Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14. FUSE
187
18. Hafskaar. Udt. hfrfslcår. — Haferskor BK. 66 a. 70 b.
DN. IX 113, 1325 (lat.). Haffskør NRJ. II 532. Haffskor 1563. 1610.
Hauskaar 1612. Hafschaar 1668. Haffschaar 1723.
Hafrsskor, vistnok med O. R. at forklare af hafr m., Buk, og
skor f., Afsats i en Fjeldside, i ældre Tid tillige med Betydningen: Skar,
Revne (Indl. S. 76). PnSt. S. 109 er fremholdt en anden Mulighed, nemlig
at lste Led kan være Mandsnavnet Hafr.
19. Helland. Udt. hceddlann. - Hælliland BK. 64 a. b.
[Helleland NRJ. II 533.] Hellelandt 1563. 1610. Helgeland 1612.
Helleland 1668. 1723.
Helliland. En saadan gammel Form synes bevidnet, foruden ved
dette Gaardnavn, ogsaa ved Sognenavnet Helleland i Dalene og ved Helland
i Ullensvang (GN. 71), i Leikanger og i Lærdal. Iste Led kan vanskelig
være hel li r m., Hule eller Ly under Fjeld; thi i saa Fald vilde man
snarest vente Hel li s- eller Hella-. Derfor har O. R. formodet, at lste
Led kunde være et *helli n., heldende Terrain, af Adj. h a 11 r, heldende.
Denne Forklaring passer særdeles godt her, da Gaarden ligger i en jevn
Heldning, som strækker sig lige fra Fjeldet til Søen. Forøvrigt ere Navne
med Forledet Helle- eller Hel- ofte vanskelige at adskille fra Navne, hvis
lste Led er Helga- (jfr. Kvinnherred GN. 142) eller hellir m. eller
hella f., Helle, Fladfjeld (jfr. Kvinnherred GN. 139). Jfr. Indl. S. 56.
PnSt. S. 123.
20. Lundervik. Udt. lo’ndarviJçö. — de Lundaruiik DN. IX
113, 1325 (lat.). [Lwndherwer NRJ. II 533.] Lunderuig 1563. 1610.
Lundervig 1668. 1723.
Lundarvik, sms. med 1 u n d r m. (Gen. 1 u n d a r), Lund, liden Skov
(Indl. S. 66).
21. Koldal. Udt. Jca’lldal. —Koldali 1610. 1612. 1668.
Kaal-dal 1723.
Ligger ved Udløbet af en liden Elv, som nordfra falder ud i Bunden
af Eikelandsfjorden. NE. S. 130 er det derfor antydet, at Navnet kunde være
sms. med det Elvenavn Kola f., som nu i Formerne Kola, Kolo, Koloa
kjendes fra flere Steder i Landet. Dette Elvenavn maa forklares af kol n.,
Kul, og har vel betydet: den sorte, mørke, eller mulig tildels: nær hvilken
der er Kulmiler. Den sidste Betydning vilde passe lier, da der er meget
Skov ved Gaarden. Hvis lste Led er et Elvenavn, kunde dette efter Formen
ligesaa godt have været * K a 1 d a, Gen. * K q 1 d u (d. e. den kolde), der
kjendes som Navn paa en Elv (Kolda) i Lærdal (NE. S. 130). Paa Grund af
den ovenfor opgivne Betoning kan Koldal ikke være direkte sms. med kol
n., Kul (Indl. S. 61), saaledes som t. Ex. Koldalen i Hof (Bd. III S. 272). I
NE. S. 130 er Navnet dog opført med Tostavelsestone.
22. 23. Eikeland nedre og øvre. Udt. eilçeland. — Egland
NRJ. II 533. Egelandt 1563. Eigelannd 1567. Egelandt 1610. N.
og 0. Eigeland 1668. Nedre og Øfre Egeland 1723.
•Eikiland, se Kvinnherred GN. 33.
24. Austestad. Udt. austesta. — Ostestad NRJ. II 533.
Øffste-stedt 1563. Offstestaid 1567. Øssta 1610. Østestad 1610. 1612. 1668.
Oustestad 1668.
Enestaaende Navn. Forskjelligt fra Austad, Haus GN. 40. Da -stofa f.,
Stue, i denne Landsdel kan faa Udtalen -sta (jfr. GN. 32), kan Navnet mulig
forudsætte en gammel Form *Austrstofa, den østre Stue, sms. med Adv.
au st r, øst. Se Indl. S. 78.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
