Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2-iO
SØNDRE BERGENHUS AMT
lav. Mulig har Navnets opr. Form været * M y r s t r, beslægtet med svenske
Dialekters mor(d), smuldret Masse, Grus (jfr. gammelsvensk Ö ]) m o r nu
Ödmården, og A m o r ð, gammelt Bygdenavn i Borge, Bd. I S. 278 f.1, oldn.
morð (kun i Udtrykket morð f j á r, en Mængde Gods), En Afledning
heraf er maaske Gaardnavnet Mørdre (í Myrðrum) i Nes Rom. Fjernere
beslægtet er gammelsvensk mar|> i K o 1 m a r ]), nu Kolmården. Navnet
kunde efter denne Forklaring have Hensyn til, at Jordbunden paa Øen er
stærkt sandholdig. Mindre sandsynligt er del vel, at * M y r s t r skulde
forklares af m o r ð i den oldnorske Betydning: Mængde, og sigte til Rigdom paa
Fisk eller Søfugle; jfr. islandsk mor n., Støv, Mængde, mora, yre, kry. —
I Nutidsformen er k indskudt foran en Konsonantforbindelse, der begyndte
med s, saaledes som hyppig i Stedsnavne ; jfr. t. Ex. Fjelberg GN. 74.
24. Horge. Udt. hargb.
«0 for sig. Udtalen viser, at Navnet er Dat. Flt.» (O. R.) i best. Form
af hqrgr m. (Indl. S. 58), som her maa have Hensyn til Øens «mange
Fjeldklumper» (Kraft1 IV S. 538). Horge heder ogsaa en liden 0 i Strand,
Ryfylke, efter O. R. udt. hå’rrje.
25. Kalve. Udt. kalve. — i Kalue NRJ. II 530. Kalffuenn
1563. 1567. Kalffue 1610. 1612. Kalve 1668. Kalve med Øen
Oxen 1723.
*Kalfr m., Dat. "Kalfi, se Kvinnherred GN. 114. Ligger, ligesom
GN. 26—29, paa Store Kaisøen, mén paa en adskilt Del af denne, som godt
kan have været kaldet dens Kalv (O. R.). Med dette Gaardnavn synes Øens
Navn at være sms. I ethvert Fald kan Kaisøen ikke være samme Navn
som K o 11 s ø y («fyrir sunnan Harðsæ») i Hálfs saga Kap. 1, selv om der,
som Munch (Beskrivelse S. 111) og O. R. antog, ved den sidstnævnte 0 skulde
menes Kaisøen. I NFH. I S. 295 formodede Munch, at Kollsøy betegnede
Tysnesøen (N j a r ð a r 1 ♀ g). — Et ældre Navn paa Store Kalsøen har mulig
været *Hilla (GN. 26). — Oxen forekommer ofte som Navn paa Holmer
og Skjær.
26. Hille. Udt. hi’die. — Hille NRJ. II 530. 1563. 1567.
Hilde 1610. 1612. Helle 1668. Hille 1723.
Se Finnaas GN. 4. Jfr. frgd. GN.
27. Klepsvik. Udt. klcéppsvik. — Klesuigh NRJ. II 530.
Klepsuiig 1567. Klepsuig 1610. Klepsvigen 1668. Klepsviig 1723.
Sms. med flg. GN.
28. Kleppe. Udt. klappe. — Kleppe NRJ. II 530. Klep 1563.
Kleppe 1567. 1610. 1612. 1668. 1723.
Dat. af k 1 e p p r m. (Indl. S. 60).
29. Bakke. Udt. bakka. — pa Backwm NRJ. II 530. Backe
1563. 1612. 1668. Bache 1723.
•Bakkar, Dat. ®Bqkkum (hvortil Formen fra 1519 henviser), Flt.
af b a k k i m., Bakke.
30. Nautøen. Kaldes bakkasbnn (Øen nautøiæ). — Nedøen
1668. 1723.
Af naut n., Hornkvæg. Øen har Navn af, at den bar været hrugt til
Havnegang. — Daglignavnet er «Bakkesund, en Havn imellem to Øer, strax
østenfor Gaarden Bakke paa Kalsøen» (Kraft1 IV S. 539).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
