Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2-iO
SØNDRE BERGENHUS AMT
70. 1. Kandalen. Udt. Jca’nndalen.
Bd. VI S. 333 er sammenstillet Navne af en Stamme Kan(e)-. Denne er
ikke overalt af samme Oprindelse. I flere Tilfælde har man at gjøre med
Familienavnet Kane. Heraf er sandsynlig Kaneteig i Stord (GN. 35),
Kanestrøm i Strømsneset og Kane Laksevorpe i Valsøfjorden (Bd. XIII S. 366. 444)
at forklare. Videre kan man i nogle Navne (Kana under Tronstad i Hurum,
Kanafetmyren i Aal i Hallingdal, Kanarrud RB. 30, forsvunden Gaard i
Brunlanes, Kaneheien i Vanse) have det af Aasen fra Hallingdal anførte
Kane m., Skaal med Hank paa begge Sider, islandsk kani, Suppefad; jfr.
svenske Dialekters kana f., Slæde, i ældre Dansk Kane, Baad (Bd. V S. 140.
361. VI S. 333). Endelig er Kandalen i Fane og i Breim (vel = i Kai Ida dal
BK. 17b) med O. R. sandsynlig at opfatte som *Kaldidalr, den kolde
Dal, idet det første -1- kan være blevet til -n- ved Dissimilation (Indl. S. 21);
jfr. Finnaas GN. 60.
71. Engevik. Udt. œngjavíJgce, [ængjevikæ]. — Engewig og
Østerlien 1667. Engevig og Østerlie 1723.
«Engjavik, se Fitjar GN. 81.
72. Lyngbø. Kaldes stølen. — Stølen 1723 (ikke for skyldsat).
Mulig opkaldt efter Askøen GN. 48.
73. Bahus. Udt. baus. — Bahus 1612. 1667. Bahiius 1723.
Bahus, Baahus forekommer ikke sjelden som Gaardnavn (Bd. III S. 24.
V S. 339. VI S. 112). Se om dette Opkaldelsesnavn Indl. S. 8.
74. Fortunet. Udt. farrtúnce. — Fortun 1667. 1723.
Best. Form i n. Fit. Fortun og Midttun er Navn paa Parter, «Tun»
(tún n., Indl. S. 82), af Lekve i Voss (GN. 47). Som Gaardnavn kjendes
Fortun ogsaa fra Lyster. Gaarden i Fane «har maaske faaet dette Navn som
den yderste Gaard ud mod Os» (O. R.).
74,2. Kalandseidet. Udt. lcalannseie.
Sms. med GN. 77. Paa Eidet (e i ð n., Indl. S. 48) mellem
Kaiands-vandet og Oselvens Dalføre.
75. Austevold. Udt. austevådl. — Øffsteuold 1611. 1667.
Østevold 1723.
«Maa være * Aust r voll r, [d. e. Øst-Volden]. Ligger paa Østsiden af
Kalandsvandet og østenfor Kaiand. Øffsteuold i de ældste Skriftformer kan
ikke være rigtig gjettet.» O. R. I Austevold lindes en Gaard af samme Navn
(GN. 37), hvorefter Herredet er benævnt.
76. Almeland. Udt. almelann. — Almeland 1611. 1667.
1723.
*Almaland, af Trænavnet a lm r m. (Indl. S. 41). Væsentlig samme
Navn er Allaud (* A 1 m 1 a n d) i Voss (GN. 84).
77. Ealand. Udt. halann (ogsaa hørt Ica-).—Kalleland NRJ.
II 510. Kolffuelandt, [Kaluelandt] NRJ. III 457. Kaluelandt 1563.
Kalleland 1611. Kaland 1667. 1723.
Udentvivl *Kalfaland (af kal fr m., Kalv), som en Skriftform fra
1522 antyder. Navnet forekommer ellers i Skjold, livor det udtales uafslidt,
i Ullensvang (GN. 128,13) og i Lindaas (GN. 130), hvor det udtales som her,
og i Aure, hvor det ligeledes udtales i 2 Stavelser. Mulig hører hid ogsaa
Kalland, GN. 52 i Bruvik. O. R.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
