Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2-iO
SØNDRE BERGENHUS AMT
81. 82. Bruntveit ovre og nedre. Udt. bro’ntveit. —
Brwn-thwet [Brwm- i Udgaven] NRJ. II 529. Brumthuedt 1563.
Brenn-tueid 1567. Bruntuet 1567. 1610. 1612. 0. og N. Bruntved 1668.
Øfre og Nedre Bruntvet 1723.
De ældste Former henvise til * B r u m J) v e i t, sms. med brum n.,
Bladknopper paa Træer, Folkesprogets Brum n., som ogsaa bruges om friske
Kviste af Løvtræer, der afbrydes til Foder. 2det Led er {(veit f. (Indl. S.
83). Den lange Vokal i 1ste Stavelse kan være indkommen fra det usma.
Ord. Overgangen af m til n foran s er meget almindelig i Navne (se Tbj.
VSS. 1882 S. 16). Den har ogsaa fundet Sted i Bromsdalen i Rollag, som
ligeledes er sms. med Brum n. (Bd. V S. 439). . Et forskjelligt Navn synes
Bruntveit i Skaanevik (GN. 17, 6) at være.
82,4. Smogestykket, smage kjendtes.
Smog n. bruges i Søndhordland om et Smug, en liden trang Dal (Vidsteen).
83. Dalsgaard. Kaldes dalen. — Dallenn 1610. Dalle 1612.
Dallen 1723.
84. 85. Gjelland øvre og nedre. Udt. jé’dland. — Gereland
NRJ. II 518. 528. Gierlandt 1563. Gielland 1610. 1612. 0. og N.
Gieland 1668. Øfre og Nedre Gieland 1723.
*Geiraland? Kunde som 1ste Led indeholde Mandsnavnet G ei ri
(PnSt. S. 84). Snarere er dog Navnet sms. med Gen. Flt. enten af g ei ri m.,
Kile, triangelformet Stykke, eller af geirr m., Spyd. Det har i saa Fald
Hensyn lil flere spidse, flade Nes nedenfor Gaarden. Jfr. Gjærnes i Søndeled
(Bd. VIII S. 25). Gjelland er ogsaa Gaardnavn i Voss (GN. 206).
86. 87. Grøteid søndre og nordre. Udt. grø tei. — Grøttei
1612. Søre og N. Grødeid 1668. Søre og Nordre Grøteide 1723.
Efter Beliggenheden synes det ikke muligt at forklare Navnet som en
Sammensætning med e i ð n. (Indl. S. 48). Man nødes vel derfor til at
antage en gammel Form *Grjóteimr, af grjot n., Sten (Indl. S. 52), og
h e i m r (nu i Søndhordland udt. -ei). Et lignende Exempel paa
Sammenblanding af -eid og -eim opviser Sakseid i Finnaas (GN. 5) ved Skriftformen
Saxem fra 1610. Grjóteimr kjendes ogsaa ellers som Gaardnavn; jfr. Bd.
XIV S. 377.
88. Tegland. Udt. teigland. — Tegland NRJ. Il 528.
Theg-landt 1563. Tegland 1610. 1612. Teigland 1668. 1723.
"Teigland?, se Strandebarm GN. 33.
89. 90. Te ytre og indre. Udt. vé. — Vee DN. IV 177. 178,
1333. Wæ NRJ. II 528. Wee 1563. Vee 1610. 1612. Y. og I.
Vee 1668. Ytre og Indre Wee 1723.
Vé n., Helligdom, helligt Sted; jfr. GN. 118. Ligeoverfor Gaarden, paa
Nordsiden af den Fjord, som gaar ind til GN. 95 — 98, ligger Tysnes (GN. 99),
hvilket Gaardnavn ogsaa har Hensyn til hedensk Gudsdyrkelse. Videre skal
nævnes, at der udenfor Gaarden midt i Fjorden ligger en liden Holme,
hæ’lgastein (d e. ® H e 1 g i s t e i n n, Dat. "Helgasteini, den hellige Sten),
som tilhører Ve. Denne Holme skal ogsaa kaldes krå’kö.
91. Lande. Udt. lande (mon landa† 0. R.). — Landæ NRJ.
II 528. Lannde 1567. Lande 1610. 1668. 1723.
* L a n d, Dat. * L a n d i, se Kvinnherred GN. 103.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>