Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
326
SØNDRE BERGENHUS AMT
betegnelse, på (med Dat.) ved Paastedsbetegnelse og tå (med Dat.) ved
Fra-stedsbetegnelse (t. Ex. på ty’sså, på ty’ssne, tå ty’ssne, GN. 37), eller b) i
(med Nævneform) ved Tilstedsbetegnelse, i (med Dat.) ved Paastedsbetegnelse
og ór (med Dat.) ved Frastedsbetegnelse (t. Ex. Ópp i fjœ’dle, o’pp’ i fjœ’dlœ,
ór fjædlæ om GN. 49, men ópp på fjæ’dle, på ýjcedlœ, tå fjæ’dlæ om
Fællesnavnet «Fjeld». Om de nærmere Regler for Brugen af på og i jfr. Amund
B. Larsen i Maal og minne 1909 S. 105 fif.
Hosanger Præstegjeld udskiltes fra Hammer ved Reskript af 5 December
1749. Egen Præst er nævnt DN. I 169. IV 167. Seim Sogn gik over til det
nye Alversund Præstegjeld ved Resolution af 22 November 1884. O. R.
Gaardenes Navne: 1. Langeland. Udt. langélann. — af
Langa-lande DN. XII 224, 1490. Langeland NRJ. II 496. Longeland NRJ.
III 448. Langeland 1610. 1620. 1667. 1723.
Langalan d, se Stord GN. 43. — GN. 1—40 ligge paa Osterøen.
2. Haustveit. Udt. Inøsstveit. — Haustþuæitt BK. 59 b.
Hus-twet NRJ. II 496. Husstwet NRJ. III 448. Housthuedt 1563.
Høs-tuedt 1610. 1611. 1620. Hougstued 1667. Hougstvet 1723.
Vel * Hau s(s)I> veit (* H a u s a J> v e i t ?), af hauss m. (Indl. S. 53)
og J) veit f. (Indl. S. 83); jfr. Haustveit i Ullensvang (GN. 69). Paa Gaarden
er der flere mindre «Hauser» eller rundagtige Fjeldknatter og en større.
Ogsaa O. R. anser Formen Haust- i BK. for forvansket, hvorimod denne i
Bd. V S. 464 lægges til Grund for Forklaringen baade af Navnet i Hosanger
og af Haustveit i Nore («et Jordstykke, der slaaes om Høsten»). Et
forskjelligt Navn er Hos]) veit i Sandsvær (Bd. V S. 384, jfr. VI S. 67).
3. Grimstad. Udt. gr^mmstå. — [Grimstol (!) NRJ. II 496.]
Grimstwm [-wnn i Udgaven] NRJ. III 449. Grimstadt 1563. 1610.1620.
Grimbstad 1667. Grimstad 1723.
Se Fane GN. 30.
4. Sveneim. Udt. svø"nneim, svøneim, [i Indre Hosanger [-sven-eim].-] {+sven-
eim].+} — Suinnahæimi BK. 59 b. [Swinem NRJ. II 496. Suennem
NRJ. III 448.]’ Swindiwm NRJ. IV 478. Swenum 1563. Suinom
1610. Suinem 1611. Suenniumb 1620. Svennem 1667. 1723.
«Hvis Suinnahæimi BK. er paalidelige kan man gjette paa et af
Stammen svinn-, [hurtig, rask,] dannet Elvenavn [NE. S. 258 f.].» O. R.
Navnets Udtale med langt ø eller e gjør dog den ældste Skriftform
betænkelig; man venter en oldn. Form ’Svin-, hvilket synes at høre sammen
med Verbet s v i n a (s v e n a), s v i n a ð a, at indsvinde, aftage, formindskes,
stilne (t. Ex. om Havet). Navnet vilde da være beslægtet med Svenes i
Biri og i N. Aurdal, som ifølge S. B. (Bd. IV, 2 S. 5) staar for ®Sven-nes,
d. e. et Nes, hvor Bølgegangen aftager, hvor Søen er nogenlunde stille; jfr.
ogsaa Svine fj a i Flesberg, Bd. V S. 418. Gaarden, som har myret
Jordsmon, ligger ved en liden Bæk. Denne kunde have havt et Navn af en
Stamme *Svin-, sigtende til, at Bækken til visse Tider svinder ind; men
Bækkenavnets opr. Form kan da ikke sikkert bestemmes. Man kunde paa
Grund af den paa -a endende Form i BK. tænke paa *Svinandi (Gen.
*Svinanda) eller ®Svinuðr (Gen. *Svinaðar), der som Bækkenavn
kunde være Hankjønsord (jfr. S v ar fa ð- NE. S. 256 f.). I sidste Tilfælde
vilde Navnets opr. Form være * Svinaðheimr (eller *
Svinaðar-h eim r); jfr. Kallastadher 1303 for*Kallað(ar)staðir Bruvik GN.
37. Man tør efter Stedsforholdene neppe i Iste Led søge et Fællesnavn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
