Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
25. HAUS
303
Haus har stærkt sandholdigt Jordsmon, og Mjeldeim ligger paa store Sand
mæler. Nær beslægtet er Milde, GN. 102 i Fane, og det med vin sms.
Gaardnavn Mil din, Milli i Eidsvold. Det fortjener Opmærksomhed, at
denne sidste Gaard er Nabogaard til Henili (Hemlin), hvis Navn kan
hænge sammen med h <3 m u 1 g r ý t i n., tæt Lag af Smaastene umiddelbart
under Jordskorpen, og saaledes kan indeholde en Modsætning til Milli, det
har Hensyn til fin Sand- eller Lerjord. Fjernere beslægtet er vistnok Mølstei
(å My ls tri), GN. 46 i Voss. — Nutidsformen af Mjelde i Haus synes at
stamme fra den gamle Dat. Ent. snarere end fra en Flertalsform. Udtalen
med -dl- for opr. -ld- forekommer ikke sjelden i nordhordlaudske Navne
(jfr. t. Ex. GN. 101).
54,4. Stallene. Udt. stadierne.
Flt. af Stall m , se Fjeld GN. 24, 7.
54,6. Nygjerdet. Kaldes mfastylçlçe.
55. Kaustøl. Udt. kaustølen.
Se Sund GN. 31. Sidste Led er Støl m.
56. Hausberg. Udt. hausbcérg. — Hausbergh BK. 62 a.
tlougs-berig 1610. 1620. Hogsberig 1611. Housberg 1667. Hougsberg
1723.
Haus(s)berg, stns. med GN. 62. Ligger ret op for Præstegaarden.
57. Sundland. Udt. s’o^nnlann. — i Sundlande BK. 33 a.
Sundlannd 1567 (øde). Sundland 1610. 1611. 1667. 1723.
S u n d 1 a 11 d, sms. med sund n., Sund, Overfartssted, kunde formodes
ut være Navnets opr. Form, da dette Sted, som ligger ligeoverfor Amevaagen,
kunde synes at være bekvemt Overfartssted dertil (O. R.). Denne Oprindelse
har sikkert Sundland i Skoger (Bd. VI S. 10). Imidlertid naar Gaarden i
lians ikke ned til Søen, men har sine Nøst paa den nordenfor liggende større
Nabogaard Votles Grund (GN. 60). Derfor er det vel sandsynligere, at
Sundlaud her ligesom i Strinden (Bd. XIV S. 344) er at forklare af ’Sunnland,
d. e. Sørgaarden, saaledes at Gaarden bliver at opfatte som opr. Part af GN.
60. Ogsaa ellers sammenblandes Sund- og Sunn- i Skrift, naar 2det Led
begynder med en Konsonant; jfr. t. Ex. Sundby RB. 105 (Bd. VI S. 4).
58. 59. Askeland søndre og nordre. Udt. dssJcelann. — i
Asklanðe BK. 55 b. Asklanð BK. 62 b Askeland NRJ. II 494.
Askelandt NRJ. III 452. 1563. 1610. Søer og Nor Ascheland 1667.
Søre og Nore Ascheland 1723.
A s k 1 a u d, sms. med Trænavnet a s k r. Navnet findes her i Amtet
med samme, vistnok uoprindelige trestavelses Udtale ogsaa i Manger (GN. 68)
og i Lindaas (GN. 16). Jfr. Aksland, GN. 113 i Skaanevik.
60. Yotle. Udt. vatlå. — Vatle NRJ. II 494. III 452. lo63.
VVadthle 1567. Vadthle 1610. Vatle 1611. 1620. Noer og Søer
Vatle 1667. Nore og Søre Watle 1723.
Navnet er efter Udtalen best. Dativform i Flt. Nærmest ligger det at
sætte det i Forbindelse med Vatlestrømmen søndenfor Bergen og videre
maaske med Vaslestad i Kraakstad (Vatlastad, Akk., RB. 257), der
udentvivl er samme Navn som Vatlestad i Sogndal i Sogn; jfr. ogsaa
Vasleryd-ningen ved Farris i Brunlanes, og Vaslehøla, Plads i Eikesdalen. Her maa
vel foreligge samme Stamme som i det hos Aasen nævnte Vasle m.,
vandagtig, uren Vædske, Blodvand, Osteløbe, men i en noget anden Betydning
end dette Ord (sigtende til Fugtighed, Vandsyghed paa Stedet eller lignende?).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
