Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24. AARSTAD
291
13. Møllendal. — út frá Mylnudal Sturl. s. I 251. Mølledal
NRJ. II 509. Møldall 1611. 1667. Møllendall 1723.
Mylnudal r, Mølledalen, sms. med m y 1 n a f., Mølle.
14. Haukeland. Udt. hauhelann. — Hukland NRJ. II 509.
Huckland 1610. Hucheland 1667. Houcheland med Øfre og Nedre
Træet 1723.
•Haukuland? <Ligger paa Høiden ovenfor det lille Vasdrag, som
herfra gaar sydover til Fjøsangervandet, og har vistnok sit Navn efter det
»pr. Elvenavn [* Hauka].» O. R. Se NE. S. 96. Jfr. Os GN. 5.
15. Slettebakken. — Slettebaehen 1723.
16. Kolstølen. Kaldes Jcallstien.
«Vel af k o 1 n., Kul.» I Daglignavnet tør man da formode det fra
Tydsk optagne «Stig brugt som Maal paa Trækul; det findes dog ikke i
denne Betydning hos Aasen eller Ross» (O. R.). Heller ikke, saavidt vides,
i Dansk eller i Tydsk (hvor Stiege betegner et Snes, alm. om Æg). Derimod
er svensk stig Betegnelse for et Hulmaal, 12 Tønder.
17. Landaas. Udt. landas. — Landas NRJ. II 509. Landaass
NRJ. III 455. Landaasar "NRJ. IV 473. Lanaas 1563. Landaass
1567. 1610. 1620. 1667. Landaas med Lille L. 1723.
’Landásar Flt., efter Formen i Vincents Lunges Jordebog. Sms. af
land, her maaske med samme Betydning som i det usms. Gaardnavn Lande
ise Kvinnherred GN. 103), og áss m., Aas. Denne Sammensætning findes
ogsaa i Vegusdal, hvor 1ste Led dog er Gaardnavnet Lande (Bd. VIII S. 173),
i Iveland, i Søndre og i Nordre Undal samt i S. Land, hvor der mulig
foreligger en Sammensætning med Landskabets Navn (Bd. IV, 2 S. 183).
17, 11. Nordrehaug. Udt. nö’rehau.
20. BjørndaL Udt. bjønndal.
21. Nordbø. Udt. no’rbø.
22. Lappen. Udt. la’ppen.
Forekommer flere Gange som Gaardnavn, formentlig sigtende til
Jordveiens Lidenhed (Bd. V S. 145).
23. Aarstad. Udt. arsta. — a Alreksstodum Flatøb. I 45. 61.
Fornm. S. I 46. 64. Fagrsk. 26. Fornm. S. VIII 124. 192. Egils s.
paa fl. Steder. Alrickstadæ S. NRJ. IV 473. Aarestadt 1563. 1567.
1610. 1667 (da brugt som Avlsgaard under Lungegaarden af Fru
Blantzeflor Bildt). Aarestad med Fløen 1723.
Alreksstaðir, snarest sms. med Mandsnavnet Álrekr (eller
A lr e kr), som ellers kun kjendes fra Island i Landnaamstiden og fra svenske
Runestene. PnSt. S. 4 f. nævnes denne Forklaring som mulig; men O. R.
tilføier; «Herved er dog at mærke, at det høie Fjeld nær Gaarden som bekjendt
heder Aalreken (tildels skr. Ulrikken), og at der nødvendigt synes at maatte
være Forbindelse mellem Fjeldets og Gaardens Navn. Hvorledes denne For
hindelse skal tænkes, er uvist.» I en haandskreven Notits siger han, at «det
nnegtelig er fristende at forklare Navnet her af Fjeldnavnet * A 1 r e k r>. P. A.
Munch (NFH. 1,1 S. 299) tænker sig for dette en opr. Form »Alfrekr,
■d. e den Alfe-fordrivende», og minder om det oldn. Udtryk alf rek, som
brugtes om «al Bedrift, hvorved et Sted vanhelligedes og Alferne tænktes at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
