Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2-iO
SØNDRE BERGENHUS AMT
«Ligger ved den søndre Udgang af et Skar, som fører over til Sørfjorden,
og ved hvis nordre Munding Trengereid i Haus [GN. 71] ligger. Navnet er
ellers brugt om en Gaard i Fjeld [GN. 1], liggende paa et smalt Eid mellem
en Poll og Søen Korelen. Þrynginaæið i BK , det eneste Tilfælde, hvori
man har Navnet i gammel Skriftform, maa naturlig være forskrevet.» O. R.
Jeg formoder, at Þrynginaæið er Feil for *Þravnguaræið i et ældre
Dokument, som her har været Kilden for BK.; i gamle norske
Haandskrifter ere Bogstaverne y og v meget lige hinanden. Den formodede Form
kan have gjengivet en Udtale * I> rongvareið eller vel snarere * Þ r ø n
g-v a r e i ð, vexlende med ’Þreng^v^areið, hvoraf den nuv. Udtaleform
med -æ- kan forklares. Iste Led kan saaledes være { r o ri g f., trangt’Sted,
Snevring, trang Passage, eller vel snarere en Sideform ® {) r ø n g r f., Gen.
*J)røngvar eller *])røngjar (jfr. Sideformerne af Verbet {i r ø n g v a,
J)røngja). Som Stedsnavn i Flt. haves J> r q n g i Trangan i Stadsbygden,
skr. Þ r a u n g a, Gen., Fornm. S. VIII 338. a f’T h r o n g o m AB. 63 (Bd. XIV
S. 118) Jfr. Folkesprogets Trang, Trøng ni , Tranghed, Snevring, Trang, der
forekommer i endel nyere .Navne (Trangen), hvor det ikke altid er let at
skille fra Hunkjønsordet Jirong. Videre skal nævnes det afledede Navn
Trengen, der bl. a. kjendes fra Komnes S. i Sandsvær, hvor en Plads ved
et trangt Pas heder Trengen. Jfr. Bd. II S. 253. V S. 389. XVI S. 203.
Trengereid synes altsaa opr. at betyde: Eidet, som dannes af eller gaar
gjennem en Snevring.
90. Nordbo. Udt. norbø. — Nordbø 1610. 1612. Norbøe
1668. 1723.
90, 2. Aasen og Pladset. Kaldes norbøåsen. pla’sse.
90. 3. Feten. Udt. fete.
91. Skjeljaaen. Udt. sj<É’ljåne. — Sehielsaaen 1668.
Schiel-aaen 1723.
«Vistnok af skei f., [Musling, Muslingskal]: Elv, som indeholder Skjæl.»
O. R. Da Elven paa en lang Strækning gaar over bar, skallet Grund, kunde
man dog formode, at Navnets lste Led suarere havde Hensyn dertil.
92. Haugen nordre. Udt. hau’en. — Hogenn 1610. Hougenn
1610. Houge 1612 Hougen 1668. 1723.
Jfr. Strandvik GN. 93.
93—95. Hisdal ytre, midtre og indre. Udt. hVssdalen. —
Hissdall, Hisdall 1610. Hisdall 1612. Ytre, Mit og Ind. Hisdal 1668.
Ytre Hisdal, Mit og Indre Hixdall 1723.
Ved et Tilløb til Skjeljaaen (GN. 91). Iste Led er vel derfor et
Elve-navn, mulig det fra det sydlige Norge i flere Exempler kjendte * H i s, der
synes at være beslægtet med Ønavnet His; se Bemærkningerne til
Herreds-navnet Varaldsø samt NE. S. 101 f. Jfr. Hitland, GN. 81 i Aasene. Navnet
er vel ikke det samme som Hiksdal i Fjelberg (GN. 74), skjønt dette sproglig
kunde være muligt.
93,4. Stolpene. Udt. stalpane.
Nogle smaa Høider med Kløfter indimellem. Navnet er best. Flt. af
Stolpe m., her mulig anvendt om de nævnte Høider. S t o 1 p i m. synes ellers
at være brugt som Fjeldnavn ligesom det i Betydning nær beslægtede staf r
(Bd. XIV S. 83. XVI S. 217).
96. Skar. Udt. skår. — Skaar 1610. 1612. Schaar 1668.
Schar 1723.
*Skarð n. (Indl. S. 75). Her er et Skar i den Halvø, som adskiller
Tiengereidfjorden og Samnangerf]orden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
