Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2-iO
SØNDRE BERGENHUS AMT
56. Fjeld-Birkeland. Udt. fjcédlbørTçelann. — Birckelandt
1563. Øfre Bircheland 1667. Birchéland 1723.
Se GN. 50, hvorfra Gaarden adskiltes ved Forledet Fjeld-.
57. 58. Totland nedre og øvre. Udt. tö’tlann. — Þotland,
Þorsland DN. XII 161, 1427. af Thotlande DN. XII 199, 1463.
Tos-land DN. XII 227, 1490. Totland NRJ. II 510. Totlandt NRJ. III
456. Thodlandt 1563. Todlannd 1567. Thoudtland 1610. Nedre
og Øfre Totland 1667. 1723.
Þórsland, se Finnaas GN. 13.
59. Riple. Udt. rfple. — Ripill DN. XII 159, 1427. Ripel
DN. XII 199, 1463. Ripil DN. XII 227, 1490. Ripland NRJ. II 510.
Riipell 1563. Riple 1567. 1610. 1620. 1667. 1723.
R i p i 11 m., Dat. R i p 1 i. Er samme Ord som Folkesprogets Ripel,
Repel m., Strimmel (se Aasen og Ross); jfr. Ripel, GN. 110 i Kvinnherred.
Gaarden ligger paa en langstrakt Forhøining. Riple forekommer efter O. R.
ogsaa som Navn paa en Gaard, der nu er gaaet ind under Røraa, Solum
GN. 27.
60. Henne. Udt. hœddnó. — Heilår DN. XII 156, 1427.
Hælnar DN. XII 199, 1463. Heilår (tilf. i 16de Aarh.: vel Hellnar)
DN. XII 227, 1490. Henne 1563. 1567. 1611. 1620. Henden 1667.
Hennøe 1723.
Skriftformen Heilår stemmer ikke med den nuv. Udtale. Dette er
derimod Tilfældet med Hælnar (d. e. Hellnar, vel allerede i MA.’s
Slutning udt. * hædlnar), hvoraf Nutidsformen Henne, udt. med -dn-, kunde
udvikle sig. Hel(l)nar kommer vel af * Hall in-, dannet til ha 11 r m.,
Sten, ved den samme Afledningsendelse in-, som t. Ex. foreligger i det
under Tysnes GN. 60 nævnte helkn, hølkn n., stenet Grund.
Nutidsformen skal vistnok forstaaes som best. Dat. i Flt.; jfr. GN. 35. 36 og
GN. 102.
61. Gimineland. Udt. jømmelann, jymme-. — [Gemmeland
NRJ. II 510.] Gømelandt NRJ. III 458. Giømelandt 1563.
Giemrne-land 1610. Gimmeland 1620. Giemmeland 1667. Gimmeland 1723.
«De ældste Skriftformer fra 16de Aarh. svare til den nuv. Udtale. Det
er høist sandsynlig et Elvenavn, som stikker i Iste Led; men det kan være
stærkt forandret i Nutidsformen.» O. R. Se NE. S. 72. Efter Udtalen synes
Navnets gamle Form hverken at kunne være G i m u- eller G i m u- (til oldn.
gima f, Aabning, Folkesprogets Gima f., med langt i, Aabning, Munding,
t. Ex. paa en Pose; jfr. Elvenavnet Gimån i Jemtland og Sjønavnet Gimmen
i Vestergötland, Hellquist S. 170 f ). Nærmest ligger det at forklare Navnet
af *Gymhuland, sms. med et Elvenavn * G y m b a. Dette kunde hænge
sammen med Folkesprogets Gumbe m., rødkogt Ost af fersk Melk, Sødost,
idet det i Betydning kunde sammenstilles med Kapperdal i Alversund (GN.
78). I Nordhordland er -mb- blevet til -mm-; jfr. Dommedal, GN. 46 i Sund,
skr. i Dumbudal BK. 53a, men allerede i 1519 Dwinmedall.
62. Frotveit. Udt. fro tveit. — Frodotueit. NRJ. IV 473 (da
ode og liggende under GN. 67). Frothuedt 1563. Froettued 1567.
1611. 1620. Frøetued 1610. 1667. Frødtved 1723.
* F r ó ð a |> v e i t, af Mandsnavnet F r ó 8 i og I) v e i t f. (Indl. S. 83).
Se PnSt. S. 76.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
