Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26. BRUVIK
321
49. Leiren. Kaldes lei rd, myssterleird. — Lera 1667. Leraae
1723.
«Ligger tilligemed flg. GN. i et Sidedalføre, som munder ud nær Eide,
Myster nederst. Tverelven maa have hedt * L e i r a [NE. S. 142].» O. R.
Nærmere ligger det dog vel at forklare Navnet som leira f., Lergrund.
Jfr. GN. 57.
50. Myster. Udt. mysster. — Mystir DN. XII 158, 1427.
Mystri DN. XII 200, 1463. af Mylstri DN. XII 224, 1490. Mystri
XII 226, 1490. Møgster 1563. 1610. Møster 1611. 1620. Møgster
1667. 1723.
M y s t r bør sandsynlig opstilles som Navnets gamle Form, ikke M y 1 s tr
(jfr. Mølster, Voss GN. 46), som kun forekommer i én Kilde. Det kan have
samme Oprindelse som Ønavnet M y s t r, GN. 23 i Austevold; Gaarden ligger
paa store Sandmæler. Derimod hører det efter Bd. II S. 351 ikke sammen
med Mysterud i Nes Rom.
51. Hesjedal. Udt. hessjedal. — Hessedall 1563. 1610. 1611.
Heßdall 1620. Heßiedal 1667. Hesjedal 1723.
Se GN. 15.
52. Kalland. Udt. Icallann. — Kalleland 1611. 1620. Kalland
1667. Kaland 1723.
Se Fane GN. 77.
53. Kvamme. Udt. Tcvabme. — i Huamme BK. 61a. Quamme
1610. Quame 1611. Quamme 1620. 1667. Qvame 1723.
H v a m m r m., Dat. H v a m m i (Indl. S. 57).
54. Kvaastad. Udt. Tcassstå• — i Kuæðostaðom BK. 61 a.
Quadstad 1610. Quastad 1611. 1620. 1667. Qvadstad 1723.
Kvæðustaðir, sms. med -staðir, hvortil Formen i BK. henviser,
synes ikke at kunne have udviklet sig lydret til den nuv. Udtaleform. Det
vil derfor ved den følgende Forklaring være naturligt at betragte de to Former
Kvæðustaðir og Kvaastad hver for sig og først derefter søge at
tilveiebringe en Forbindelse mellem dem. Da Gaarden ligger ved en Elv, kan
Kvæðustaðir med Rimelighed forklares af Elvenavnet * K v æ ð a, der
vel, saavidt vides, ikke er bevaret nogensteds nu, uden mulig i Kvæaaen,
Kildeelv til Flakstadelven i Vang, men efter O. R. (Bd. III S. 109 f. NE. S.
137) maa ligge til Grund ogsaa for adskillige andre Gaardnavne, som Kvæstad
i Suldal og i Ullensvang (GN. 55) og Kvestad i Eidanger og i Hægebostad
(men ikke Kvestad i Aas, se Bd. II S. 65). Paafaldende er det dog, at
Forledet Kvæ-, Kve- saa ofte optræder i Sammensætning netop med - s t a ð i r,
og man tør derfor nære berettiget Tvivl om, at man her overalt har at gjøre
med et Elvenavn. Ved Kvæstad i Bruvik er dog, som allerede antydet,
Forklaringen af Elvenavn uden Betænkelighed. Det Elvenavn, som her
rimeligvis foreligger, har O. R. forklaret af k v e ð a, kvæde, synge (ogsaa brugt om
Dyreskrig og om Klang af Bægre); det vilde da blive ligetydigt med et andet
Elvenavn, Songa (jfr. Songstad, GN. 75 i Haus), der antages at betyde: den
syngende (jfr. s yng va om Vaabenklirren og s Q n g r m., Sang, og i
Sammensætningen vápnsQngr). Imidlertid bør * K v æ ð a neppe skilles fra et
andet Elvenavn, nemlig det, som sandsynlig danner lste Led i flg. Navne:
Kvarud i Spydeberg (Kuadorud RB. 177), Kaatorp i Rakkestad (K u a d
o-þ o r p RB. 158), Kodal, Sognenavn i Andebu (Kwadadal RB. 56, K v o d a 1
1376, K u a d a 1 RB. 197, 1366, 1390), Kvaastad i Holt, Kvaafjord i S. Undal
og Kvaavi« i Lyngdal; se Bd. I S. 58 og NE. S. 133, hvor et Elvenavn
* K v a ð a formodes at ligge til Grund. Rimeligere er det dog med S. B. (Bd.
Rygh. Gaardnavne XI.
21
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
