Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10. FINNAAS
133
hvilket Gaarden ligger. Om dette Sjønavn kan henvises til Etne GN. 55. —
Ved «Lwranger» NRJ. II 527 menes udentvivl frgd. GN., ved det umiddelbart
derefter anførte «Lof hammer» derimod denne Gaard.
93. Steinsbø. Udt. stei’nsbø. — Steensbøe 1610. 1612. 1668.
Stensbøe 1723.
•Steinsbcer, sms. med bær m., Gaard (Indl. S. 47). Iste Led er
enten Mandsnavnet S t e i n n eller Appellativet s t e i n n m. (Indl. S. 79).
Se PnSt. S. 235.
94. Gaaseland. Udt. gasland. — eccl. de Gasaland PN. 134,
jfr. BK. 7. Soseland (!) [Gose- i Udgaven] NRJ. II 527. Gaasland S.
DN. VI 810, 1553. Gaaselandt 1563. Gosseland 1567. Gaasseland
1610. Gaßeland 1612. Gaaseland 1668. 1723.
Gasaland. Kan være sms. med Mandsnavnet G á s i, der forekommer
enkelte Gange i Norge i MA. Navnet findes, tildels i Formen Gaasland,
ogsaa i S. Undal, i Kvinesdal, i Bjerkreim, i Hølandet Guld. og i Bø. Se
PnSt. S. 81, hvor det om Navneledet Gaas- bemærkes, at Forklaring af
Fugle-navnet gås kun undtagelsesvis synes rimelig. Ved Gaaseland i Finnaas
fortjener det Opmærksomhed, at den nærliggende Gaard Svortland (GN. 109)
har et Navn, som er sms. med et Fuglenavn (s ú s v q r t). Derfor er vel
Gaaseland ialfald her at forklare af g á s f., ikke af Mandsnavnet.
95. 96. Habbastad nordre og søndre. Udt. hdbbasta. —
Halbestad [Habbe- i Udgaven] NRJ. II 527. Haborst NRJ. II 583.
Habast 1563. Habøstadt 1567. Halbestad 1567. Habbesta 1567.
Hobostad 1610. 1612. N. og S. Habesta 1668. N. og Søre
Habbe-stad 1723.
*Hagbarðsstaðir, af Mandsnavnet Hagbard (H a g b a r ð r), der
ikke forekommer ret ofte i Norge i MA., men sees at have været nok saa
udbredt i 16de Aarh. Ikke faa Stedsnavne ere sms. dermed. Se PnSt. S. 110.
97. So vold. Udt. søvådl. — Sunduoldt 1563. Seuold 1567.
1610. Søevold 1668. Siøvold 1723.
* S u ð r v o 11 r, d. e. den søndre Vold (v o 11 r m., Indl. S. 87).
98. Sæverud. Kaldes øi’jörö. — Severvd 1668. Sæverud
1723.
*Sævaruð, af sær (Gen. sævar) m., Sø, her brugt om Havet
(Indl. S. 81), og ruð n., Rydning (Indl. S. 71).
99. Brekke. Udt. brafkke. — Brincke NRJ. II 527. Brecke
NRJ. II 583. 1563. 1610. 1612. 1668. Breche 1723.
•Brekka f., Bakke.
100. Økland. Udt. a Meland. — Ockeland NRJ. II 527.
Og-land NRJ. II 583. Oucklandt 1563. Ockland 1610. Øcheland 1668.
Øcheland med Ødegaarden 1723.
Se Etne GN. 79.
100, 11. Øklands vaagen. Udt. akklannsvåjen.
101. Meling. Udt. meling. — Medlyngh NRJ. II 527. Meling
1563. 1612. Melingen 1668. Meelingen 1723.
*Miðlingr m., et Sted, som ligger i Midten, betyder som Gaardnavn
«Mellemgaarden». Findes i Ent. og i Flt. ofte brugt som Gaardnavn, især i
Stavanger Amt, hvor det har samme Nutidsform. Forekommer i best. Form
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
