Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2-iO
SØNDRE BERGENHUS AMT
25. Berge midtre. Udt. b&rje. — sub Monte DN. IX 113,
1325 (lat.). Bergh NRJ. II 533. 1563. Berge 1610. 1668. 1723.
Nutidsformen er udgaaet fra * B e r g i, Dat. af berg d., Berg. Opr. et
«Præpositionsnavn j, undir Berg i, saaledes som den latinske Gjengivelse
fra 1325 viser. — «Midtre» til Adskillelse fra Haalandsdalen GN. 67 og Os
GN. 71.
26. Yandvik. Udt. vannvidd. — Wannduigh 1567. 1610. 1612.
Vandwig 1668. Wanwig 1723.
I Leksviken og i Sand findes et Gaardnavn Vanvik. Paa første Sted
er efter Kongesagaerne den ældre Form Vagn-, og heri har O. R. (Bd. XV
S. 57 f.) troet at finde en Elvenavnstamme. Ved Navnene her i Fuse og i
Sand ligger det efter O. R. nærmest at forklare 1ste Led som von dr m.,
myg Kvist. * V a n d v i k betegner da en Vik, hvor man kan hugge saadanne
Kviste til forskjellig Brug, bl. a. til Gjerdefang. Jfr. Vandeskog i Sveen
(GN. 59). Ved Vandvik i Fuse er der rig Løvskov, bestaaende af Hassel,
Silje og Older.
27. Kyaale. Udt. Ivå’le. — i Huale BK. 70 b. Quale NRJ.
II 533. Qualle 1563. 1610. 1612. 1668. Qvale 1723.
H v á 11 m., Dat. H v á 1 i (Indl. S. 56 under h ó 11).
28. Bakke. Udt. bdhlca. — pa Backom NRJ. II 533. Backe
1563. 1610. 1668. Bache 1723.
* ß a k k a r, Flt. af b a k k i ru.. Bakke, hvilket fremgaar af den ældste
Skriftform, som er den oldn. Dat. Flt.
29. 30. Gjerevik ovre og nedre. Udt. jæravilçö. —
Gærðar-viik BK. 66 a. 70 b. Gerdeuik NRJ. II 533. Gerdewigh VL. 2.
Gierduig 1563. Gereuiig 1567. Gieruig 1610. 0. Gierevig, N.
Gier-vig 1668. Øfre Giervig, Nedre Gierevig 1723.
Gerðarvík. Under Kvindenavnet G e r ð r, som i MA. kun kjendes
fra Island, rigtignok allerede fra Landnaamstiden (nu paa Bergenskanten
Gjær), anføres PnSt. S. 88 fi, tildels under Tvivl, 9 sms. Stedsnavne. Af disse
ere ikke mindre end 3 sms. med -vik (Gjerevik i Fuse, Gjervik i Hammer,
GN. 5, og i Askvold) og ét sms. med -vágr (Gjervaag paa Tjømø). Derfor
anser O. R. det for rimeligt, at 1ste Led ialfald i disse fire kan være et
Appellativ, hvis Betydning ikke sikkert er funden; jeg skulde i Tilfælde
være tilbøielig til at antage en Afledning (* g e r ð r f., jfr. gotisk -gar di f.)
af g a r ð r m., med væsentlig samme Betydning som dette (se Fritzner) og
som fiskigarðr: et Stængsel, opført (i en Elv) for Fiskeriets Skyld; jfr.
det manske Stedsnavn Fishgaith. I haandskrevne Notitser anfører O. R.
dog ogsaa Muligheden af, at Iste Led kau være Elvenavnet * G e r ð r (endnu
bevaret i Formen Gjera," med Enstavelsestone), som sandsynlig ligger til
Grund for flere sms. Stedsnavne, deriblandt Gjerviken i Brandbu (NE. S. 70 f.).
Efter Steds forholdene kan saavel Gjerevik i Fuse som Gjervik i Hammer og
i Askvold forklares af dette Elvenavn; derimod findes der ved Gjervaag paa
Tjømø intet Vandløb. Endelig maa nævnes den Mulighed, at * G e r ð r i
Navnene Gerðarvík og Gerðarvágr (ialfald i nogle af dem) opr. kan
have været Vikens eller Vaagens Navn, som enten var givet paa Grund af
Lighed med et indgierdet Jordstykke, eller fordi man der pleiede at fiske
ved at «stænge» med (f i s k i) g a r ð r. Til Støtte for denne Opfatning kan
mulig anføres det nær beslægtede Navn Gjæringsviken i Askøen (GN. 41),
kaldet jœWÍngjÓ, hvilken Form henviser til * G e r ð i n g f. som Vikens
gamle Navn, samt Sjønavnet Gjæringen i Jevnaker. *Gerðing synes efter
O. R. ligefrem at betyde: Indgjerdingen og «giver et Vink til Forstaaelse af
Navnene Gerðarvágr, Ger ð ar vik». Se Bd. VI S. 252. Af forskjellig
Oprindelse er vel Gjerdevik, GN. 92 i Fjelberg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
