Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
314
SØNDRE BERGENHUS AMT
klaret, idet hermed sammenlignes Molteberg i Borge (skr. Motlaberg 1353),
der synes at komme af mott ull m., Kappe. Af hekla forklarer Kålund
(I S, 213) det islandske Hekla (rettere Heklufjall); jfr. Fjeldnavne paa
-hætta. Bd. XVI S. 294 nævnes videre Heklefjeldet 0. for Bitihorn i Valdres,
Hekkeltinden i Aure, Hekkelsberget i Bindalen og Hekkelstrand i Evenes,
idet det bemærkes, at disse Navne ligesaa vel kan forklares af Hekla f,
Lin-hekle; jfr. Fiskegrunden Heklan i Øksnes, som kan være dette Ord.
Hekkelsberget hører dog kanske snarere til Hekel m. (= Skekel. s k e k i 11 m.), Snip,
Hjørne, Udkant (Bd. V S. 349). Efter Stedsforholdene kunde det synes
tiltalende at antage Hekland (af *Heklaland) for sms. med dette Ord, da
Gaarden ligger sydligst paa den smale Kyststrimmel med bråt Fjeld over,
som fra Hovedbygden i Bruvik strækker sig hid ud. Rimeligere er det dog
kanske at foiklare Navnet af * H e 1 k n 1 a n d, sms. med h e 1 k n, h ø 1 k n n.,
stenet Grund, idet det første 1 kan være svundet ved Dissimilation og det
første n udstødt mellem Konsonanter; jfr. Hekníjell, Hekkfjell hos Ross.
5. Bruvik ytre. Udt. brøle. — i ytrum Bruvikum BK. 61 b.
Broduik, Brødwigh NRJ. II 492 f. Brødwig NRJ. III 466. Bruuigh
1567. Brauduigh 1563. Bruduig 1610. 1620. Ytre Brudwig 1667.
Yttre Brudvig 1723. — Jfr. Oplysningerne om Sognets Navn S. 313.
B r ú u v i k r Flt. (eller B r ú n v i k Ent. ?). «Efter de ældre
Skrift-former maa Br linvik antages at være den opr. Form, vel af brun f.,
Fjeldbryn [Indl. S. 46]; [der er] bratte Styrtninger i Nærheden paa flere
Steder.» O. R. Den nærmeste Parallel til Lydudviklingen er Kuven, GN. 54
i Os, af K o r n v i n, hvor ligeledes n er svundet foran v. Den stærke
Sammendragning hører vel egentlig hjemme i Forbindelsen Brun vika sókn,
hvor Navnets 2det Led stod mellem to stærkt betonede Stavelser. Den kan
sammenlignes med Mek (af M i ð v í k) paa flere Steder i Romsdals Amt og
med Veikan (af V i ð v i k) i Byneset; jfr. Bd. XIII S. 77 f.
6. Kirke-Bruvik. Udt. kyrlçebrøh. — Kierche-Brudwig 1667.
Kirke Brudvig 1723.
6, 1. Storsøilen. Udt. stö’rsøüce, [-seilæ].
Kan ikke være Søyla f., Søle, Dynd, men maa være et stærkt bøiet
Hunkjønsord i best. Form, rimeligvis Seild, Søyld f., Sænkning, liden
Fordybning i Jorden. Der er dyndet Jordbund paa Stedet.
6,4. Olsnesøen. Udt. o’lsnesøince.
En 0 udenfor GN. 8.
7. Bruvik indre. — Indre Brudvig 1667. 1723.
7, 3. Ulsneset. Udt. u Usnese.
Se Ullensvang GN. 133.
7,4. Bakken. Udt. balçk,en.
8. Olsnes. Udt. o"Isnes. — i Olafsnæsi BK. 61 b. [pa
AIz-nes (!) NRJ. II 493.] Oluffsness NRJ. III 466. Olugsnes 1563. Olsnnes
1567. Olßnes 1610. 1620. Olsnes 1667. Olsnæs 1723.
Ólafsnes, sms. med Mandsnavnet Olafr; se PnSt. S. 189.
8,3. Haugen. Kaldes oKlsneshåjen.
10. Løtveit. Udt. løtveit. — Loðuþuæit, Laðuþuæit BK. 61 b.
Løgethuedt 1563. Lørtued 1567. Løffthued 1610. Løetuet 1620.
Løtvet 1667. Lødtvet 1723.
LoÖuJveit, af laða (h 1 a ð a) f., Lade, og J> v e i t f. (Indl. S.
83)-Fjeldgaard inde paa Osterøen. — Jfr. Hosanger GN. 30.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
