Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
19. FANE
241
94,4. Kippeveden. Udt. 1çVppevéden(J).
Er Folkesprogets Kippevid m., Brændeved i Knipper (oldn. kip pi n.).
Den opg. Udtale, som jeg fcar faaet bekræftet, er paavirket af
Skrift-formen.
95. Salbu. Udt. salbüæ. — Salboe 1610. Seelboe 1610.
Salboe 1667. Salbu 1723.
* S a 11 b ú ð, se Os GN. 19.
9(5. Præstegaarden. — [Fane NRJ. Il 511.] Phanøe
Præstegaard med Smidsvig, Wolden og Hammeren 1723. Se forøvrigt
Oplysningerne om Sognets Navn S. 237.
F a n i, Dat. Fana. Kunde være beslægtet med fen n., Myr, Sump,
eller med Folkesprogets Faan f., Støv, Støvdække, let Aske. Nærmere ligger
det dog at anse Navnet for samme Ord som oldn. fani m. (i gunnfani,
Kampfane), gotisk fana m., Tøistykke, Dug, Lap. Ord med denne eller en
lignende Betydning (blæja, d ú k r, gizki osv.) ere ofte anvendte som
Stedsnavne, t. Ex. som Sjønavne og Fjeldnavne; jfr. Indl. S. 83 samt
Forklaringen af Fitjar GN. 5 og af Samnanger GN. 117. Med O. R. kunde man
formode, at Fani opr. havde været Navn paa Fanefjorden; «hermed kunde
sammenstilles Fanevik i Kinn, Fanefjord (Fanekiev, [Fanefjeld]) ved Grændsen
mellem Aardal og Bygland Sogne i Sætersdalen og mulig Fjeldnavnet
Fana-hatten ved Jøssundfjorden i Flatanger.» Bd. II S. 320 (jfr. NE. S. 4ö) nævner
O. ß. som mulig beslægtede Navne fremdeles Fonbæk (i Fanabæk RB.) i
Ullensaker og Fanabækken, Tilløb til Svorka i Rennebu. Imidlertid kjendes
fra MA. et andet Navn paa Fanefjorden, nemlig Stein darfjorör, som
er benævnt efter GN. 97 (se under «Gammelt Bygdenavn»). Utænkeligt var
det dog ikke, at et gammelt Fjordnavn Fani allerede i tidlig MA. var blevet
afløst af Steindarfjqrðr. I saa Fald vilde det dog være paafaldende, at
Fani i MA. stadig er brugt med Præpositionerne á eller a t, aldrig med i,
som ellers er den sædvanlige Præposition ved Gaardnavne, som opr. ere
Fjordnavne. Man nødes vel derfor til at antage, at F a n i, d. e. Dugen, har
Hensyn til en Situation paa eller ved Gaarden. Her har man Valg mellem
mange Muligbeder. Navnet kan opr. have betegnet den Flade, paa hvilken
Gaarden ligger, eller det lille Smedsvikvand strax østenfor eller det høie
Fanefjeld i S. for Gaarden, hvis nordøstlige Fremspring paa DK. er kaldet
< Fansaat». — Underbrugenes Navne anvendes endnu: SmtSSVilçæ (af * S m i ð s
vik, sms. med Mandsnavnet Smiðr eller med smiðr m., Smed, jfr. PnSt.
S. 227 ff.) ved en Vik af Smedsvikvandet, fanavådlen og fdnahabmaren,
GN. 96, 3, (benævnt efter en Berghammer ved Søen).
97. Stend. Udt. stcenn. [Gamle Folk skal endnu sige stein.]
— Sten NRJ. II 511. Stenne NRJ. III 456. [Stenn NRJ. III 458.]
Stennd ,[Steinn i Udgaven] NRJ. IV 473. Steenn 1563. 1567. 1610.
Steene 1611. Steen 1667. Stenegaard med de nyryddede Pladser
Klungervold og Træet 1723. Jfr den om den omliggende Bygd ofte
i Middelalderen forekommende Benævnelse i Steindarfiröi.
S t e i n d f. Navnet forekommer i Flertalsformen Stende i N. Aurdal
(S t e i n d a r, Akk., RB. 283) og i Vang V.; se Bd. IV, 2 S. 262. Baade paa
disse Steder og her i Fane er Forklaringen af Elvenavn mulig; se NE. S.
246, hvor S t e i n d afledes af s t e i n n m., Sten. Navnet er vel neppe at
udlede af *Steinund, som skulde have faaet 2den Stavelses Vokal
udstødt, fordi den stod mellem to n’er, ligesom kon ung r allerede i oldn.
Tid er blevet sammendraget til kon gr (se Historisk Tidsskrift, 4de Række,
VS. 168 ff.); thi en saadan Sammendragning synes kun at høre hjemme i
svagt betonet Stilling (jfr. A. Kock, Arkiv Bd. XXIV S. 192 fif.). Ste ind
bør sandsynlig efter sin Dannelse sammenstilles med Ønavnet Sild, GN. 65
Rygh. Gaardnavne XI.
16
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
