Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2-iO
SØNDRE BERGENHUS AMT
88. Nottveit. Udt. nåttveiten. — Nattwed NRJ. IV 473. Nøed
thuet 1610. Nøttved 1667. Nodtvet 1723.
*Not{veit eller *Nota{veit, sms. med {veit f. (Indl. S. 83).
Navnet forekommer, ski-. Not þ veit i 15de Aarh., i Hosanger (GN. 73) og
i Manger (GN. 49). Paa begge Steder voxer Hassel, ialfald paa Gaarden i
Hosanger i særdeles stor Mængde. Derfor er vel Navnet at forklare af not
ihnot) f., Nød, og ikke med O. R. af et Elvenavn (se NE. S. 175). Jfr.
Finnaas GN. 18. Samme Navn er vistnok Natvet i Modum og Natveid i
Birkenes, af * N a t a ]) v e i t, sms. med den mindre oprindelige, men allerede
i MA. paaviselige Gen. Flt. nata (istedenfor nota); jfr. natskogh
(Akk.), Nøddeskov, DN. X 26, 1327. Se Bd. Y S. 219.
89. 90. Titlestad øvre og nedre. Udt. ttsta, [ogsaa opg.
tfssta]. — [Tielstad NRJ. II 511.] [Tilstædt NRJ. III 455.]
Titelstade NRJ. III 456. Tetilstad NRJ. III 458. Thittellstadt 1563. 1610.
1611. 1620. Øfre og Nedre Tittelstad 1667. 1723.
Vistnok "Titolfsstaöir, sms. med det kun fra Stedsnavne kjendte
Mandsnavn Titolfr, som man har sikkert bevidnet i Titolfsnes Eorntu.
S. IX 49, nu Tittelsnes i Valestrand yderst paa Halvøen mellem
Bømmel-fjorden og Aalfjorden. Se PnSt S. 248. Med Hensyn til Sammendragningen
af Navnets to første, med samme Konsonant begyndende Stavelser til én
Stavelse kan henvises til Forklaringen af Finnaas GN. 109 og Tysnes GN. 159.
90,4. Leitet. Kaldes te"stålette.
Se Samnanger GN. 118, 15.
91. Sakstad. Udt. sakksta. — Saxstad 1723 (før Plads under
Nordvig).
Dette aabenbart forholdsvis unge Navn skrives nu alm. Sagstad, idet
man har sat det i Forbindelse med det Sagbrug, som findes her ved en Elvs
Udløb. Denne Forklaring af Sag, her om en Vandsag eller Sagmølle (jfr.
om norsk Sagbrugsvæsen i ældre Tid L. J. Vogt, Historisk Tidsskrift, 2.
Række, V S. 303 f.), har større Sandsynlighed for sig end O. R.’s
Sammenstilling med Sakstad, GN. 18 i Alversund, der indeholder Mandsnavnet Saxi
som lste Led. Ogsaa Navnet paa Nabogaarden i Os, Spireviken (GN. 15)
har Hensyn til, at der i ældre Tid har været drevet Trælasthandel her i
Egnen.
92. Nordvik. Udt. nö’rvtlçæ.—Norduig 1563. Neruig, Noruig
1610. Norvigen 1667. Nordvig 1723.
*N orðrvik, se Os GN. 17.
93. Krokeide. Udt. kró’keie (ogsaa hørt -eid). — Krogedt
NRJ. II 531. [Jfr. ovenfor S. 159.] Krogeidt 1563. 1610. 1667. Krog
Eidet 1723.
"Krókeið Ent. eller »Krókeiðar f. Flt. (Indl. S. 12). Af de
opgivne Udtaleformer henviser den første til ubest. Dat i Ent., den anden til
best. Dat. i Flt. Gaarden ligger paa det ganske smale Eid (e i ð n., Indl. S.
48), som forbinder Halvøen Korsnes med Fastlandet. Det er ikke ganske
klart, hvilken Betydning lste Led, krok r m. (Indl. S. 62), her har. —
Denne og den flg. Gaard tilhørte i 1519 Os Skibrede.
93,17. Breivik. Udt. breivik,æ.
94. Rød. Udt. rø. — Rwdt NRJ. II 531. Roudt 1563. Rodt
1610. Roe 1667. Røe 1723.
* R u ð n., Rydning (Indl. S. 71).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
