Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
322
SØNDRE BERGENHUS AMT
VI S. 171) at antage en Form med lang Vokal *Kváða; men dette sidste
Elvenavn kan da vanskelig være beslægtet med Verbet k v e ð a, og hvis
* K v á ð a hører sammen med * K v æ ð a, kan følgelig heller ikke dette
forklares af det nævnte Verbum. Til en anden Forklaring af disse to
Elve-navne henviser Gaardnavnet Kvaastad i Bruvik. Tager man for sig
Nutids-formen af dette Navn, maa det synes klart, at denne gaar tilbage paa
*Kváðustaðir. Med Udtalen uden v kan sammenlignes Flatkvaal i
Hosanger (GN. 89), Kaatorp i Rakkestad og Kodal i Andebu; jfr., at kváða f.,
Harpix, nu i Nabosognet Hosanger heder «Kova» eller «Kvoa» (med samme
Vokal som Hosanger GN. 50). Navnet i Bruvik indeholder saaledes i sine to
Former begge de omtalte Elvenavne *Kvæða og * K v á ð a, hvilket end
yderligere bestyrker den Antagelse, at disse sproglig høre nøie sammen. Naar
Kvæðustaðir her synes at være afløst af "Kváðustaðir, synes dette
at have sin Grund deri, at Egnens Dialekt kjendte et Ord *kvæða f., som
havde Sideformen *kváða; jfr. Aasene GN. 106. I Folkesproget bruges nu
Kvæda f. og Koda f. med samme Betydning: «Raamelk, den første Melk af
en Ko, som har kalvet» (Koda ogsaa med Betydningen: Harpix), og det er
da naturligt at forklare Elvenavnene * K v æ ð a og * K v á ð a af disse Ord.
De tilhøre i saa Fald samme Betydningsomraade som de under Alversund
GN. 78 sammenstillede Elvenavne.
55. Fyllingsli. Kaldes fý7ó, fýxlá. — Følingslj 1667.
Fyllings-lie 1723.
Gaard ens Folk skal kalde Stedet: på f f lene (best. Dat. f.). Af Andre
skal det kaldes: i fylingjce (Dat. m.), med samme Vokal som t. Ex. i
Præpositionen «fyre». Der er saaledes opgivet Udtaleformer, som synes at
henvise til ® F ý 1- med en Sideform F y 1- (med kort Vokal). Disse
Dobbeltformer forklares let, om man gaar ud fra en Stamme *Fulh-, idet Vokalen
foran et af -lh- opstaaet -1 snart forlænges og snart forbliver kort (jfr.
Noreen, Altisl. Gramm.3 § 119,2). Man henvises da til Slægtskab med Verbet
fela (gotisk fil han), at skjule, og med Subst. oldn. f ó 1 i m., Tyvekost
(egentlig: det, som skjules), gammelsvensk fu li (med kort Vokal); jfr.
Ønavnet Herføl i Hvaler (i H e r f y 1 i RB. 513), d. e. Øen, som yder en
(skipa)herr, en Flaade, Skjul. Navnet skulde efter denne Forklaring
betyde omtrent det samme som Løyning (se Kvinnherred GN. 3) og have
Hensyn til skjult Beliggenhed. Gaarden, som ikke sees fra Fjorden, ligger
afsides og skjult i en «Botn» i den stupbratte Fjeldside, temmelig høit oppe
fra Søen, hvortil Trapper føre ned. Den Elv, som gaar forhi Gaarden, og
som fra Fjorden er synlig kun i sit allernederste Løb, har vel hedet *Fýla,
medens *Fylingr synes at have været Navn paa hele Strækningen
omkring denne. F y 1 i n g r tindes ellers oftere som Gaardnavn, se Fane GN. 23
og Hammer GN. 20.
56. Stamnes. Udt. stdlibnæs. — a Stafnæsi BK. 61 a.
Staff-nes NRJ. I 125. 1567. Stapnes 1611. Stamnes 1695. 1723.
Sta fnes, enten af stafn m., Stavn, Skibsstavn, i Stedsnavne brugt
om stærkt fremspringende Høider eller langt fremstikkende Odder, eller maaske
snarere af staf r m., Stav, som i denne Sammensætning maa have en
lignende Betydning (Indl. S. 78). Stamnes og Stavnes (jfr. GN. 20) ere hyppige
Gaardnavne. Se Bd. II S. 24.
56, 3. Hagen nordre. Kaldes nór % hagö [Dat.].
56.8. Hagen. Udt. hajinn.
56.9. Feten. Udt. fetæ.
56, 14. Svarteberget. Udt. svå’rtebeérji.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
