Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
27. HOSANGER
327
•svinuðr m. med Betydningen: Aftagen (om Vinden), lunt Sted, idet
Navnet da skulde være givet i Modsætning til GN. 10, som synes at ligge
mere veirhaardt. Heller ikke er det rimeligt at antage en Sammensætning
med et gammelt Navn paa Lonevaagen, *Svin-, da Gaarden ligger 2 Km.
oppe fra denne, og den for nordvestlige Vinde stærkt udsatte Lonevaag vel
ikke kan have havt et Navn med Betydningen «den stille, lune» ; at der ved
Lonevaagen findes et Sted med Navnet Svenevik, som tydelig er sms. med
Gaardnavnet, beviser intet i denne Retning; thi dette Sted kan først i meget
sen Tid være kommet under Sveneim. — Navnets sidste Led er h e i m r,
som efter O. R. i Hosanger oftere er opgivet udt. -émm. — I Ytre Hosanger
udtales Navnet med samme ø som GN. 7, se der.
5. Grønaas. Udt. grø’nås. — Grønnaas 1563. 1610. Grønaas
1667. 1723.
Se Finnaas GN. 19. — GN. 5—8 ere mulig Parter af en gammel Gaard
* Á s s.
6. Flataas. Udt. flatas. — Flattaas 1563. Fladaas 1610.
Fladtaas 1667. Fladaas 1723.
*Flatäss eller * F 1 a t i á s s, den flade Aas.
7. Nynnaas. Udt. nynnås (ogsaa hørt nynn-), [nø’nnås, i Indre
Hosanger nö’nnås], — Nunaas 1563. 1610. Nonnaas 1611. Nunnaas
1620. Nundaas 1667. Nonnaas 1723.
"Nunnáss? eller *Nunnuáss? «Skulde det komme af n u n n a f.
[i Gen. Flt. eller i Gen. Ent.], fordi Gaarden har tilhørt et Nonnekloster ?»
O. R.; jfr. Aabotenes, GN. 125 i Strandvik, og Abbedissen, GN. 21 i Herlø.
Med denne Forklaring stemme baade de ældste Skriftformer og den fra Indre
Hosanger opgivne Udtale; den her paa Stedet brugte Udtale med ø behøver
ikke at stride dermed, da den forudsætter en ældre Form med kort, aabent
o. — I det hele taget maa om Dialekten i Hosanger Sogn mærkes følgende:
I Ytre Hosanger (GN. 1—39, 52—69) er opr. kort o og o blevet til en
ø-Lyd, medens Indre Hosanger (GN. 40 - 51) herfor har en eiendommelig
Mellemlyd mellem ø og å (i Lydskrift betegnet ved o). Navne, som have denne Vokal,
ere af O. R. gjerne opførte i dobbelte Udtaleformer, baade med 0 og å, se
GN. 13. 18; i Mo og Eksingedalen Sogne nærmer Sproget sig Vossemaal,
saaledes at man her har en mere ren å-Lyd for opr. o (o). Desuden har Y.
Hosanger i Udlyd -å (best. svage Hunkjønsord og best. Dat. Flt.), hvor I.
Hosanger har -o’.
8. Nordaas. Udt. noKrås. — Nordhus NRJ. II 495. Nordhaas,
[Nordaass] NRJ. III 446. 449. Nordreaas 1563. Nourdaas 1610.
Nordaas 1620. 1667. 1723.
*Norðráss, d. e. Nord-Aasen.
9. Gjeitreim. Udt. jeiKtreim. — Getrem NRJ. II 495. Gederim
NRJ. III 447. Geitherem NRJ. IV 478. Gietherem 1563. Gietterimb
1610. Gitterimb 1620. Gietrem 1667. Geiterim 1723.
*Geitareimr, sms. af h e i m r og, antagelig, Gen. af Dyrenavnet
geit f., Gjed Samme Navn har man i Gjeidreim i Bjerkreim og, med 1ste
Led i Stammeform, i Gjettum, Geiteimr, i Bærum. Se Bd. II S. 142.
Det maa mærkes, at *Geit kjendes som Fjeldnavn og Skjærnavn. Udenfor
Gaarden ligger et Skjær i Lonevaagen, som kan have havt dette Navn.
10. 11. Byseim søndre og nordre. Udt. bý^seim. — Bysem
NRJ. II 495. Byssenn NRJ. III 446. Byssim, Bysshem NRJ. IV 478.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
