Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2-iO
SØNDRE BERGENHUS AMT
10) tar Navn, synes at være benævnt efter en liden Holtne * S t ú t r, d. e.
Studen, Oxen. Endelig kunde der være en Mulighed for, at man i lste Led
havde et gammelt Navn paa Lille Sotren, *Qrf, Gen. *Arfar, ved
Dissimi-lation Ar f a-; jeg vover dog ikke at foreslaa nogen sproglig Forklaring af
et saadant Ønavn.
41.2. Haugene. Udt. på hau ana (!).
41.3. Talén. Udt. vale (!), [valen).
Da Stedet ligger temmelig langt oppe paa Øen, kan det vel neppe have
Navn efter en Grunding i Søen udenfor. Det maatte i Tilfælde snarest være
det grunde Sund mellem Langholmen og Lille Sotren.
42. Bratholmen. Udt. bratthølmen. — Bratholmen, Filial
under Gjestgiverstedet Kongshavn 1723.
Indenfor en liden Holme. — Kongshavn er Askøen GN. 33.
43. Snekkevik. Udt. snælfyevfya. — Snec-keuik NRJ. II 514.
Sneekewigenn NRJ. Ill 425. Snickeuigenn 1563. Snecheuig 1567.
Snickeuig 1610. Snechewig 1667. Sneeheviig 1723.
*Snekkjuvik, se GN. 40. Findes i Formen Snekvik i Sannikedal,
og i usammendragen Form i Høvaag (Snekkevigen) og i Lindaas
(Snekke-viken), i Aasgaard, i Hitteren og i Hevne.
44. Gavlen. Udt. gaveln. — Goull 1611. Goulenn 1620.
Gauflen 1667. Gaflen 1723.
Gaarden ligger paa Sydspidsen af Lille Sotren. Navnet er Ordet gafl
m., Gavl, i Stedsnavne brugt om fremspringende høie Nes og Bergvægge.
45. Ebbesvik. Udt. æbbesviJça. — Ebbisuigenn 1563. 1567.
Ebbesuigh 1610. Ebbisuig 1620. Ebiswig 1667. Ebbesvig 1723.
Navnet er vistnok at sammenstille med Ebbesaas i Modum, Ebbestad i
Strømmen (Eppestadt 1578), tidligere ogsaa i Sandsvær (nævnt 1723 uuder
GN. 129), og Eppesberg i Sigdal (Ebbisberig 1668, nu udt. med -pp). Disse
Gaardnavne synes alle at være sms. med et Mandsnavn E b b i eller E b b i r.
I DN. forekommer flere Gange Ebbi, rimeligvis overalt som Navn paa
Dansker (Lind S. 208). Paa et Sted (DN. V 647, 1475) findes Genitivformen
E b b i s for det sædvanlige Ebba. Denne Form, som ogsaa forekommer i
Runeindskriften paa Gæssingholm-Stenen, Jylland, fra 13de Aarh. (æ b i s u n,
d. e. Æbbis s u n, se Wimmer, De danske Runemindesmærker IV S. 41), og
som forudsættes af det danske Stedsnavn Ebbestrup. Ehstrup (i Modsætning
til Ebberup, Ebdrup, ae O. Nielsen S 18 f), maa ialfald foreligge i
Gaard-navnet i Fjeld samt i Ebbesaas og Eppesberg. Se rtd. VS 184. VI S 3.
Formerne med -pp-, «Eppestadt» og Eppesberg. ere vel at forklare deraf, at
der engang har været sammendragne, tostavelses Udtaleformer af disse Navne,
* Ebstad, * Ebsberg, i hvilke -b- maatte assimileres til -p- foran -s- (* Epstad,
* Epsberg). Ved Indvirkning fra Skriftformerne kunne senere trestavelses
Former være gjenindførte, dels med Bibehold af Udtalens p, dels med
Gjen-indsættelse af det opr. -bb-.
46. 47. Ekrhovde nordre og sondre. Udt. cé’kråvda. —
Ekrwb NRJ. II 514. [Kreffde (!) NRJ. III 426.] Eckerhoffde 1563.
Ekerhoffde 1567. Eickerhoffde 1610. 1620. Nor og Sør Echerhofde
1667. Nor og Søre Echerhofde 1723.
Vel *Eik(a)rhQfði, af eik f. (Gen. eikr og e i k a r), Eg (Indl. S
48), og hofði m. (Indl. S. 58 under hofnð). Jfr. Furhovde, GN. 6 i
Varaldsø. Eikarhqfði, Ekren, i Hurum er derimod sms. med et
Gaardnavn Eik (Bd. V S. 362).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
