Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26. BRUVIK
317
Herfangsdalr er vistnok direkte sms. med * h e r(a)f a n g n.,
Harefangst, Harejagt (O. R.); det enslydende li e r f a n g. Rov, Bytte, synes ikke
at give brugbar Mening i et Stedsnavn. Om det usms. fang n., Fangst, i
Navne se Bd. XIII S, 303. O. R. gjør opmærksom paa, at Dalens Elv
«udspringer lige i Nærheden af et Vand, som paa Kartet skrives «Store
Her-fangen» ; dette har imidlertid Afløb til Samnanger». I Navnets Udtale er
-s-udtrængt mellem Konsonanter; jfr. Skaanevik GN. 17,6.
27. Sæterdal. Udt. sæ dalen. — Setterdall 1610. 1620.
Seter-dal 1667. Sætterdal 1723.
Samme Navn som Sædal, GN. 7 i Fane, der i Udtalen er afkortet paa
lignende Maade.
28. Javne. Udt. jdbbnå. — Jeffne 1610. 1611. Jebne 1620.
1667. Jabne 1723.
Best. Form af jafna f., jevn Strækning, Slette, der ellers oftere findes
brugt som Stedsnavn paa Hedemarken, i Gudbrandsdalen og i Valdres; se
Bd. IV, 1 S. 113. Gaarden ligger i en jevn Heldning.
29. Refskre. Kaldes sTzreien (ogsaa opg. sTireié), [sTcrei’æ]. —
a Refskridu DN. XII 25, 1303. Refskridha DN. XII 159, 1427.
Ræf-skridha DN. XII 200, 1463. Refskrida DN. XII 226, 1490. Reffskre
1567 (øde). Reffskredt 1611. Reffsehre 1620. Reffschree 1667.
Refschre 1723.
Refskriða, d. e. en skriða f. (en Bakke af Jord eller Grus, dannet
ved Jord- eller Sneskred), hvor Ræv (refr m.) holder til. I dette Navn er
Skrida f., saaledes som undertiden i vort Folkesprog, ombyttet med det nær
beslægtede Skreid f. (se Aasen). I Bruvik siger man dog ellers «ei Skréa»
(oldn. s k r i ð a).
30. Fossmarken. Udt. fa ssmarlçæ. — Ffossmarwigh NRJ. IV
478. Foßmarek 1563. 1567. 1610. 1620. Fossmarch 1667.
Fos-march 1723.
*Forsmork, affors m., Fos, og mork f. (Indl. S. 68), her maaske,
brugt om Udmark. Formen fra 1535 synes at være en Sammensætning af
Gaardnavnet med vik f.
31. Stanghelle. Udt. stangoédle. — Stanndhelle 1610.
Stanghelle 1620. 1667. 1723.
*Stanghellir, sms. med h e 11 i r m. (Indl. S. 65), idet der ved
Gaarden er en «Heller» eller udoverhængende Klippe. Dette sidste Ord har
man ogsaa i GN. 32. Stanghelle ligger ved Indløbet til den lange, smale og
retløbende Dalevaag, som passende kunde være bleven sammenlignet med en
Stang (jfr. Stangervaag, GN. 81 i Finnaas). Iste Led i Navnet kan dog ikke
være en Betegnelse for Vaagen, da man i saa Fald ikke forstaar, hvordan
Forledet Stang- kan tjene til Adskillelse fra den aabenbart ældre Gaard GN.
32, som ogsaa ligger ved Dalevaagen. Enten bør man derfor med Egnens
Befolkning forklare Navnet som: en Heller til Opbevaring af Fiskestænger,
eller s t o n g (Indl. S. 80) har snarere Hensyn til en Situation paa eller i
Nærheden af Gaarden; O. R. har mindet om, at der ret i 0. for Gaarden,
men dog i nærmere lokalt Forhold til GN. 32, ligger et over 2000 Fod liøit
Fjeld, Stangefjeldet.
32. Helle. Udt. hcé’dle. — Hellir DN. XII 156, 1427. af
Hælle DN. XII 200, 1463. Hellir DN. XII 226, 1490. Kelle(!) NRJ. II
493. Helle NRJ. III 467. Heide 1563. Helle 1610. 1620. 1667. 1723.
Hellir m., se frgd. GN. Benævnt efter en «Heller» paa Gaarden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
