Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2-iO
SØNDRE BERGENHUS AMT
Onar(h)eimr, sms. med heimr. Navnet er opført NE. S. 179, da
der efter Gaardens Beliggenhed ved en Elvs Udløb er en Mulighed for, at
Iste Led kan være et Elvenavn. Dette turde doa være lidet rimeligt, da
Navnet vel ikke tør skilles fra Ones (O n a n e s 1427, 1463) i Lindaas (GN.
86), som neppe kan have Navn efter det ubetydelige Vandløb ved denne
Gaard. Bd. XVT S. 156 ere disse Navn» sammenstillede med Onen, et Fjeld
i Ulvik, samt med en Række Ønavne: Onøen (O n a r ø y AB. 89? O nøy AB.
91) i Lurø, Ona (med Enstavelsestone), Dat. On, i Sandø, Onarliolmen ved
Risøen i Sund og Onholmen ved Nordenden af Leka; jfr. Bd. VI S. 341.
S. B. mener, at disse Navne kunne forklares af oldn. ó n = v á n i den
Betydning, som Ordet nu har i norske Dialekter: et Sted, hvorpaa man venter
at finde noget, en Fiskeplads (se Aasen, Von 4). Denne Betydning kan passe
ved Ona i Sandø, som er et bekjendt Fiskevær, mulig ogsaa ved de andre
Ønavne; jfr. Vona, en Holme nordvestlig i Froan. Se Bd. XIII S 312,
Derimod er vel Onareim og Ones snarere at forklare af * ó n (Gen * á n a r.
ved Analogi ogsaa Nom. án og Gen. * ó n a r) f., lidet (afgrændset) Stykke
Land, Teig, Engstrimmel, Agerlap; jfr. Folkesprogets Von f., One m.,
shetlandsk on (Jakobsen S. 138), i svenske Dialekter von, ån f. og åne m. Dette
* ó n, *án t’, gjenfindes efter Jakobsen (Nord. tidsskr. for filol, 3. række,
XVII S. 72) i det færøske Bygdenavn A ni r (nar), i Anun(un). — Paa
Onareim var i MA. et bekjendt Gilde, viet til St. Olaf; jfr. NgL. V S. 11 ff
152,3. Tørkebakken. Udt. turrkebakfcin.
Har maaske Hensyn til en Turkestova, et Hus, hvori man tørrer Korn,
paa Stedet.
152. 10. Hagagjerdet. Udt. liagajære.
153. Elsaaker. Udt. ællsåker. — Elsager NRJ. II 517.
Ilis-ager 1563. Igiisager 1567. Igelsaker 1567. Ildtzager 1610.
Els-ager 1723.
PnSt. S. 60 er Navnet forklaret som *Egilsakr, sms. med
Mandsnavnet Egill. Da Gaarden imidlertid ligger lige ved Kirken, hvor der vel
tidligere har staaet en hedensk Helligdom, er det en meget rimelig
Forklaring at opfatte Iste Led som Gen. af * e 1 g i n., * ø 1 g i n. Dette Ord har
S. B. (Norges Indskrifter med de ældre Runer I S. 166) afledet af et med
gotisk alhs f., Tempel, beslægtet Substantiv, som har sigtet til Fredhellighed
paa Stedet. Det foreligger vistnok som Iste Led i Elgesem i Sandeherred,
her maaske brugt om «en Samling af fredhellige Mindesmærker» (Bd. VI
S. 281), mulig ogsaa i Elsaas i Bolsø (Bd. XIII S. 281); jfr. Eljeraas, GN. 79
i Sveen. Sidste Led er a kr m., Ager, som ogsaa ellers kjende;s fra
Steds-navne, der have Hensyn til hedensk Gudsdyrkelse (Ullinsakr, Oðinsakr).
154. Langeland. Udt. langeland. — Langelandt 1563.
Langeland 1610. 1612. 1668. 1723.
*Langaland, se Stord GN. 43.
155. Flakke. Udt. fla’JcJca.— jfr. i Flakkauag DN. X 28, 1327.
Flacke NRJ. II 517. 1563.’ 1567. 1610. 1612. 1668. Flache 1723.
Flakka- (Gen.) har udentvivl været en Sideform til * F 1 a 8 k a-,
ligesom Flak i Byneset i MA. er skrevet ikke blot F 1 a ð k a (kun sikkert
overleveret i Gen.), men ogsaa én Gang F1 a c k a NgL. II 289. F 1 a ð k-
indeholder en med flat- (Adj. flatr, flad) ligebetydende Stamme (Bd. XIV
S. 323); jfr. Folkesprogets Flade m., flad Eng eller Ager, Flakka f., vid
Flade, i nordsvenske Dialekter flade, flada m., liden Vaudsamling, liden Fjord,
Vik, ogsaa brugt som Sjønavn (Fladen), se Hellquist S. 125 f. Flak(k) findes
ogsaa i Birkenes, i Klingen ved Namsos og i Hølandet Namd , paa hvilket
sidste Sted Gaarden synes at have faaet Navn efter Flakkene, som en
Udvidelse af Elven her kaldes (Bd. XV S. 302). Paa de andre Steder kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
