Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146
SØNDRE BERGENHUS AMT
* VaiSlatatnar? f. Flt. af * Yaölavatn n., som tør antages at
have været det gamle Navn paa Storevand, ved hvis Udløb Gaarden ligger.
Med Hensyn til Endelse er Navnet ensartet med * V a t n a r, Vatne, GN. 29.
1ste Led kan være vaðill m., Vadested, grandt Sted i Vand, grundt Sund
(Indl. S. 84), idet dette Ord ogsaa ellers i Stedsnavne er skr. uden -d- allerede
i 1519; se Valestrand GN. 8. Vokalen i 1ste Stavelse maa engang have
været lang (jfr. Folkesprogets Väl, af v a ð i 11), men den er bleven forkortet
foran Konsonantgruppen -lv-. Den givne Forklaring synes at passe til
Naturforholdene; Storevand er fyldt med talrige skovbevoxede Øer, som danne en
Mængde smale og vistnok ganske grunde Sund. — «Knurøen» er en 0 i
Storevand. Et Navneled Knur- af uvis Betydning forekommer ogsaa ellers
(Knurrestad i Enebak, Knurdalen i Flesberg, Knurlien i Hiterdal, Knurren i
Balestrand); jfr. Bd. V S. 423. Det bør nævnes, at Knurr m. i Søndhordland
bruges om en Saltvandsfisk (trigla hirundo) og om «en vranten Person»
(Vidsteen).
56. Alinaas. Udt. dllmas. — Almaas 1610. 1612. 1668. 1723.
* A 1 m á s s, sms. af Trænavnet almr og áss m., Aas. Navnet
forekommer ogsaa i Aasene (GN. 97).
57. Nysæter. Udt. ný’sæter. — Nyesetter 1668. Nysæter
1723.
58. Tikenes. Udt. vVkanes. — Wiigenness 1567. Vigennes
1610. 1612. Wichenes 1668. Wichenæs 1723.
Paa et af en Række Viker indskaaret Nes.
59. Diviken. Udt. dfvíJgó. — Dyuig 1563. Diuick 1567.
Diubuig 1610. 1612. Dyvigen 1668. 1723.
Udentvivl samme Navn som Dyvik i Bruvik (GN. 61). Hvad O. R.
bemærker til dette sidste, synes ogsaa at gjælde Diviken i Stord: «Vel snarere
*Djúpvík [den dybe Vik, d. e. Vik med dybt Vand], end af d ý n. [Dynd],
De bratte Situationer her ved Fjorden begunstige ikke den sidste Forklaring. >
Djúpvík er ogsaa ellers ofte stærkt afslidt (Thj. VSS. 1891 S. 169 f.). I
den oprindeligere Form Djupvik forekommer Navnet paa flere Steder i
dette Amt.
60. Mjelkvik. Udt. mjcé"lkevik,ö.—Mielehevig 1668.
Melche-vigen 1723.
Se Skaanevik GN. 4.
61. Stokken østre. Udt. stakken.
Se Finnaas GN. 29.
62. Peterteigen. Udt. pé’tarteijen. — Petterteigen 1668.
Petter-teig 1723.
Vist meget sen Sammensætning af t e i g r m. med Mandsnavnet Peter.
I 1ste Led er neppe Genitivens -s- bortfaldt saaledes som i Petterød i Nøtterø
(skr. Petersrud RB. 65).
63. Morken. Udt. markó.
Er en som Stedsnavn bevaret ældre Form for Dialektens Mark f. (m o r k
f., Indl. S. 68), vel med Betydningen: Udmark, med eller uden Skov (Vidsteen).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
