Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18. SAMNANGER
225
112.6. Mulsvikeii. Udt. mullsviJçæ.
Har Navn efter en Odde mú’len (múli m., Indl. S. 68).
112.7. Landsviken. Udt. lannsviJçce.
Iste Led er vel Land n. i Betydningen: Jordeiendom. Jfr. Kvinnherred
GN. 103.
113. Tveiteraas. Kaldes Wne.—Tvederaas 1668. Tveteraas
1723.
•Þveitaráss, sms. med flg. GN. — Daglignavnet er ubest. Dat. af
tún n. (Indl. S. 82).
114. Tveit nordre. Udt. tveit. — Thuedt 1610. 1668. Tvet
1723.
* Þ v e i t f. (Indl. S. 83). — Jfr. Fuse GN. 4.
115. Langeland. Udt. langelann. —Langeland NRJ. IV 472.
Langelandt 1563. 1610. Lonnglannd 1567. Langeland 1668. 1723.
»Langalan d, se Stord GN. 43.
115,7. Nyutletræet. Udt. wifútttetrœe {nifttle-).
Om sidste Led se under Varaldsø GN. 25. Nyutle- forklaredes paa
Stedet utvivlsomt rigtig som Ny-utlø-, sms. med Dialektens «Utløa» f., en
Hølade i Udmarken. Jfr. Utlabøen, Etne GN. 76,12.
116. Grønsdal. Udt. grønnsdalen. — Grindall 1610.
Gres-dall 1612. Grøningdal 1668. Grønsdall 1723.
*Græningsdalr, sms. med *Græningr m., der har været det
gamle Navn paa Grønsdalsvandet. Dette er benævnt efter de grønne Marker,
hvoraf det er omgivet paa Østsiden og Nordsiden; jfr. Grøning, GN. 49 i
Strandebarm. At denne Forklaring er rigtig, og at Navnet altsaa ikke kan
indeholde grens, Gen. af gren n., Dyrehule, Dyrehi (se Bd. II S. 31),
gjøres sandsynligt ved det flg. GN. Kvitingen, som ligeledes egentlig er et
Sjønavn, afledet af et Adj., der betegner Farve. Grønsdal er ogsaa Gaardnavn
i Ullensvang (GN. 17).
116,4. Hoisætermyren. Udt. høisætemyræ.
Sms. med GN. 118.
ø
117. Kvitingen. Udt. JcvVtingjen. — Quittingen 1668.
Qvit-ingen 1723.
*Hvftingr m„ afledet af Adj. h v i t r, hvid, se ovenfor S. 15. Er
vel egentlig Navn paa Kvitingsvandet (jfr. frgd. GN.). Paa Østsiden af dette
styrter en Elv ned med 7 Løb, som strømme over i hinanden, naar Elven
fører meget Vand. Paa Nordsiden falder der ud en Fos, dü’kafåssen, som,
efter hvad der er blevet mig meddelt, «viser sig som en bred, hvid Dug».
Hertil kan Fossens Navn sigte, hvis det da ikke er Dukevandene, hvorfra
Fossen kommer, som fra først af er blevne sammenlignede med udbredte
Dage. Til disse Fosse, som falde i Kvitingsvandet, synes dettes gamle usms.
Navn at sigte.
117,4. Steinhushaugen. Udt. steinhúshauen.
117, 5. Klevene. Udt. Mei vane.
118. Høisæter. Udt. høi sæte. — a Hceysætre DN. IV 178,
1333? [se ovenfor S. 1801. Heissetther NRJ. IV 472. Høsetter 1563.
Hogsetter 1610. Høsetter’ 1612. Høisetter 1668. Høysæter 1723.
Rygh. Gaardnavne XI. 15
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
