- Project Runeberg -  Norske Gaardnavne. Oplysninger samlade til brug ved Matrikelens Revision / 11. Søndre Bergenhus amt /
282

(1897-1936) [MARC] [MARC] Author: Oluf Rygh With: Sophus Bugge, Albert Kjær, Karl Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

282

SØNDRE BERGENHUS AMT

7, 3. Myrene. Udt. my rane.

7,9. Skjøndal. Skal kaldes stykke.

7, 13. Nygjerdet. Skal kaldes mcé veien.

8. 9. Kleppe øvre og nedre. Udt. klcéppe. — [Kleppe NRJ.
II 502.] Klæppe NRJ. III 434. Kleppe 1563. 1610. Kleppe, Nedre
Kleppe 1667. Øfre og Nedre Kleppe 1723.

* K1 e p p r m., Dat. * KI e p p i (IndL S. 60).

10. Strudsliavn. Udt. strú’sshamn. — [Stwdshampn NRJ. II
501.] Stwtzbaffnn NRJ. III 437. Stuttzhaffnn 1563. Studzhaffnn
1567. 1611. Strudtzhaffn 1610. 1620. Strudshaufn 1667.
Struds-hafn 1723.

Af uvis Oprindelse. Synes opr. at have lydt *Stuttshofn eller
* S t ú t s h o f n, kanske snarest det sidste, idet Iste Led kunde være * S t ú t r,
d. e. Studen, Oxen, Navn paa den lille Holme midt i den Bugt, som har
givet Gaarden Navn; jfr. Fjeld GN. 41. Det er vanskeligt at forstaa,
hvordan den senere Form med -r- er opstaaet.

10.2. Træet. Udt. tree.

10.3. Haugen. Udt. hau’en.

10, 4. Skiftesvik. Udt. s-jt fftfísvíkó.

Se Samnanger GN. 86, 3.

10,6. Engevik. Skal kaldes stóWebúnese.

Med Daglignavnet maa jevnføres GN. 15, 3.

10. 7. Vaagen. Udt. va gen.

11. Neset. Udt. næ’se.

12. Follesø. Udt. fallesøi. — Follißøenn 1563. Føllißøe
1610. Follißøe 1620. Follesøe 1611. Foldisøe med Eidet 1667.
Follesøe 1723.

«Hvis 2det Led her virkelig er øy f. [Indl. S.’ 88], maa Navnet sigte til
den udenfor i nogen Afstand liggende Færø. Navnet lindes brugt som Ønavn
i Skjervø (GN. 41) — 2 Smaaøer N. for Uløen. Ved ingen Forklaring.» O. R.

12,5. Kraakaasstølen. Udt. krakåsstølen.

Sms. med GN. 14.

12. 18. Kalveliauggjerdet. Udt. kdlvehaujære.

13. Hetlevik. Udt. hættlevilgå. — Hetleuig 1620. Hatlewig
1667. Hetlevig 1723.

*Heslivik, sms. med h e s 1 i n., Sted, bevoxet med Hassel (Indl. S.
31 og S. 53 under hasl). Samme Navn er GN. 24.

14. Kraakaas. Udt. krakes. — [Barckhass (!) NRJ. II 501.]
Krockaass NRJ. III 434. Krochaas 1563. Krogaas 1610. 1620.
Kraagaas 1611. Krogaas 1667. Kraagaas 1723.

*Krák(u)áss, sms. enten med Fuglenavnet kråka f. eller, som
antydet NE. S. 131, med et Elvenavn * Krak a, der da maatte have tilhørt
det lille Vandløb ved Gaarden. Jfr. Bd. XV S. 183.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:35:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ngardnavne/11/0306.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free