- Project Runeberg -  Norske Gaardnavne. Oplysninger samlade til brug ved Matrikelens Revision / 11. Søndre Bergenhus amt /
199

(1897-1936) [MARC] [MARC] Author: Oluf Rygh With: Sophus Bugge, Albert Kjær, Karl Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

16. STRANDVIK.

223

89. 1. Spaiidsteigen. Udt. spa’nnsteijen.

Se Strandebarm GN. 53, 7.

90. Hauge. Udt. hade. — Howgh NRJ. II 533. 1563. Houuge
1567. Hoge 1610. Houge 1612. 1668. 1723.

Dat. af h a n g r m., Haug (Indl. S. 53).

90,4. Kirketeigen. Udt. Jçø’rJçeteijen.

91. Haavik. Udt. ha vik/). — i Hauikum BK. 68 b. i Auikum
BK. 68 a. Hawig NRJ. II 534. Haauigenn 1567. Haauig 1610.
Haavigen og Haavigvaagen 1668. Haavig 1723.

Hávíkr Flt., se Kvinnherred GN. 1. Navnet har nu Entals Form.
Kan ikke forklares af á f., Aa, da man i saa Fald skulde vente
Genitiv-fnrmen á r som 1ste Led.

92. Ljotaaen. Udt. jo’tåö (en sagde: Ijo’t-). — Lytonn 1612.
Liotun 1668. Liøtun 1723.

Opr. Navn paa den Elv, ved hvis Udløb Gaarden ligger. I gammel Form
har man Navnet i Kirkebø, hvor der i MA. findes omtalt en Gaard i Liotaa
BK. 33 a. 52 a (jfr. Ljotebøen, Kirkebø GN. 47). Det er sms. af Adj. lj ötr,
stvg, afskyelig, og á f., Aa. Jfr. Styggaaen og Illaaen som Elvenavne. Se
PnSt. S 175. NE. S. 146.

93. Haugen søndre. Udt. hau’en. — Hougen 1668. 1723.

Haugen »nordre» er Samnanger GN. 92.

94. Sævereid. Udt. scévarei. — i Sæuareiði BK. 68 b. i
Sæfaræidi BK. 29 b? Seffwereid NRJ. II 534. Seffuereidt 1563.
Seffered 1567. Seffuereidt 1610. Sefvereid 1668. Sævereid 1723.

S æva r ei 8, se Skaanevik GN. 86. Paa Eidet mellem Henangervandet
og Søen; ved Vandets øvre Ende ligger Drageid, Haalandsdalen GN. 54.

95. Henanger med Hjortedal. Udt. henånge. jo rteäal. —
x) Henanger NRJ. II 534. Hinnanger 1563. Hananger 1567.
Henanger 1610. 1612. Hennanger 1610. Henanger 1668. 1723. 2)
Hiortedall 1610. 1668. Hiortedal 1723 (da Engslaatt under Henanger).

*) Navnet tilhører egentlig Henangervandet. «Vel samme Navn som
Hananger i Vanse, der ligeledes har Navn af et Vand og i 14de Aarh. skrives
Hein angr.» O. R. Dette Sjønavn, hvis sidste Led er angr m., Fjord
(Indl. S. 42), er mulig sms. med hein f., Brynesten, og har da Hensyn til
hein berg (Fjeld, hvoraf man kan bryde ud Brynestene) i Vandets
Omgivelser. Sammendragningen af Tvelyden i 1ste Stavelse kunde forklares deraf,
at Hovedtonen en Tid havde hvilet paa 2den Stavelse. Under denne
Forudsætning er dog en anden og kanske nærmere liggende Forklaring mulig.
Henanger i Strandvik kan være *Hindangr, sms. med Dyrenavnet hind f.,
Hind. Dette skulde, naar sidste Led havde Hovedtonen, blive til * Hinnanger,
* Hinanger (jfr. Formen fra 1563), og af denne sidste Form kunde
Nutids-formen udvikle sig, naar Hovedtonen flyttedes over paa 1ste Stavelse (jfr.
Haalandsdalen GN. 53). Den sidste Forklaring har en god Støtte i det
Forhold, at et Underbrug under Gaarden heder 2) Hjortedal, d. e. *.
Hjortu-d a 1 r, sms. med det af Dyrenavnet h j o r t r m. afledede Elvenavn * H j arta,
Gen. * H j o r t u (jfr. Kvinnherred GN. 30); se NE. S. 104. I Strandvik
findes endnu Hjort; jfr. GN. 117 og 119. Hjortedal ligger ved en Elv, som
falder ud i den sydøstre Vik af Henangervandet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:35:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ngardnavne/11/0223.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free