Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18. SAMNANGER
261
væsentlig samme Navn er Varøen i Askøen (GN. 20, 3), i Søndeled (Bd. VIII
S. 26) og i Herø (Bd. XVI S. 101). Af forskjellig Oprindelse er derimod
Varøen i Nærø, skr. V a r ø y AB. 85 (Bd. XV S. 355).
20. Øpsøen. Udt. 8’psøina. — Opsiøe 1610. Opsøenn 1611.
Obßøen 1667. Obsøen 1723 (øde over 40 Aar).
Af u p s f., Klippevæg (Indl. S. 83). Jfr. Øpsen, GN. 9 i Herlø.
21. Tynnevik. Udt. tydneviJça. — Þyrneuiik DN. XII 161,
1427. Thørnawiik DN. XII 199, 1463. Tyrnawiik DN. XII 229, 1490.
Tynneuik NRJ. II 512. Tønnewig NRJ. III 426. Thyndeuigen 1563.
Tinneuich 1567. Thønneuig 1610. 1620. Tønnewig 1667.
Tønne-vig 1723.
Þyrnivik, sms. af |> y r n i r m., Tornebusk, og vik f.
22. Trælevik. Udt. treélevik,a. — Treluik NRJ. II 512.
Threl-uigen 1563. Trelleuiig 1567. Threluig 1610. Trelleuig 1620. 1667.
Trelleviig 1723.
Kan efter Stedsforboldene ikke som lste Led indeholde den Stamme
Þræl-, som kjendes fra Navne paa Elve, Sjøer og Fjorde (NE. S. 277. 338.
Bd. VI S. 232. XV S. 348. XVI S. 24). Navnet synes at maatte forklares af
J) r æ 11 m., Træl, hvormed ogsaa adskillige andre Gaardnavne ere sms. De
sikreste Exempler ere: Træland (Þ r æ 1 a 1 a n d), GN. 92 i Lindaas, Traak
(iÞrælakrum) i Bamle, Trælstad (af Thelastadom AB. 37) i Hegre
og Trebostad (Trelboste 1559) i Beitstaden; jfr. fremdeles Bd. V S. 108 f.,
XVI S. 284. Ogsaa et andet Ord for Træl (Trælkvinde) man n. synes at
forekomme i Stedsnavne; se Forklaringen af Mansaaker, GN. 25 i Ullensvang.
23. Tofteraa. Kaldes træ’e, [tåff’tatræe].
Ved en liden Elv. Derfor mulig *Tuptar-á, sms. af GN. 24 (i Entals
Form) og á f., Aa (Indl. S. 41). En Forklaring af rå f., Vraa (Indl. S. 69),
vilde dog passe til Stedets noget afsides Beliggenhed ved en temmelig dyb
liden Vaag.
24. 25. Toft søndre og nordre. Udt. tøffta(!), [taffta]. —
Tofte NRJ. II 512. Tupt NRJ. III 426. Sydre og Nordre Tofftt NRJ.
IV 474. Thopt 1563. Tufftt 1567. Thoffte 1610. Sørtoft, Nortoft
1667. Sørtofft, Nortoft 1723.
* T o p t i r, Gen. * T o p t a, Flt. af t o p t f., Sideform til t u p t,
Hus-tomt (Indl. S. 82). Jfr. frgd. GN.
24,3. Berget. Udt. bæ’rje.
26. Steinsland. Udt. stei’nsland. — Stensland NRJ. II 512.
Stenslandt NRJ. III 428 f. Stenssland NRJ. IV 474. Stensland 1563.
1610. 1667. Steensland 1723.
’Steinsland, se Fjelberg GN. 56. Har vistnok Navn enten efter
en Sten lige udenfor i Sundet, paa Kystkartet kaldet «Stenslandfluen», eller
efter en liden isoleret, over 200 Fod høi Fjeldknaus strax i SV. for Gaarden.
27. Hamre. Udt. hdmmre. — Hammer NRJ. II 512. III 427.
Hamer 1563. Hammer 1610. Hambre 1667. 1723.
Dat. af hamair m. (Indl. S. 53).
28. Bakke. Udt. bakke, \bdkkä\. — Backar (øde, under Berge)
NRJ. IV 474. Backe 1620. 1667. Bache 1723.
•Bakkar, Flt. af b a k k i m. (Indl. S. 43).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
