Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
25. HAUS
307
Þakhvammr, sms. med h v a m m r m. (Indl. S. 57). Iste Led kan
efter O. R. mulig være det samme som i Taklo i Eid Ndfj. (i Þaklaam
BK. 29 b, Nom. Ent. Þ a k 1 ó DN. X 36, 1339) og i Takle i Lavik (i í> a k 1 a a m
BK. 52 b, DN. II 153, 1331, Nom. Þaklar DN. XII 161, 1427). Det er
vanskeligt at afgjøre, om sidste Led i disse Navne er lå f. eller ló f. (Indl. S.
63 og 66), da Gen. Flt. 1 ó a lydret kan blive til 1 á (jfr. Flår af F1 ó a r,
S. B. i Beitrage zur Gesch. der deutschen Sprache Bd. XV S. 396), hvortil
der saa kan være dannet en ny Dativ låm istedenfor 1 ó u m, ligesom Dat.
Flt. knjám har rettet sig efter Gen. knjá. Forledet Þak- er efter al
Sandsynlighed det oldn. Ord J) a k n., der bruges om Bedækning af forskjellig
Art: Sengedække, Hustag, Tagnæver (enstydigt med fa knæ fr, se Fritzner).
Fra denne sidste Betydning har man vel at gaa ud i Stedsnavne. Þ a k 1 ó
bliver da i Betydning at sammenstille med Næverlo i Borgund i Sogn (i
N æ f r 1 o BK. 44 a. 46 a) og med Birkelo i Breim, forudsat at alle disse
Navne indeholde samme Etterled. Paa lignende Maade kan Elvenavnet
* Þ a k a, hvormed Takestad i S. Fron mulig er sms. (Bd. IV, 1 S. 124. NE.
S. 263), sammenlignes med Nævra, Næveraaen (NE. S. 176 f.). En anden
Sammensætning med hvammr, hvis lste Led har Hensyn til Trævæxt paa
Stedet, er Rønnehvammen i Opdal Num. (af r ø y n i n., Sted, bevoxet med
Rognetræer). Jfr. Takle, Voss GN. 185.
81. Tuenestveit. Udt. tú’ncestveiten. — Tunestved 1667.
Tuenæstvet 1723.
Sms. med flg. GN. Om sidste Led se Hosanger GN. 24.
82. 83. Tuenes lille og store. Udt. tunæs. — Tuwones DN.
IX 225, 1420 (Afskrift fra 1573). Twffanes NRJ. II 492. Tweness
NRJ. III 464. Thuffuenes 1563. Tuuennes 1567. Tuennes 1610.
Tuenes 1620. Lille og Store Tunes 1667. Lille og Store Tuenæs
1723.
Þúfunes, sms. med ]) ú f a f., Tue (Indl. S. 83). Neset er afrundet
som en Tue. Hertil har vel Navnet Hensyn, snarere end til en Fjeldtop
ovenfor (søndenfor) Gaarden. Samme Navn er Tunes i Frøien. — Eu af
Gaardene kaldtes før Udskiftningen i my rå (best. Dat. Flt.).
ARNE SOGN.
[Udskilt som eget Sogn ved Resolution af 16 Januar 1864. Efter samme
Resolution er Arne Annexkirke opført. Det nuv. Arne S. udgjør den
væsentligste Del af Langidalr, Langedalen, se «Gammelt Bygdenavn».]
Gaardenes Navne: 84. Garnes. Udt. qarnces. — Garriess
NRJ. Il 492. Gardenes NRJ. III 464 466. Gardnes 1563. Garnes
1563. Garnnes 1567. Garnes 1610. 1611. 1667. Garnæs 1723.
Findes ogsaa i Ulstein, i Værdalen og i Borge Ndl., men er maaske ikke
paa alle Steder af samme Oprindelse. Kun her og i Ulstein kjendes Navnet
fra c. 1520 (Gardeness, Gordenes). «Dunkelt med Hensyn til Betydning
ligesom flere med Gard- sms. Navne» (O. R.). Baade denne Gaard og Garnes i
Ulstein ligge paa stærkt fremspringende Nes. Man kunde paa disse Steder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
