Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2-iO
SØNDRE BERGENHUS AMT
9. Lysekloster. Kaldes hlå’sster. — Lysu kl., [Lysa kl., i Lvsa]
DN. II 256, 1352. a Lysu Islandske Annaler S. 244- Storm, jfr. 262.
344. Flatøb III 555. 560. 581. i Lysa DN. II 252, 1350. IV 5, 1277.
9, 1284. at Lysa DN. VIII 103. 104, 1328 og fl. St. Liuse Kloster
1668. Liuse-CIosteretz Hovedgaard 1723
O. R. har til dette Navn bemærket: «Vistnok her, som vanlig,
Elvp-navn. I Annalerne og i DN. II 256 heder det Lýsu i Gen. og Dat., i de
fleste Diplomer derimod Lýs a i Dat. I Virkeligheden have de Kilder, som
ni a ansees for de paalideligste. den sidste Form; men det turde være, at
den norske Form her er bleven paavirket af den latinske, i hvilken det
naturligvis kom til at hede m o n a s t e r i u m de Lvsa. Skulde mod
Foi-niodnina Lýsi være den opr. Fo>ni, veil jeg ilmen anden Udvei, end at
Lýs i har været Navn paa Bugten udenfor Lysøen» Se NE. S. 161. Den
Elv, som gaar forbi Lysekloster, e’ temmelig ubetydelig, og man forstaar
ikke let, hvad der her l.ar foranlediget et Elvenavn med Betydningen: den
ly-e. Derimod kunde Lyseljonten parsfudfi være kaldet *Lýsi. Dat. Lvsa,
den lyse, paa Grund af de omgivende hvidskurede Fjelde; jfr. Lygre,
Strand-vik GN. 121. Da ogsaa, som O. R. indrømmer, ile bedsté Kilder tale for
Formen *Lýsi, turde denne kanske have størst Sandsynlighed for sig.
10. Haalen. Udt. halo. — Haalen 1723.
Best. Form af Hola t’., oldn. hola (Indl. S. 56)
11. Kalvetræet. Udt kdlvatræe. — Kaitre 1668. Kalvetræ
1723.
Om 2det Led se under Varaldsø GN. 25.
12. Sjøbøen. Udt. sjøhødn. — Siøbøen 1668. 1723
Betyder vistnok: Bøen, d. e. Engmarken, ved Søen (eller: Landings
pladsen, se under sær m. Indl. S. 81).
13. Sorstrømmen. Udt. sørstraumen. [Kaldes finskaren.] —
i Strøme NRJ. II 531. pa Strøme NRJ. II 582. Sørstrom 1610.
Strømmen 1668. Søre Strømen 1723.
Ved en Strøm i Lyseelven nær dens Udløb. — Formerne i NRJ. er vel
Feil for «Strøne» (GN. 27), saaledes som der NRJ. II 631 («i ander Strøne»)
er skr. umiddelbart efter det anførte «i Strøme» Det maa ogsaa mærkes, at
Præpositionen «paa», som er brngt NRJ. II 582, passer bedre til Ønavnet
«Strøne» end til et Navn med Betydningen «Strøm».
14. Nordstrømmen. Udt nó’rstraumen. [Kaldes straumen].
— Nordstrom 1610. Nordre Strømmen 1723.
15. Spireviken. Udt. spæ’revitø, [spfrrvikft]. — Spirewig 1668.
Spirevig 1723.
«Udtalen spæ’re- tyder paa * Sperr u vik eller * S p e r r a v i k [af
sperra f., Bjelke, Tømmerstok, ogsaa: Bjelker, Stokke], Navnet er sikkert
gammelt, om end ikke som Gaardnavn. Munkene [i Lyse Kloster] kan nok
have drevet Trælastudførsel her.» O. R- Spærrevik(en) forekommer ogsaa
Frogn (Bd. II S. 75) og i Hisø.
15,2. Leirvaagen. Udt. letrråjen.
16. Lysøen. Udt. hj’søiö. — Lysøen 1723.
Sms. med GN. 9.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
