Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12. FITJAR
149
af forskjellig Oprindelse. Baade den nuv. Udtale og de gamle Skriftformer
tale saaledes imod at forstaa Vinnunes i DN. VIII 153 som Gaarden i
Fjeld. Af forskjellig Oprindelse er ogsaa Vines i Ullensvang (GN. 112).
5. Blænes. Udt. blænes. — Bienes 1563. Blegenes 1610.
Bienes 1668. Blænæs 1723.
1ste Led kunde vistnok være blær m., Gust, Vindpust. Paa Grund af
Navnets Enstavelsestone er dog en opr. trestavelses Form (jfr. Varaldsø
GN. 21) *Blæjunes sandsynligere. Dette vilde være sms. med blæja f.,
Klæde, Lagen, Folkesprogets Blæja f., Underteppe i Seng eller Vugge, Lagen,
Dug, og Neset vilde have Navn efter en Situation, som i Form eller Farve
havde nogen Lighed med et Lagen eller en Dug. * B 1 æ j a, skr. Bleia, findes
oftere som Navn paa Fjelde, Skjær og Sjøer (Bd. II S. 89). Jfr. Indl. S. 33.
5,2. Kalsimdsholmen. Udt. Tcdllsönnshålmen.
Kaisund er efter Kystkartet Navn paa Sundet nordenfor Blænesø, mellem
denne og Huften. Mulig har den lille Blænesø, som ligger lige udenfor
Blænes, engang været kaldet «Kalven», idet den blev opfattet som Kalv eller
Unge til den større 0 Huften; jfr. Kvinnherred GN. 114. Med dette Ønavn
«Kalven» kunde saa Kaisund, af * Kalvsund, være sms.
5,7. Træet. Kaldes blænestræe.
6. Tik nordre. Udt. vtk. — Vig NRJ. II 529. 1612. Viig
1668. Wiig 1723.
* V i k f., Vik (Indl. S. 85). — Tilføielsen «nordre» tjener til Adskillelse
fra GN. 59.
6,2. Kviebakken. Udt. lcvVabalçfoen.
Sms. med Gen. Flt. af Kvi i., Fold, indhegnet Plads for Kreaturer.
7. Uglenes. Udt. ugglenes. — Vglenes 1610. 1668.
Uglenæs 1723.
* U g 1 u n e s, sms. med det alm. Elvenavn Ugla, hvoraf ogsaa Ugletveit
i Strandebarm (GN. 74) er forklaret. Der er en liden Elv nær Gaarden. Se
NE. S. 284.
8. Drivenes sondre. Udt. drV venes. — Søre Drivenes 1668.
Søre Drivenæs 1723.
*Drifunes, mulig, ligesom Drivenes i Vennesla, sms. med *Drifa,
Driva, der kjendes som Navn paa flere Elve, t. Ex. Hovedelven i Opdal og
Sundalen. Dette Elvenavn maa forklares af drifa, føres i stærk Fart
gjennem Luften (t. Ex. om Støvregn i en Fos). Se NE. S. 32, hvor * Drifa
formodes at have været Navn paa den Bæk, der strax søndenfor Drivenes
falder ud ved GN. 9. «Kanske kunde [Drivenes] . . . dog ogsaa forklares af
drifa f., Sne- og Regndrev» (O. R.). — Drivenes «nordre» er Nabogaarden i
Austevold (GN. I). — GN. 8—12 ligge paa Selbjørn.
9. Bekkervik. Udt. bcéføarvilgd. — Bechervig 1668. 1723.
•Bekkjarvlk, sms. med Gen. af bek kr m., Bæk (Indl. S. 43).
Jfr. frgd. GN.
10. Sætre. Udt. sætre. — a Sætre BK. 69 a ?
Se Fjelberg GN. 12.
11. Grasdalen. Udt. grasdalen. — Graßdall 1612. Gresdal
1668. Græsdal 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
