. Rolsnes 1610. Rolfnes 1668. Rolsnæs 1723.
*Rolfsnes, sms. med Mandsnavnet Rolfr (Hrölfr). Se PnSt. S.
208. — GN. 76 fif. ligge paa Bømmelen eller paa nærliggende Smaaøer.
77. Røirøen. Udt. røirøin’o.
Om Eøir- i Stedsnavne se Forklaringen af Strandebarm GN. 71.
78. Brakedalen. Udt. bra’Jcadalen.
Af Brake m., Ener; jfr. Skaanevik GN. 59.
79. Gjøsætre. Udt. jø’sætre (ogsaa hørt -sætri).
Af Kvindenavnet G y ð a, som i dette Amt nu udtales Jøa (Aasen,
Navnebog S. 20). Se PnSt. S. 108. Sidste Led er sæt r n., Sæter (Indl. S. 74),
der i Søndhordland endnu er Intetkjøn.
80. Klubben. Kaldes indra Jdubbb.
Se GN. 66.
81. Stangervaag. Udt. stangarvåjen. — Stangwog 1668.
Stangervaag 1723.
*Stangarvágr. Ved Bunden af en lang og smal Vaag, som passende
har kunnet sammenlignes med en s t Q n g f., Stang. Deraf Navnet.
82. Langholmen. Kaldes langøind.
83. Rubbestadneset. Udt. rubbestanese {-si).
Jfr. GN. 87.
84. Mækjebakken. Udt. mæk,ébakkien. — Megebachen 1668.
Meche-Bache 1723.
Af Plantenavnet Mækjer m., Sverdlilje (Iris). Jfr. Sveen GN. 85.
85. Ekornsætre. Udt. ikådnesætre {-ri).
Af Dyrenavnet Ekorn, i Søndhordland Ikaadna n., som 1ste
Sammensætningsled Ikaadne- (f. Ex. Ikådnesjinn), se Vidsteen.
86. Indvær. Udt. innvær. — Eimeure (!) 1563. Inuer 1567.
Indre Ver 1610. Indver 1612. Enver 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
