Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12. FITJAR
153
en dyb Vaag, i hvilken der er et Skjær udenfor en i Yaagens Længde
udskydende lang Tange. Her kan efter Stedsforholdene ikke tænkes paa Kvern
i en Elv, men der bor vel mindes om, at en Mængde Navne paa Holmer og
Skjær er sms. med Kvern-. Disse Navne kan vel dels have sin Grund i en
Sammenligning med en Kvernsten, dels have Hensyn til Brændingen, der
ligesom maler omkring dem. Jfr. Bd. XIII S. 205. «Kverna» tør neppe
opfattes som opr. Navn paa den forholdsvis store 0 Vikøen eller «Qværnøen»
(jfr. GN. 31).
35. Risoen. Udt. ri"søinö. — Risøen 1723 (skyldsat under
Fitje).
Af r i s (hr i s) n., Ris, Kratskov (Indl. S. 70).
36. Tverdarvik. Kaldes tv&rdarøino. — Tverdervig 1723.
Jeg kan ikke bestemme den opr. Form af det Ønavn, som foreligger i
Daglignavnet, og som danner lste Led i Gaardnavnet Tverdarvik (mulig
forkortet Sammensætning istedenfor * Tverdarøivik). Paafaldende er
Lydforbindelsen -rd-, som ikke kan gaa tilbage til -rð-, men synes at maatte tyde
paa, at der enten er faldt en Konsonant bort mellem r og d, eller at
Tverdar-er sms. af Tver- og et andet Navneled, om hvilket jeg ikke vover nogen
Formodning.
37. Natteroen. Udt. nattrøinö.
Vel *Knattarøv, sms. med k n o 11 r m. (Gen. k n a 11 a r), Fjeldknat
(Indl. S. 61). Dette Ord lyder nu i mange Stedsnavne Natt, ligesom Knapp
har Sideformen Napp; jfr. Forklaringen af Sveen GN. 48.
38. Tranøen. Udt. tranøino.
Af trana f., Trane. Navnet forekommer paa flere Steder langs Kysten.
39. Dalen. Udt. dalen. — Dalen 1723 (skyldsat under Fitje).
GN. 39—41, 44, 45 og 46 ligge paa Olfurø. Se om dette Ønavn under
Skaanevik GN. 14.
40. Hatlevik. Udt. hattlevik.0. — Hatlevig 1723 (skyldsat
under Fitje).
Af Trænavnet hasl m. (Indl. S. 53).
41. Kuviken. Udt. Tcü’vitø. — Kuvigen 1723 (skyldsat under
Fitje).
42. Aga. Udt. a ga.
Se om dette Ønavn uuder Forklaringen af Aga, Ullensvang GN. 64.
Jfr. flg. GN.
42, 12. Agasøsteren. Udt. agasysstró.
Er en mindre 0 ved Siden af Aga. S y s t i r (Søster) er ikke meget
brugt i Stedsnavne. Bd. I S. 316 anfører O. R. foruden dette Navn kun
Søstrene, to lidt større Øer V. for Hvaler; «de tre Søstre», tre Fjeldtinder
paa Vestsiden af den ydre Del af Hjørundfjord paa Søndmør; «Søstrene»,
Fjelde paa Grændsen af Grytten og Vold Sogne i Romsdalen. Hertil kan føies
systredn, 2 Elve, hvoraf den inderste kaldes sWrasystrao, den yderste
vcétlasysträb, paa Vestsiden af Aurlandsfjorden i Sogn. Fra
Shetlandsøerne meddeler Jakobsen S. 189, at to ens Jordstykker, der ligge Side om
Side, undertiden benævnes «Søstre».
42, 15. Orrøen. Udt. arrøino.
Af Fuglenavnet Orre m., Aarhane.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
