Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2-iO
SØNDRE BERGENHUS AMT
10, 3. Gangstø ytre.
Jfr. GN. 6.
11. 12. Samnøen ytre og indre. [Udt. samnøiö, i Strandvik
opg. sdbbnøiö, se N. Fjordn. S. 73.] — Samnøy DN. XII 157, 1427.
Sampnøy DN. XII 160, 1427. Samnøen DN. XII 229, 1488 (senere
Tillæg). ’ Sampø [Sampnø i Udgaven] NRJ. II 532. Sabnønn 1563.
Samnøe 1567. 1610. Sambøe 1612. Y. og I. Sambøen 1668. Ytre
og Indre Samnøen 1723.
Samnøy, opr. Navn paa Bogøen (kaldet efter GN. 7). paa hvilken
GN. 6—12 ligge. Synes at forudsætte et ældre usms. Ønavn *Somn eller
* S o f n. En Sammensætning af dette med angr m., Fjord (Indl. S. 42), har
man da i Samnangr, som tør antages opr. at have været Navn paa
Samnangerijorden, men senere er bleven Betegnelse for Bygden omkring
denne Fjord, Samnanger Herred. Det er dog muligt, at baade Ønavnet
Samnøy og Fjordnavnet Samnanger indeholde et ældre usms. Navn
paa Fjorden. S a m n- kan ellers paavises som Elvenavnstamme (jfr. Fane
GN. 67 og Jondal GN. 5) og forklares som en Afledning af Stammen i
Elvenavnet Sama. Dette sidste har S. B. med Tvivl sammenstillet med semja
i Betydningen «at berolige». Se N. Fjordn. S. 73. NE. S. 206 f.
13. 14. Holmefjord nordre og søndre. Udt. halmefjor. —
Holmefiord NRJ. II 532. Holmeføre 1563. Holmffiord 1567.
Holum-fiord 1610. Hollumfiord 1610. Holmflord 1612. Norholmfiord,
Sør-holmfiord 1668. Nordre og Søre Holmefiord 1723.
*Holmafjorör, sms. med Gen. Flt. af h o 1 m r m. eller h o 1 m i m,,
en Holme. Navnet har egentlig tilhørt Aadlandsfjorden, i hvis Bund Gaarden
ligger. I denne Fjord findes flere Holmer. Den nuv. Udtaleform gaar, hvis
den ikke er paavirket af Skriftformen, vel tilbage paa en senere Form * H o 1 m u-,
hvor -u- er opstaaet af -a- mellem 2 Læbelyd.
15. Aadland sondre. Udt. adland. — Alland NRJ. II 532.
Odlandt 1563. Olland 1567. Adland 1610. 1612. Aaland 1610.
1668. Aadland 1723.
* Á r 1 a n d, se Stord GN. 28. Ved Udløbet af en Elv. — Kaldet «søndre»
til Adskillelse fra Samnanger GN. 102.
16. Dale. Udt. dale. — i Dala NRJ. II 532. Dalle 1610.
Dale 1612. Dahlle 1668. Dalle 1723.
Dat. af d a 1 r m., Dal.
17. Matland. Udt. mattann. — Matlanndt 1610. Madtland
1668. Matland 1723.
’Matland. Navnet findes i denne Form ogsaa i Avaldsnes. «Maaske
har man det samme Navn i Madland, der findes i Aaseral, 2 Gange i
Lyngdal, i Varhaug og i Gjesdal, paa de tre første Steder udt. maddann, paa de
to sidste maddlann. Det sidste Navn [Madland] skrives jo nok 1413 Mailand
(Aaseral) og 1520 Malleland (Varhaug); men disse Former repræsenterede det
ved Assimilation opstaaede Maliand. som ligger til Grund for begge de
anførte Udtaler.» O. R. Oldn. matland betyder: Land eller Sted i dets
Forhold til (som er godt eller slet forsynet med, frembringer meget eller
lidet af) Fødemidler. Det kunde her uden nærmere Angivelse have været
brugt i rosende Betydning; Gaarden har god Jordvei og indbringende
Laxe-og Hummerfiske. Jfr. det gamle Grændenavn i Urskog Matlaus a grend
(Bd. II S. 181). Se Bd. IV, 2 S. 246.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
