Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2-iO
SØNDRE BERGENHUS AMT
H ø y s æ t r. Navnet paa denne Fjeldgaard er snarere sms. med s æ t r
n., Sæter, end med s e t r n., Opholdssted, Bolig (Indl. S. 74). Hermed
stemmer det, at lste Led sandsynlig er høy n., Hø, hvorved Stedet vel egentlig
er betegnet som Slaattemark under en ældre Gaard.
118. 15. Leitet. Udt. lette.
Leite n. (le i ti n., Indl. S. 65) betegner i Stedets Dialekt en isoleret
Ryg med Dal paa begge Sider.
119. Svensdal. Udt. svcennsdalen. — Sweingssdall NRJ. IV
472. Suendtzdall 1563. Suensdall 1610. 1668. Svensdall 1723.
Vel *Sveinungsdalr, sms. med Mandsnavnet Sveinungr (PnSt.
S. 243). Den ældste Form med -ng- synes at tale imod at forklare Navnet
af S v e i n n, saaledes som foreslaaet PnSt. S. 243.
119,3. Eikedalen. Udt. ex Tredalen.
I denne Fjelddal voxer nu ikke Eg; men i Torvmyrerne her har man
stødt paa Egerødder i stor Mængde.
120. Børdal. Udt. lårdalen. — Byrdodall NRJ. IV 472.
Boredall 1563. Biørdall 1610. Bordall 1612. Biørdal 1668. Børdall
1723.
*Byrðudalr, vistnok sms. med et ellers ukjendt Elvenavn ’Byrða,
som vel er afledet af borð n., Bord, Fjæl, Skibsside, Rand, Kant (ogsaa
brugt om en Dals Rand); jfr. Elvenavnet Bora i Vinje og Bygdenavnet
Bordalen paa Voss. Se NE. S. 25. Gaarden ligger ved et Tilløb fra N. til
Tyssevasdraget. Dalen har bratte Fjeldsider.
121. Jarlaiid. Udt. jarlann. — Ihrland 1610. Jarland 1612.
J erland 1668. Jarland 1723.
Vel *Jaðarland, sms. med jaðarr m., Kant, Brem (Indl. S. 59).
Gaarden ligger paa en «Jar» eller Brem under bratte Fjelde. Vokalen i lste
Stavelse forbyder at antage Elvenavnet * J a ð r a, Gen. * J o ð r u (NE. S. 120),
som lste Led. Derimod kunde Navnet nok, som O. R. paapeger, komme af
*Jarðarland og være sms. med j o r ð f., Jord (Indl. S. 59).
122. Haug’. Udt. hau. — Hougen 1610. 1668. 1723.
* H a u g r m. (Indl. S. 53).
123. Ulland. Udt. uddlann. — Vlleland 1668. Ulleland
1723.
•Ullarland. «Det ligger nærmest at forklare dette Gaardnavn af
Gudenavnet U11 r, som brugt am et Stykke Land, der var henlagt til en
ham viet Helligdom; men Forklaringen bliver noget betænkelig derved, at
Navnet er saa hyppigt. Det kan paavises i 13 Tilfælde i forskjellige
Landsdele, mest paa Vestlandet, hvortil endnu kommer et Exempel fra Bohuslen
(i Vllalandum RB. 366). En liden Bestyrkelse for den vil man dog
kanske finde deri, at man i Samnanger lige ved Siden af Ulland har to andre
Gaardnavne, som sikkert maa være dannede af Gudenavne: Frøiland og
Totland» (O. R. Bd. IV, 1 S. 223). Jfr. om GN. 123—125 mit Skrift «Hærnavi.
En gammel svensk og norsk gudinde» (Christiania Vid.-Selsk. Forhandl. 1908.
No. 6). — Ogsaa i Lierne forekommer Ulland og Totland som Nabogaarde.
Her synes de dog ikke at kunne gaa tilbage til hedensk Tid, men ere maaske
langt senere indkomne ved Indflyttere søndenfra, antagelig fra Samnanger.
Se Bd. XV S. 289.
124. Froland. Udt. frø’lami (frøi-? 0. R.). — Frøland NRJ.
II 532. Frølandt 1563. 1610. 1612. Froland 1668. 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
