Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15. HAALANDSDALEN
195
65. Tveite. Udt. tveita. — Þueit BK. 67 a. Thuedum 1610.
Thuette 1612. Tvedt 1668. Tvete 1723.
tveit f. (Indl. S. 83). Navnet har nu Flertals Form; jfr. de skiftende
Talformer ved Tysnes GN. 118.
66. Bolstad ø- 0. Bvre. olsta 1668. Øfre Bolstad 1723.
67. Berge ostre. Udt. hdéWje. — Berge 1610. Berie 1668.
Berge 1723.
Se Fuse GN. 25.
68. Berlandstveit. Kaldes øi’jöro. — Bergelandztuedt 1610.
Berlandstved 1668. Berlands Tvet 1723.
69. Berland. Udt. l&rlann. — Bærland BK. 67 b. Berland
1610. Bielland 1612. Berland 1668. 1723.
Efter Formen i BK. skulde man nærmest slutte sig til Sammensætning
med ber n., Bær (O. R.). Snarere er dog vel Bærland opstaaet af
’Bergland, sms. med berg n., Berg, idet -g- kan være svundet i denne Stilling
ligesom t. Ex. i mor(g)ni, Dat. af morginn. Denne sidste Forklaring
passer godt til Stedsforholdene. Jfr. Herlø GN. 23.
70. Solaas. Udt. .907ås. — Soelaas 1610. 1668. Solaas 1723.
Gaarden ligger høit oppe paa en Aas, der vender mod Syd.
71. Tveitnes. Udt. tveitnes.— i Þuæitnæsi BK. 67 a.
Tbuede-nes 1610. 1668. Tvetnæs 1723.
I’ v e i t n e 8, se Kvinnherred GN. 62.
72. Eide. Udt. eie. — Eide 1610. 1668. Eie 1723.
Dat. af e i ð n. (Indl. S. 48), hvorved her menes den korte Overgang
fra Gjønvandet til Skogseidvandet.
73. Aase. Udt. åse. — i Ase BK. 67 a. Aase 1563. 1610.
Aasse 1668. Aase 1723.
Ass m., Dat. A s i, Aas.
74. Nærliovde. Udt. ncérhåvda. — i Næfurhaufda BK. 66 a.
Neffuerhoffde, Neffuerhoffd 1610. Nerhofde 1668. 1723.
Næfrhqfði, sms. med h o f ð i m., fremstikkende Fjeldpynt. Iste
Led er n æ f r f., Næver, Birkebark. Lydudviklingen i lste Led forklares lettest,
om man antager, at dette Navn, ligesom Berhovde (GN. 50), engang har havt
Hovedtonen paa sidste Led. Med Bortfaldet af -f- jfr. Strandvik GN. 88.
75. Gjøn. Udt. jøn. — a Gøn DN. XII 38, 1314. [Giøn DN.
XVI 26, 1366 (Afskrift fra 17de Aarh.). Gønd NRJ. II 534.] Giøm
1563. Giøem 1563. Gøenn 1567. Giønn, Giøen 1610. Gøen 1612.
Giøen 1668. Giøen med Kichedal 1723.
G oe n, sms. med vin f. (Indl. S. 85 ff ). Ligesom t. Ex. M œ n (Voss
GN. 159) er sammendraget af *Mó-vin og Teen (Voss GN. 100) af
*Tó-vin, forudsætter dette Navn en ældre Form * G ó - v i n. Iste Led * G
ó-synes at være nær beslægtet med oldn. g ó i, g oe f., Folkesprogets Gjø, Tiden
fra Nymaane i Slutningen af Februar til næste Nymaane, hvilket efter S. B.
(Arkiv IV S. 123 ff.) opr. har betydet «Snemaaned». Gæn kan da som lste
Led indeholde et Ord for «Sne» (*gó-), hvilket vilde passe godt til
Naturforholdene her; Gjøn skal være den Gaard i Herredet, hvor det senest bliver
snebart. Eller der kunde være en Mulighed for, at lste Led i Gjøn var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
