Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2-iO
SØNDRE BERGENHUS AMT
Baarethuedt 1563. Bortuedt 1567. Bratueit 1567. Barretuedt 1610.
Baartvet, Lille Baartved 1668. Lille Baartvet, Store Baartvet med
Qvernegaate 1723.
* B o r g a r ‡) v e i t? (O. R.), se Stord GN. 5. Gaarden ligger paa en
Høide eller «Skanse», som falder bråt ned til to Sider. — «Qvernegaate» er
GN. 112,4.
112,4. Kvernegaaten. Udt. kv&dnagåto. — [Se frgd. GN.]
Hvis gammelt, * K v e r n a(r) g a t a, af k v e r n f., Kvern, og gata f..
Vei, Folkesprogets Gata, Gota, Vei, særlig om en smal Kjørevei mellem Agre.
Navnet findes ogsaa i Ulstein (skr. -goten).
113. Svinestein. Udt. svinastein. — Siuneßøn 1563. Seffsti,
Suinstj 1610. Suenstj 1610. Suinesteen 1668. Svinesten 1723.
Navnet kan sammenlignes med Svinstien i Foldereid (udt. SVI nstí †l.),
som i 17de og 18de Aarh. er skr. Svinsti; se Bd. XV S. 392. O. R. bemærker,
at de ældre Former af Navnet lier i Strandvik maaske grunde sig paa, at
-stein i Virkeligheden har været udtalt stærkt forkortet. Det vilde dog være
besynderligt, om Dyrenavnet Svin paa 2 forskjellige Steder skulde være sms.
netop med -stein. Rimeligere synes det at opfatte Navnet paa begge Steder
som Appellativet s v i n s 11 n., Svinesti. I Svinestein har sidste Led da
været udsat for Misopfatning eller for bevidst Ændring, hvorved man søgte
at pynte paa Navnet.
113,4. Aarviken. Udt. åWvitø.
Mulig ® A r v i k, ligesom Aarvik, GN. 43 i Kvinnherred. Ved en Elvs
Udløb.
114. Femanger. Udt. fe mange. — Femannger 1567.
Femb-anger 1610. 1668. Femanger 1723. ’
* F i m a n g r, sms. med angr m., Fjord, Vik (Indl. S. 42). Egentlig
Navn paa den Vaag, i hvis Bund Gaarden ligger. Se N. Fjordn. S. 73, hvor
Iste Led er sammenstillet med Fimmeland i Naustdal (i Fimlondum BK.
22 b) og Fimreite (Fim r ei ti) i Sogndal Sogn. I NE. S. 48 forklares
Femanger og Fimmeland af et Elvenavn Fim-, som sammenstilles med Adj.
fimr, rask, hurtig i sin Bevægelse. * F i m a n g r turde dog snarere være
direkte sms. med dette Adj. og have Hensyn til den stærke Strøm, som der
kan være i Vaagen, naar Vandstanden er lav og den her udmundende Elv
er stor.
115. Yddal. Udt. yddal. — Ydall 1610. Yt. Dallen 1668.
Ydallen 1723.
O. R. har vistnok truffet det rette ved sin Gjetning * Y t r i d a 1 r, d. e.
den ydre Dal. Om Assimilationen af -td- til -dd- jfr. Indl. S. 22.
115,3. Bjørkestølen. Udt. bjørkestølen.
116. Skaar. Udt. skår. — Skor 1567. 1610. Schaar 1668.
1723.
•Skor f., Afsats i en Fjeldside (Indl. S. 75).
117. Hjartnes. Udt. jartnes. — Hiartnæss DN. XII 156, 1427.
Xll 198, 1463. Hiarthnes DN. XII 228, 1490. Hertnes NRJ. II 534.
Hiertnes 1563. Hertnness 1567. Hiertnes 1610. Hiarttenes 1612.
Hiertnes 1668. Hiartnæs 1723.
Hjartnes, se Strandebarm GN. 72. Jfr. GN. 95 og 119.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
