Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154
SØNDRE BERGENHUS AMT
42. 18. Klaksøen. Udt. TclctTcksøinö.
1ste Led er kl ak kr m., Klat, Klump, i Stedsnavne ligesom i Islandsk
brugt om en Bergknaus, en Top. Jfr. Bd. XIII S. 430. Jakobsen S. 117.
42,19. Grunnesundsliolmen. Udt. grudnasdnnsJiålmen.
43. Yeøen. Udt. vö’øind.
Af v i ð r m., Skov, Ved (Indl. S. 85).
44. Tangen. Udt. tangjen. — Tangen 1723 (skyldsat under
Fitje).
45. Fattigmandsliavn. Udt. fattigmannshäbdn. —
Fattig-mandshafnen 1723 (skyldsat under Fitje).
46. Sætrevik. Udt. sætravrlcß. — Sætrevig 1723 (skyldsat
under Fitje).
Se Stord GN. 53.
47. Strømøen. Udt. straumøinö. — Strommøen 1723
(skyldsat under Fitje).
48. Hjelmen. Udt. jce’lmen. — Gielmen 1723 (skyldsat under
Vespestad).
"Hjalmr m., Hjelm, Ståk, i Stedsnavne brugt om et saateformet Fjeld
(Indl. S. 55). Er en liden, høi 0. Jfr. Hjelme i Manger (GN. 8) samt den
bekjendte 0 Hjelm ved Jyllands Østkyst. Se Thj. VSS. 1891 S. 193.
49. Helland. Udt. hæ’lland. — Helgeland NRJ. II 530.
Helle-landt 1563. Hillelannd 1567. Helleland 1610. 1668. 1723.
Se Kvinnherred GN. 142.
49, 11. Koløen. Udt. kaløinö.
Her har vel tidligere været brændt Kul.
50. Hofstø. Udt. hö’Msté (ogsaa hørt -stø). — [Hostet NRJ.
II 529.] Hoffstadt 1563. 1610. 1612. Haffstøe 1668. Hofstøe 1723.
Navnet skrives alm. Hofstad, hvilket synes bedre at stemme med
Oprindelsen. Derimod henviser den nuv. Udtale til en Sammensætning med
s t Q ð f., Baadstø, Landingsplads (Indl. S. 80). Men denne Udtaleform skyldes
vel den alm. Sammenblanding i Stedsnavne af s t <j ð og staör, staðir
(jfr. Sveen GN. 56,13); Gaarden ligger ikke ved Søen, men ved et Vand,
Storevand (3 Km.2), og dette Forhold taler, om ikke afgjørende, imod at
opfatte sidste Led som opr. stqð. «Navne, som nu skrives Hofstad, findes
paa adskillige Steder i Landet (i Asker, i Bygland, i Fitje, i Bjørnør, paa
Hitteren, i Melhus, paa 2 Steder i Stjørdalen, i Værdalen og i Sparbuen),
nordenfjelds overalt udt. med aaben Vokal, medens Navnene i Asker, i
Bygland og i Fitje have lukt o; i Asker er f, ligesom her, gaaet over til k.
Navnet er sikkert ikke overalt af samme Oprindelse. I Bjørnør [Roan GN.
46] skrives i 16de Aarh. Hopestad, Hoppestad, Hopstad, paa Hitteren
Hobbe-stad, Hobestad, i Værdalen Hopestad, i Sparbuen i 1463 (DN. II 636)Hobba-,
Hobbostadir; kun den ene af Gaardene i Stjørdalen [Stjørdalen GN. 132]
findes i MA. skrevet Hofstadir (AB. 36). Der synes at være nogen
Grund til at spørge, om Hof- i dette Navn overhovedet nogensteds er
oprindeligt, og ikke en Ændring af et anderledes lydende Forled» (Bd. II S. 26).
Ialfald ved enkelte af disse Gaardnavne kan der anføres gode Grunde for, at
deres gamle Form har været ’Hofstaðr, sms. med h o f n., hedensk Tempel
(Indl. S. 55 f.), saaledes at Navnets opr. Betydning har været: Hov-Sted,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
