Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152
SØNDRE BERGENHUS AMT
lighed, at Hanøen kan være sms. med Dyrenavnet Hadna f., ung Gjed, som
i det Trondhjemske og i nordligere Egne nu udtales Hana eller Han’, i
Søndhordland Hana («ung Gjed over eet Aar» Vidsteen). Jfr. Kjeholmen GN. 15
og Bukholmen GN. 20.
26. Eidet. Udt. ei’e. — Eide NRJ. II 529. Eidet, opryddet
paa Selsøen 1723.
Ved «Eid» (jfr. GN. 24) menes her Overgangen over Selsøen der, hvor
denne er smalest. — Formen fra 1519 gjælder udentvivl Austevold GN. 50. 51,
ikke denne Gaard. — GN. 26—28 samt GN. 33 ligge paa Selsøen.
27. Kvarven. Udt. lcva’rven. — Qvarven 1723.
Kvarv m., hvorom se Indl. S. 58 under h v a r f n. Jfr. Daglignavnet
paa GN. 33.
28. Torge. Udt. ta rjó. — [Jfr. Torvet 1723 under GN. 33.]
Dat. Flt. i best. Form af torg n., Torv, Sted, hvor Varer sælges, i
Stedsnavne vel at forstaa om gamle Markedspladse, enstydigt med
Kaupanger (Indl. S. 81 f.). Findes som Gaardnavn i Flt. ogsaa i Elverum og i
Brønnø (To r ga r). I Ent. findes det i Spydeberg, i Eidsberg og i Hegre og
desuden paa flere Steder som Navn paa Pladse. Det danner 2det Led i det
sms. Sandtorg i Trondenes. Se Bd. I S. 56. III S. 317 f. XV S. 12.
XVI S. 26.
29. Gisøsund. Kaldes brandasönde (i Dampskibsruterne
Brandø-sund). — Gieszøen DN. VI 832, 1570. Gesesund 1668. Gisøen eller
Gisesund 1723.
Om Ønavnet, hvormed dette Gaardnavn er sms., jfr. Finnaas GN. 44, 2.
Her i Fitjar kunde mulig Formen fra 1670 henvise til * G e i t i s ø y. —
Daglignavnet indeholder vel brandr m. i Betydningen «Stok» (Indl. S. 45), idet
det temmelig rette Løb mellem Gisøen og Selsøen kan være sammenlignet
med en Stok. Jfr. Finnaas GN. 29.
30. Ylvesund. Kaldes rjlvesøino. — Ølvesund 1723.
Ved Sundet mellem «Ølversø» (AK. og Kystkarterne) og Vikø. Iste Led
er vistnok Mandsnavnet Q1 v i r (PnSt. S. 46), som efter Aasen (Navnebog
S. 46) og Vidsteen endnu bruges i Søndhordland. Dog er Ylvesund neppe
direkte sms. med dette, men er rimeligvis en forkortet Sammensætning for
* Ølvesøsund.
31. 32. Tiken søndre og nordre. Kaldes søvikp, nc/rvikp. GN.
31, 2 sagdes kaldet mittvitø. — Vig NRJ. II 520. Wigen 1723.
* V i k f., Vik (Indl. S. 85). — Skriftformen fra 1519 gjælder udentvivl
GN. 59, ikke denne Gaard. — GN. 31. 32 og 34 ligge paa Vikøen, hvilken
Kraft1 IV S. 526 kalder «Qværnøen» ; jfr. GN. 34.
33. Selsøen. Udt. s&lsøino. Ogsaa kaldet Tcvarvøino. —
Sellisøen 1668. Sellesøe eller Torvet kaldet 1723.
Selsøen forekommer ogsaa i Rødø og i Lødingen (skr. S e 1 s ø y AB. 94).
Bd. XVI S. 163 er Navnet forklaret af seir m., Sælhund. Her i Fitjar er
dog Iste Led, som efter de ældre Skriftformer synes at have havt 2 Stavelser,
kanske snarere Gen. af Mandsnavnet S e 1 i r, Sideform til S e 1 i (PnSt. S.
211 f.). Eller det kunde være det under Vikebygd GN. 28 nævnte s e 1 i n.,
Sted, bevoxet med Silje. — Daglignavnet er sms. med GN. 27. «Torvet» er
GN. 28.
34. Kvernenes. Udt. kvoé*dnanese. — Qvernenæsset 1723.
Vistnok sms. med «Kverna», som efter Kystkartet er Navn paa en
Lokalitet lidt vestligere paa samme 0 (Vikøen), adskilt fra Kvernenes ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
