Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26. BRUVIK
315
11. Vasdal. Udt. vassdal — i Vatzdale BK. 61 b. Vatzdal
1563. Vassdall 1610. 1620. Vasdall 1667. Wasdall 1723.
Vatzdal r, sms. med vatn n., Vand. I den Dal, som gaar op mod
S. fra Storevandet.
[12. Borslien.]
«Ved Storevandet inde paa Øen. Aldeles uvis Forklaring.» O. R.
[13. Blodalen.]
«Ligger ved den Elvs Udløb i Storevandet, i hvis Vasdrag Blomdal
(GN. 14) ligger længere oppe. Det bliver da mere end tvivlsomt, om dette
Navns Form kan være rigtig. Blødalen kunde være af et Elvenavn * B 1 ce a,
dannet af den Stamme bio-, som er omtalt ved Haus GN. 67.» O. R.
14. Blomdal. Udt. Uó’mdalen. — Blomdal 1667. 1723.
Navnet synes at være sms. med Blom m. (i Stedets Dialekt blomm),
Bregne, da denne Plante voxer her i stor Mængde. Det maa vel kunne bero
paa et Tilfælde, at Blomdal, som i Lyd stærkt minder om B1 ó a r (Dat.
Blom) i Haus, ligger i et Dalføre, som mulig har Navn efter en Elv Bite-;
jfr. frgd. GN.
14,2. Heggebotnen. Udt. h&jjebattrin.
15. Hesjedal. Udt. hesjedalen. — Heßiedal 1667.
Hesjedal 1723.
Baade her og ved Hesjedal i Stamnes S. (GN. 51) skal findes
«Hellestein» (Skifer). Paa begge Steder er vel derfor Navnet at forklare af e s j a f.;
se om dette Ord under Kvinnherred GN. 45. Det kan ikke være nødvendigt
at antage med O. R. (NE. S. 100), at 1ste Led er et af det nævnte Ord
afledet Elvenavn.
16. Grøtaaen. Kaldes a næ (ogsaa grautanæ). — Grøtaaen
(Husmandsplads) 1723.
Grautaaen findes ogsaa paa Grændsen af Grue og Hof. Er vel ligesom
Grautsjøen i Brandval og Grauttjern i Urskog at forklare af g r a u t r m.,
Grød, i overført Brug om mudret Grund eller grumset Vand. Se Bd. III S.
61. V S. 289. VI S. 87.
17. Fokstad. Udt. falckstå. — Faustadær (Akk. Faustade)
DN. V 208, 1374. Fugstad 1610. Í620. Foegstad 1667. Fogstad
1723.
Faustaðir, sms. med -staöir, kunde være samme Navn som
Fauk-stad i Vaage (Fogstad 1520), idet k her kunde være senere indskudt, som jo
ofte sker foran s med efterfølgende Konsonant; men mulig har Navnet i
Vaage opr. k og er sms. med et Mandstilnavn faukr. Se Bd. IV, 1 S. 86 f.;
jfr. Bd. I S. 172. Efter Stedsforholdene kan Fau(s)staðir ikke forklares
af Elvenavnstammen Faus- (NE. S. 47), neppe heller af et gammelt Navn
paa Fjorden udenfor. Snarest har man vel i 1ste Led at søge en
Personbetegnelse, mulig et ellers ukjendt Tilnavn * faus s, Folkesprogets faus,
fremfusende, hensynsløs, hvoraf det af Ross anførte Fause m. vel i enkelte
Betydninger er at forklare; jfr. «Fauseflekkji» og «Fausefloti», Jordstykker
paa Langeid i Bygland, som efter Johannes Skar («Bygdeliv. Gamalt or
Ssetesdal» S. 10) ere benævnte efter en Mand «Fausi». Eller man bør kanske
heller tænke paa fausk r m., trøsket Træ, der (ligesom bláfauskr)
kjendes som Tilnavn fra MA. (DN. III 165, 1336 fra Vaage) og nu paa Island
bruges om en gammel, affældig Mand (F. Jonsson S. 315). Faustaðir er
da opstaaet af *Fausksstaðir. Skulde kanske ogsaa Faukstad i Vaage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
