Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136
SØNDRE BERGENHUS AMT
[115,4. Seka.]
Sammenstilles Bd. Y S. 178 med Sika i Onsø, Sekoengen i Sigdal og
Sikan i Skogn. Navnene høre til Folkesprogets Sika f. (med aabent i), smal
Græsmark, som er gjennemsivet af Vand (Ross), og Sik f., frodig Eng, i
Søndhordland udt. Sek.
116. Sætre ytre. Udt. scétre (ogsaa opg. sæ’tré). — Setter
1610. Settere 1668. Sætre 1723 (da øde i 16 Aar).
Se GN. 32. Hvis Udtalen med Enstavelsestone er rigtig, er Navnet best.
Form af s æ t r n., Sæter.
117. Torinodsætre. Udt. tarmesætre. — Thormesetter 1563.
Tormoseter 1610. Tormesetter 1668. Tormoesetter 1723.
•Þormóðssætr, sms. med Mandsnavnet ÞormóiSr. Se PnSt. S.
262. Sidste Led er s æ t r n., Sæter (Indl. S. 74).
118. Ersland. Udt. é’rsland. — Erickzland NRJ. II 526.
Eres-land NRJ. II 582. Erickslandt 1563. Eridtzland 1610. Eridsland
1668. Eritzland med Eritzlands Sætter og 1/z Eehornevigen 1723. I
1668 anføres Echhornvigen under denne Gaard.
De i 1723 anførte Underbrug ere antagelig gaaede ind under
GN. 84 [?].
•Eiriksland, se Skaanevik GN. 12. —- Om «Eehornevigen» se
Bemærkningerne til GN. 109.
119. Stautland. Udt. stautland. — Støtland 1668. 1723.
Samme Navn er Stausland i Søgne og Stautland i Spind, som heller
ikke kjendes i middelalderske Skriftformer. Vel *Staursland, afstaurr
m., Stør, Pæl; se om dette Ords Brug i Stedsnavne Indl. S. 79. Her sigter
Navnet til et langt og smalt Nes, som stikker ud i Stautlandsvandet; jfr.
det paa flere Steder forekommende Staurnes.
120. Lindøen. Udt. lindøinö. — Lindøen 1668. 1723.
121. Sakseid ytre. Udt. sakksei. — Saxed NRJ. II 526. Y.
Saxeid 1668. Ytre Saxeide 1723.
Se GN. 5.
122. Kuleseid. Udt. kulesei. — Kellesheide [-heid i Udgaven]
NRJ. II 526. Kulie 1563. Kleißeidt 1567. Kolseid 1567.
Kollis-eidt 1610. Kuliseid 1668. Kulliseide 1723.
Ved samme Eid som GN. 5 og 121. Navnets Iste Led maa være sms.
Efter Stedets Dialekt vilde en Forklaring af * kolhiis (ved
Vokalassimilation *kul(h)us; jfr. GN. 141), Folkesprogets Kolhus, Kulhytte (Aasen),
som ellers kjendes fra Stedsnavne (Bd. V S. 92), være formelt mulig. En
anden Mulighed er *K ú 1 e g r s-e i ð: Eidet, hvor Kjør har sit Læger (1 e gr n.)
eller Hvilested; jfr. Varaldsø GN. 10. Det fortjener kanske at mærkes, at
Mjelkeviken (GN. 4, 8) ligger strax østenfor Gaarden.
123. Taage nordre. Udt. vaje. — Voge 1610. Waage 1668.
1723.
•Våg r m., Dat. *Vági, Vaag.
123, 9. Veabakkene. Udt. ve dbakkane.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
