Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18. SAMNANGER
211
•ßæting f., Ønavn. Da denne 0 ligger nær ved og i Linje med det
under GN. 46 nævnte Nes Bjørnetrynet, kunde man gjette, at den havde
faaet et Navn, som sigtede til en lignende Sammenligning med et Dyrs Snude.
*Roeting kunde være afledet af et til angelsachsisk wrót m., Snabel,
svarende Ord (jfr. hvrningr m., Person med Horn, af horn n.) og
betyde: (Øen,) som har en eller flere Snabler. Navnet maatte da have Hensyn
til et eller flere af de for Øen eiendommelige langt udstikkende og smale
Nes. Det bør imidlertid ogsaa nævnes, at S. B. i efterladte Optegnelser har
sammenstillet Rotingen med Rota, som er Navn paa Øer i Kinn, i Bremanger
og i Bud og forøvrigt kjendes som Navn paa høie Nes. Da Rota vel ikke
kan skilles fra rót f., Trærod (Bd. XIII S. 7), turde der være en Mulighed
tor, at ogsaa Røtiugen var at forklare af dette Ord. Ønavnet Rottingen i
FroieD (R ø t h i n g AB. 61) kan være fjernere beslægtet med Navnet i Os
(Bd. XIV S. 69).
29.5. Stolshaugen. Udt. stølshauen.
29,7. Bruerøen. Udt. briCarøio.
29. 11. Tedholmen. Udt. vehølmen.
30. Sunnøen. Udt. sy’dnøiö. — Surnøy BK. 68 b [se
ovenfor S. 205. Fwrene (1) NRJ. II 531.] Suennøénn 1563. Sundøen
1610. 1668. 1723.
S ú r n ø y. Samme Navn som Surnøen paa 2 Steder i Vikten og paa
etpar Steder i Nordland. O. R. antager, at dette Ønavn (opr. usammensat
* S ú r n ?) indeholder samme Stamme som Elvenavnet Sum, der endnu er
i Brug om Hovedelven i Surendalen (S ú r n a d a 1 r) og desuden har efterladt
sig Spor i flere Stedsnavne. Den opr. Betydning af Stammen Súrn- er ikke
sikkert funden. O. R. gjettede paa en ældre Form *Surðn (jfr. S u r
ð-NE. S. 252), medens S. B. holdt det for muligt, at Surn- havde kort Vokal
og var beslægtet med Folkesprogets surla, nynne (jfr. svensk sorla, risle).
Rimeligere synes det dog med A. Kjær at opfatte Siirn- som eu Afledning
af Adj. s ú r r, sur, der i Folkesproget kan bruges om Jord, som er «raa,
skarp, fuld af skarpe Vædsker« (Aasen); Sunnøen i Os er lav og myret. Se
ME. S. 263. Bd. IV, 1 S. 205. VI S. 93. XIII S. 410. 472. XV S. 365.
31. Lepsøen. Udt. læ’ppsøiö. — Løfsøy DN. XII 45, 1321.
50, 1325. [Lofføn NRJ. II 531.] Leffzøenn 1563. Lepsøenn 1567.
1610. Lebsøen 1668. Læbsøen 1723.
*Løpsøy, *Lepsøy?, Ønavn. Vistnok samme Navn som Lepsøen
i Haram (efter K. Rygh udt. Wjfsøina) og i Lindaas (efter O. R. udt. le’ppsøine),
der ikke kjendes i gamle Skriftformer. Det synes nødvendigt at antage en
opr. Stammeform med -ø- (vexlende med -e-), da de gamle Former og den
nuv. Udtale bedst forenes under denne Forudsætning. Mulig ligger der til
Grund et usammensat Ønavn ’Løps eller *Leps f. (urnord. ’Lepsu);
jfr. O. R.’s Formodning om Fuse GN. 11 og om GN. 30 i dette Herred
Navnet kan direkte sammenstilles med oldhøitydsk lefs m., middelhøitydsk
lefs m., lefse m. f., tydsk Lefze, Læbe; nær beslægtet er fremdeles
Folkesprogets Lepe m., Læbe, ogsaa brugt om en Flig, især af Hud. Af et andet
Ord for «Læbe», oldn. v Q r r f., synes det i Egils saga omtalte Ønavn Vijrl
(jfr. Bd. XIII S. 196) at være afledet.
31.6. Bjørnerøen. Udt. hjødnarøid.
Snarere sms. med Dyrenavnet bjorn m. end med det ligelydende
Mandsnavn.
32. Kvalesund. Udt. hvalesonne.
Af Dyrenavnet hva lr m., Folkesprogets Kval. Her er ingen Mulighed
for at forklare Navnet af Skjærnavnet «Kvalen» (jfr. Ullensvang GN. 86).
«Sundet er mellem 2 Øer, der nu kaldes Indreøen og Ytreøen; kanske altsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
