- Project Runeberg -  Norske Gaardnavne. Oplysninger samlade til brug ved Matrikelens Revision / 11. Søndre Bergenhus amt /
182

(1897-1936) [MARC] [MARC] Author: Oluf Rygh With: Sophus Bugge, Albert Kjær, Karl Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

2-iO

SØNDRE BERGENHUS AMT

Ønavnets lste Led er Njaröar-, Gen. af Gudenavnet Njcjrör.
Formen Njarö- er snarere at forklare som en Overleveringsfeil end som en
opr. Sideform til Njaröar-. Ved sidste Led kan man være i nogen Tvivl,
om dette opr. har været -log eller -log eller -laug. Sagahaandskrifternes
Former synes afgjort at tale til Gunst for -log, hvorimod Formerne i DN.
ikke stride. Vistnok anvender Diplomet fra c. 1288 ellers o som Tegn for
o; men denne Vokal kan i gamle Haandskrifter ogsaa udtrykkes ved av.
Formerne fra 1427 (i hvilke N- er svundet i Fremlyd ligesom mulig i det
søndhordlandske Mandsnavn Jeddl, der kan være det oldn. Njáll) lade sig
bedst forene under Antagelse af en oldn. Grundform Nom. Njaröarlqg,
Gen. -lag a r. Ved Sammendragning af 2den Stavelse og ved Svækkelse af
sidste Stavelse kan N j a r ð a r 1 o g have faaet en nynorsk Udtaleform *,ja’rló.
Denpe har da i Udlyd faldt sammen med søndhordlandske Ønavne som
bø’mmlö, Bømmel, og har ligesom disse faaet en Skriftform med tilhængt
-ø eller -øen.

Navneformen Njaröarlqg kan med Hensyn til 2det Led
sammenstilles med flere andre Stedsnavne, der ere sms. med Gudenavne (F r ø y r og
Tyr): Frøitlog i Sogndal St., af *Frøyslog; Tislauan i Melhus (skr.
Tisle 1520, Tislag, Tyslag 1559), af * T ý s 1 o g (S. B., Bd. XIV S. 279);
Tyslausæter, GN. 183,4 i Aker (Bd. II S. 118), mulig sms. med et
Bygdenavn * T ý s 1 o g. I alle disse Navne synes -log at maatte være samme Ord
som oldn. lqg n. Flt., «Sted, Distrikt, hvor en bestemt Lov eller bestemte
Anordninger gjælde, Lagdømme»; jfr. í>rœndalqg og Gulajingslçg
som Betegnelser for Distrikter. Man tør saaledes vistnok med Munch
(Nordmændenes ældste Gude- og Helte-Sagn. 1854, S. 170) forklare Njarðarlog
som «Njords Lagdømme». Ved Navnet har der fundet Sted en Overgang fra
Intetkjøn Flt. til Hunkjøn Ent., fremkaldt derved, at Ønavnene i Nordisk
har Hunkjøn8 Form; jfr. Ønavnet Lófót f., af fótr m. (Bd. XVI S. 341 f.;
jfr. Bd. XIII S. 245 og Arkiv XX S. 351). Paa lignende Maade har
Hun-kjønsformen 1 q g, Gen. 1 a g a r, Lov, Folkesprogets Log f., allerede i MA.’s
Slutning afløst 1 <j g n. Flt.; jfr. hvad der ovenfor er bemærket om Formerne
fra 1427.

Som Navnet Nj aröarlqg viser, har der paa Tysnesøen engang været
et Midtpunkt for Dyrkelsen af Njord. Dette maa udentvivl søges paa
Nordsiden af Øen, i Tysnes Sogn, hvor en Række Stedsnavne henviser til hedensk
Gudsdyrkelse. Her har man først det gamle Kirkested Týsnes (GN. 99)
og ret overfor denne Gaard paa den anden Side af Vaagen V é (GN. 89. 90)
med «Helgastein». Videre de 2 Øer af Navnet Godøen, ®Goöøy (GN. 100.
102), og endelig *Vévatn (GN. 118) d. e. det hellige Vand eller
Hellig-domsvandet, nær Gaarden Lunde (GN. 113. 114), hvis Navn kan have Hensyn
til en hellig Lund. Det bør ogsaa nævnes, at nærmeste Gaard i Onareim
Sogn er Hovland (GN. 129). Disse Navne falde geografisk i 2 Grupper, en
vestligere (Tysnes, Ve og Godøen) og en østligere (Lunde, Vevatne samt mulig
Hovland). Den første Gruppe synes fortrinavis at sigte til Dyrkelsen af Ty,
medens den anden tør formodes at have Hensyn til Njord.

Denne sidste Formodning støttes derved, at Njords Dyrkelse ellers
sikkert vides at være knyttet til hellige Sjøer. Tacitus, som er den eneste
Forfatter, der meddeler noget om Njords Kultus hos de gamle Germaner,
fortæller i Germania Kap. 40 følgende om 7 Folkestammer, som sandsynlig
have boet i det gamle Danmark: «Disse Folk . . . dyrke i Fællesskab
Ner-thus, det vil sige": Moder Jord (Terram matrem), og de mene, at hun
blander sig ind i Menneskenes Færden omkring til Folkene. Paa en 0 i
Havet findes der en ubesmittet Lund, og i denne er indviet en Vogn, der
dækkes med et Teppe. Præsten er den eneste, som har Lov til at berøre
den. Han mærker, naar Gudinden er tilstede i dette hemmelige Gjemme, og
naar hun kjører afsted paa sin Vogn, som trækkes af Kjør, ledsager han
hende under dyb Ærefrygt.» Naar han derpaa har bragt hende tilbage til
det hellige Sted, «blive Vognen og Tepperne og, hvis man har Sind til at
tro det, selve Guddommen tvættet i en skjult liggende Sjø». Nerthus
hos Tacitus er nøiagtig samme Ord som oldn. Njqrðr; men den første er
en kvindelig Guddom, medens den nordiske Mythologi kun kjender en mandlig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:35:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ngardnavne/11/0206.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free