Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
292
SØNDRE BERGENHUS AMT
kunne bortjages»; men denne Forklaring er ikke uden Betænkeligheder i
sproglig og real Henseende. Der kjendes vistnok Exempler paa, at
Gaard-navne paa -staðir ere sms. med Fjeldnavne (jfr. Indl. S. 78 og Bd. II
S. 9); men det sædvanlige er, at de ere sms. med Personnavne. Naar der
nu virkelig findes et Mandsnavn Álrekr, medens et Fjeldnavn * Alrekr
er vanskeligt at forklare, taler derfor Sandsynligheden for, at Gaardnavnet er
sms. med Mandsnavnet. Fjeldnavnet Aalreken forklares med Lethed som en
Forkortning af * Aalrekfjeldet, hvilket kan opfattes som en «elliptisk» Sam
mensætning for det logisk fuldstændige *Alreksstaðafjall (jfr. Kolsaa«
i Bærum, som er benævnt efter Gaarden Kolsberg, altsaa egentlig * Kolsbergs
aas). I * Aalrekfjeldet kan sidste Led være kastet bort paa en Tid, da
Gaardnavnet var sammendraget til Aarstad, og man følgelig ikke længere havde
nogen Bevidsthed om den sproglige Sammenhæng mellem dette og Fjeldnavnet.
* Aalrekfjeldet kunde da give Anledning til den forkortede Navneform
Aalreken, ligesom man fra 18de Aarh. af har begyndt at sige Dovre istedenfor
Dovrefjeld (D o f raf j all, sms med Bygdenavnet D o f r a r, se Bd. IV, 1
S. 1). Aalreken nævnes i denne korte Form allerede i det tydske Vers om
Fjeldene ved Seilleden nordover til Bergen: «Sigge, Olrik und Liidderhorii
sind to Bargen dei höchsten Thorn« (Sagen og Foss, Bergens Beskrivelse,
Bergen 1824, S. 10). Denne Forkortning er vel bleven fremhjulpen ved
Lyd-ligheden med Mandsnavnet Olrik, Ulrik; nu udtales Fjeldnavnet i og omkring
Bernen med u i Iste Stavelse, hvilken Udtale ikke er lydret, men udentvivl
•skyldes Indvirkning fra Mandsnavnet.
24. 25. Floen søndre og nordre. Udt. flø’en, [-[flø’en],—Under-brug-] {+[flø’en],—Under-
brug+} til GN. 23 1723.
Ved den indre Ende af Store Lungegaardsvand, som ved en kort Strøm
har Forbindelse med Fjorden. O. R. har derfor gjettet paa, at der i Fløen
stikker et gammelt Navn paa dette Vand. ^Herimod behøver ikke den
Omstændighed at tale, at Vandet i Sagaer heder Álreksstaðavágr. Navnet
kunde hænge sammen med oldn. fl oe ð r f., stigende Havvand, Flod, og have
1 [ensyn til, at Søfloden naar op i Vandet. Eller Fløen, der som Gaardnavn
ikke synes at være noget særdeles gammelt Navn, kunde, som A. Kjær
foreslaar, ligefrem være Ordet flœðr f. (í *Flceðinni, best. Dat.); den gamle
Hovedlandevei mod Syd, ved hvilken Gaarden ligger, gaar her lavt nede ved
Vandet, saaledes at Stedet kunde oversvømmes ved Springflod.
29. Harbakken. Udt. harbaMen. — Harbacke 1610. 1611.
Haffrebacke 1620. Harbache 1667. Harrebache 1723.
Er mulig Folkesprogets Hardbakke m., tør og stenig Bakke, der oftere
forekommer som Stedsnavn. O. R. Formen fra 1620 beviser ikke, at Iste
Led er Plantenavnet Havre; jfr. Hartveit, GN. 34 i Haus.
30. Tarlebø. Udt. tarlebø. — Tharallebø 1563. 1567.
Tharilde-bøe 1610. Taraldebøe 1620. Tarlebøe 1667. 1723.
*Þóraldabœr, sms. af Mandsnavnet Þ ór al di, Sideform til det
sædvanligere Þóraldr, og bær m. (Indl. S. 47); se PnSt. S. 255.
30, 2. Træet. Kaldes tarlébøtræe.
31. Kobbeltveit. Udt. lcalbeltveit. — Kabeltuedt. 1610.
Kobbel-tuedt 1620. Cobeltuedt 1611. Kaabbeltved 1667. Kaabbeltvedt
1723.
Se Fjeld GN. 33.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
