Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2-iO
SØNDRE BERGENHUS AMT
*Goöøy, sms. med goð 11., (hedensk) Gud; jfr. frgd. GN. Godø(en)
findes ogsaa i Borgund (G u ð ø y) og i Bodin (G o ð ø y), paa det sidste Sted
udt. gø Øla, derimod i Borgund udt. gøl na, med en lignende
Sammendragning som i dette Navn. Jfr. Føien i Stord (GN. 51), som er sammendraget
af Fé øy. Se Munch NGHS. S. 215. Bd. XIII S. 188. XVI S. 209.
100,4. Snedkerneset. Udt. sni’likar nese.
101. Godosund. Udt. gåi’sönde.
Ved Sundet mellem Store og Lille Godøen.
103. Skipevik. Udt. sjeparÁkþ. — Siursvig 1723.
Af Skip n., Skib. Navnet findes i noget afvigende Udtaleformer paa
flere andre Steder; se Bd. XVI S. 210. — Formen fra 1723 er sms. med
Mandsnavnet Sjur (Sigurd). Jfr. GN. 102,3 Sjursviksvandet.
104. Kjærefjord. Udt. Jç&’rafjören. — Kielefiord 1668 (nylig
optaget). Kierefiord 1723.
Vel ’Kerafj orðr, sms. med ker n., Laxekar; jfr. Kjærland i
Kvinn-herred (GN. 124). Der fiskes Lax i Vaagen, hvorefter Gaarden har Navn.
105. Yalle. Udt. vadla. — Giersvigs Sæter eller Valle 1723
(jfr. GN. 98).
• V e 1 1 i r, Gen. »Valla, Flt. af v q 11 r m., Vold.
106. Hegland. Udt. hceggland. — Hegland NRJ. II 528. [559.]
1563. 1610. 1612. Heigland 1668. 1723.
»Heggland, se Skaanevik GN. 25.
106. 2. Galanten. Udt. galanten (Hovedtonen paa 2den Stavelse).
Et Stykke Udmark ude ved Søen.
107. Jlyrdal. Udt. myrdal. — Mørdall 1563. Myrdall 1567.
1610. 1612. 1668. Myrdal 1723.
Navnet forekommer ogsaa i Fane (GN. 54), hvor det ligeledes udtales
med Tostavelsestone. Det er da neppe sammendraget af *Mýridalr (jfr.
oldn. m ý r i s n i p a f., Myrsneppe), men er vel paa Grund af Betoningen paa
begge Steder en forholdsvis sen Sammensætning med Myr f. Myrdal i Aasene
(GN. 88) er af forskjellig Oprindelse.
108. 109. Homlevik ovre og nedre. Udt. hó’mmlevíigó. —
Hammerwigh NRJ. I 120. Hameluik NRJ. II 528. Hummeluigh 1563.
Humleuigen 1567. Hummeluig 1610. Homeluig 1612, 0. og N.
Homelvig 1668. Øfre Homelvig med en Ødegaard, Nedre Homelvig
med Homelvigs Holmer 1723.
*Humluvik, mulig sms. med det alm. Elvenavn Humla f., da
Gaarden ligger ved Udløbet af en Bæk. Dette Elvenavn betyder kanske:
den summende; ifr. Insektnavnet humla f. samt middelhøitydsk hu mm en,
at summe. Se NE. S. 110. 322. Bd. XV S. 174.
110. Belt. Udt. hælt. — Belt NRJ. II 528. Beitt 1563. 1567.
Belt 1610. 1612. Beldt 1668. Belt 1723.
* B e 11 r ru.?, Sideform til b e 11 i n., om hvis Anvendelse i Stedsnavne se
GN. 32. Navnet kunde have Hensyn til, at Gaarden ligger under eu
langstrakt, svagt bøiet Fjeldryg, som gaar parallele med Homlevikelvens Dalføre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
