Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2-iO
SØNDRE BERGENHUS AMT
31. Store-Sætre vestre. Kaldes sætre. — [Setter DN. XV
845, 1570.] St. Setter 1668. Storsætter 1723.
Se Fjelberg GN. 12. — Jfr. GN. 150.
32. 33. Beltestad nedre og øvre. Udt biltesta. — Boltestad
NRJ. I 120. Beltestad NRJ. II 517. Belthestedt 1563. Beltestad
1610. 1612. N. og 0. Beltesta 1668. Nedre og Øfre Beltestad 1723.
*Belti(s)staðir. Iste Led er vistnok bel ti n., Belte, hvilket her
synes at betegne Gaardens Indmark, som er langstrakt og ligger i en stor
Bue. I Betydningen « Landstrimmel» kjendes belti fra shetlandske
Stedsnavne, se Jakobsen S. 76; jfr. Bd. V S. 414. Ogsaa Belsaas i Buviken (skr.
a Belzase 1299) synes at, indeholde et Ord for «Belte», idet Gaarden ligger
høit oppe i Dalsiden under en noget høiere Aas, som er lang og smal (Bd.
XIV S. 316). Fremdeles turde Belsvik i Hevne og i Bodin og Belsvaag i
Alstahaug være at forklare af belti n. og hentyde til Viker af langstrakt,
smal Form: paa lignende Maade er Belteren Navn paa en Sø i Jevnaker
(Bd. XIV S. 86. XVI S. 90. 206). Da Bels- saa forholdsvis ofte er sms. med
-vik og -vaag, kunde man formode, at ogsaa Beltestad, der ligger nær
Sør-eidsvikens Bund, som Iste Led indeholdt et gammelt Fjordnavn, enten * Bel ti
n. eller det afledede *Beltir m. Det synes dog naturligere at forstaa
Belte- om Jordveiens ovenfor beskrevne karakteristiske Form. Jfr. GN. 110
Belt samt Belsnes, GN. 35 i Jondal.
34. Hovdenes. Udt. Wv&anes. — Hoffdenes NRJ. II 517.
1563. 1610. 1612. 1668. Hofdenæs 1723.
•Hçföanes, sms. med hofði m., bred Fjeldpynt (Indl. S. 58 under
h <} f u ð).
35. Haaneset. Udt. ha nese. — Underbrug til GN. 36 1723.
* H á ( v a) n e s, det høie Nes, af Adj. hår, høi.
36. Færevaag. Udt. færavåg. ■— Fergeuag [-uog i Udgaven]
NRJ. II 517. Ferreuog 1563. [Fereuogh DN. XV 845, 1570.] Feruog
1610. Ferevaag 1668. Ferrevaag med Haanæs 1723.
Se Skaanevik GN. 30.
37. Li vestre. Udt. li. — Liidt 1563. Vnnderliidt 1567. Lidt
1610. Liie 1668. Lij 1723.
* L i ð (* H 1 i ð) f., Li (Indl. S. 65), eller * U n d i r L i ð, under Lien,
«Præpositionsnavn» (Indl. S. 16 f.). — Jfr. GN. 132.
38. 39. Amland lille og store. Udt. ammland. — Amland
NRJ. II 517. 1563. [Amlandt DN. XV 845, 1570.] Anneland 1567.
Amlannd 1567. Ambland 1610. 1612. Lille og St. Ammeland 1668.
Lille og Store Ambland 1723.
*Almland, se Skaanevik GN. 38.
40. Tveit nordre. Udt. tveit. — Þvæitt i Niarðarlavg i
Halands-nese DN. II 24, c. 1288. [Twet NRJ. II 517.] Thuedt 1563. 1610.
Tvedt 1668. Tvet 1723.
Se GN. 5. — Om Niarðarlavg se under «Gamle Bygdenavne».
Hálandsnes er sms. med GN. 41.
41. Haaland. Udt. halancl. — Holand NRJ. II 517. Haalandt
1563. 1610. 1612. 1668. Haaland med Ødegaarden 1723.
* H á(v a)l a n d (jfr. Hálandsnes under frgd. GN.), se Etne GN. 52
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
