Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18. SAMNANGER
273
28. Spjell. Udt. spjcédl. — Spiell DN. XIII 3, c. 1300 ? 1
Spielde 1610 Spield 1667. 1723.
Efter Udtalen skulde Navnet regelret gaa tilbage paa *Spjall; men
dette synes ikke at kunne give nogen brugbar Mening som Gaardnavn. Da
man i denne Landsdel har adskillige Exempler paa, at -dl- kan komme af
oldn. -ld- (jfr. Fane GN. 102), kan Navnets gamle Form være ’Spjald.
Dette er da samme Ord som det under Sund GN. 41 omtalte oldn. spj a ld,
der som Stedsnavn vistnok har den af Jakobsen (S. 187 f.) i eudel shetlandske
Navne antagne Betydning «Agerrude, Teig». Gaarden liager paa og indenfor
et lidet i Fjæreidspollen udstikkende bredt og omtrent firkantet Nes.
28, 1. Haugen. Kaldes mrhauen.
28. 7. Garen. Udt. garen.
28,8. Sørhaugen. Udt. søre hauen.
29. Fjæreid. Udt. fjært. — Fierdede NRJ. III 428.
Fierder-øenn 1563. Fierderiid 1567. Fierdereijd 1567. Fiederøenn 1610.
Fiere 1611. 1620. Fiæreid 1667. Fiereide 1723.
’Fjarðareið, d. e. Fjord-Eidet, af fjíjrðr m. (Gen. f j a r ð a r) og
eið n. (indl S. 48). Gaarden ligger paa den korte Landstrækning mellem
den fra 0. dybt indtrængende Fjæreidspoll og det lange og smale
Fjæreids-vaud, som strækker sig tvers over Sotren næsten helt til Øens Vestkyst.
30. Knapskog. Udt. JcnassJcó. — i Knappskoghe BK. 30 a.
Knapskow NRJ. II 514. Knapskog NRJ. III 428. Knabsehau 1610.
Knabschough 1611. Knabschouff 1620. Knapschoug 1667. 1723.
Knappsskógr, sms. med skógr m.. Skov. Iste Led er Gen. Ent.
af k n a p p r m., hvorom se Sveen GN. 48 og Fane GN. 28. Ved «Knappen»
menes her udentvivl «Areknappen», en rundagtig Høide strax nordenfor
Gaardens Indmark paa det Nes, der stikker ud mellem Fjæreidspollen og
Fjorden. Rigtignok findes der strax i S. for Gaardens Huse en anden
rundagtig Høide, som skraaner bråt ned mod Søen; men dertil kan Navnet neppe
have Hensyn, dels fordi denne sidste Høide har det vistnok forholdsvis gamle
Navn hæ’dló (d. e. h e 11 a f. i best. Fonn), dels fordi «Knapp» i denne
Landsdel sædvanlig betegner en Høide paa et Nes. Talrige Trærødder i Jorden
ere Minder fra den Tid, da Gaarden havde betydelig Skov; nu er Store
Sotren, som bekjendt, saagodtsom skovbar. Knapskog er mulig i Betydning
at sammenligne med Knaplund (a f Knappalund c. 1500) i Bodin (Bd.
XVI S. 209).
30, 3. Myren. Udt. my’ra.
30.5. Træet. Udt. træ’e.
30.6. Gjerdet. Udt. jære.
30, 14. Dalen. Udt. dalen.
31. Gjeitanger. Udt. jei’tånq. — Getangher NRJ. II 514.
Gettungh 1563. Gedungenn 1567. Giedanger 1610. Gietanger 1620.
1667. 1723.
1 Voxtavlerne fra Hoprekstad Kirke (DN. XIII 2 ff.) have sikkert «spioll» (ikke
■spiell»), hvilket fremtræder mindre tydelig end Linjen nedenfor, idet Skriften her
delvis er udslettet. Lige under dette Ord staar «e spioll», hvilket er Espelen, GN.
94 i Aasene. Dette maa synes høist paafaldende og kan medføre en Mulighed af, at
«spioll» og «espioll» er samme Gaard. Man kan dog ikke se noget tydeligt Tegn
til, at «e» er udslettet foran «spioll».
Rygh. Gaardnavne XI. 18
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
