- Project Runeberg -  Norske Gaardnavne. Oplysninger samlade til brug ved Matrikelens Revision / 11. Søndre Bergenhus amt /
256

(1897-1936) [MARC] [MARC] Author: Oluf Rygh With: Sophus Bugge, Albert Kjær, Karl Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

2-iO

SØNDRE BERGENHUS AMT

S tolm f. kunde hænge sammen med Folkesprogets Stalme, Stolme m.,
Opsvulmen (især om Melkesyge, Overfylde af Melk), islandsk st ål mi,
hvortil Verbet stolma, løbe sammen, koagulere, om Blod og lign. Ogsaa S. B.
har i efterladte Optegnelser tænkt paa denne Forklaring. De nævnte Ord
har man henført til en Rod med Grundbetydningen «at dryppe». S tolm f.
kunde da mulig sammenlignes med Ønavnet Leka, som er beslægtet med
leka, at dryppe, lække, og Folkesprogets Leka f., Vandrende, gruset Jord,
hvorfra der siver Vand ud (Bd. XV S. 369).

[Hundvaaka, alm. skr. Hundvaagø, udt. hunnvåkö, Navn paa den
0, hvorpaa GN. 32—37 ligge.]

*Hundvaka f. Opr. samme Navn som Hundvaagø (udt. Iw’nnvåg)
ved Stavanger, i 14de Aarh. skr. i H u n d u o k u. Ønavnet betyder efter
S. B. (Arkiv XX S. 345 f.): Øen med mangfoldige Fiskestimer, eller egentlig:
Øen med hundrede Fiskestimer, lste Led er det samme som i oldn. h u n
d-margir, mangfoldige, og i gotisk hundafajs, Befalingsmand over
hundrede Mand. Sidste Led er at forklare af Folkesprogets Vak n., en
Fiske-stim, som viser sig oppe i Vandfladen, et Ord, der netop bruges i Hordeland;
i Ryfylke siger man: «Makrelen gaar paa Vak» eller «Makrelen vakjer»,
d. e. viser sig i Vandfladen (Ross). Der foreligger ikke tilstrækkelig Grund
til med S. B. at antage, at Øen i Austevold har faaet sit Navn ved
Efterligning af Hundvaka ved Stavanger, paa en Tid, da man endnu forstod
Navnets Betydning.

[i Huft DN. XII 156. 160. 162, 1427. i Iluptenne DN. XII 199,
1463. Huft (tilf. i 16de Aarh.: Hufften) DN. XII 229, 1490. Nu
Huften, efter 0. R. udt. hu ff to, alm. skr. Hufteren (ogsaa udt. hufteren),
vel ved Paavirkning fra det nærliggende Reksteren i Tysnes (S. 183).
Paa Huften ligge GN. 1 — 7 i Fitjar og GN. 40 — 54 i dette Herred.]

Huft (Hu pt) f. synes at være dannet af et gammelt Ord lor «Hofte»
* hu pi- (gotisk hups m., angelsachsisk liype m., oldhøitydsk huf) ved
den samme Afledningsendelse som Ønavnet K o r m t, Karmøen. Ogsaa oldn.
mjoðm f., Hofte, forekommer som Ønavn, idet en 0 og Gaard i Gulen
heder Mjømen ; jfr. det dermed sms. Mjaðmarsund Fornm. S. IX 29.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:35:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ngardnavne/11/0280.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free