Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
332
SØNDRE BERGENHUS AMT
Øverst, i «Botnen», af det sydlige Tilløb til det Vasdrag, som munder
ud ved GN. 37. — De ældre Skriftformer ere vistnok at forstaa som
"Elri-vik(a)rbotn, sms. med ’Elrivik, d. e. Older-Viken (se Finnaas GN.
63), som vel har været Navn paa en Vik (eller «Dalbotn») ved Botnevandet.
Paa Gaarden voxer Older.
39. Kleiveland. Udt. Meivelann. — Kleueland NRJ. II 496.
Kløfflandt, Kleffuelandt NRJ. III 446. 449. Kleffuelandt 1563. 1610.
Kielland 1667. Kleveland 1723.
* K 1 e i f a 1 a n d, se Haus GN. 5.
40. Heimvik. Udt. hcémmvilçæ, [Dat. i -vikene] (ogsaa heim-,
[hcénn-]). — Hiembuig 1610. 1620. Hiemuig 1611. Hiembwig 1667.
Hemvigen 1723.
I NRJ. IV 479 nævnes som liggende i Mo S. «Hemwichar (øde)» med
Tilføielsen: «er skønn skow till». Derved kunde menes Høvik (GN. 86) i
Eksingedalen; men det synes ikke utilstedeligt at antage, at Navneformen
fra 1535 gjælder denne Gaard. Heimvik ligger nemlig i Indre Hosanger, ikke
særdeles langt fra Grændsen af Mo S., og det kunde tænkes, at denne Gaard
tilligemed de øvrige Gaarde i Indre Hosanger (hvilke ikke ere omtalte i
NRJ. IV 478 f.) i 16de Aarh. regnedes til Mo, ikke til Hosanger Sogn. Ved
denne i og for sig ikke urimelige Antagelse opnaar man, at Høvik (Høeuig
1610) her som andensteds (Bd. II S. 131) kan forklares af "Høyvik, sms.
med høy n., Hø (Indl. S. 59), og at Formerne med Hem-, Hiem(b)- kun
komme til at gjælde GN. 40. Vistnok har man i Høvik i Nesset et Exempel
paa, at et Navn, som nu skrives Høvik og udtales h^VÍJga, i MA. optræder
i Formen Heimvik (af Heimvikom AB. 74, dog Hø(e)- fra 1610 af);
men det synes fuldt berettiget, naar O. R. tvivler paa, at Formen i AB. kan
være rigtig (Bd. XIII S. 270 f.). Oprindelsen til Gaardnavnet Heimvik er
er ganske usikker. Det lille Vandløb ved Gaarden er vel for ubetydeligt til
at have havt et gammelt Navn * H e i m a (NE. S. 97), hvormed Gaardnavnet
kunde være sms. Heller ikke bør man vel ved dette tænke paa
Komparativen heimri, liggende nærmere Hjemmet eller Bygden, her da nærmest i
Forhold til GN. 43—45. Hvis Heimvik er sms. med h e i m r m. (Indl. S.
53 ff.), er det uklart, hvordan dette Navneled her skal forstaaes.
41. Stusdal. Udt. stu’ssdal, [-dalen, Dat. i -dalce], —
Studtze-dal 1667. Studzedal 1723.
Høit oppe i en liden Tværdal til Romereimsdalen. O. R. har gjettet
paa *Stúfsdalr, sms. med Mandsnavnet Stúfr; se PnSt S. 238, hvor
Navnet vist feilagtig opgives at have Tostavelsestone. Jfr. Stusvik, GN. 125
i Tysnes. Det kunde dog paa Grund af Navnets Enstavelsestone ligge nær
at formode Sammendragning af en opr. trestavelses Form (jfr. GN. 55 og GN.
56), hvortil ogsaa de ældre Skriftformer kunde synes at henvise. Efter
Steds-forholdene kunde Iste Led være det Elvenavn Stufsa (til Adj. stufs,
pludselig, bråt), som kjendes fra Tafjorden i Norddalen (NE. S. 250). Fra den
anden Side kommer her ned den Tværdal, Eiterdalen (GN. 72), som har Navn
efter et endnu bevaret Elvenavn. — GN. 41 ff. ligge paa Fastlandet.
42. Romereim. Udt. rcfmmareim. — i Romareimi DN. XII
87, 1382. Romareim DN. XII 159, 1427. Roomareim DN. XII 200,
1463. i Romarhæimi BK. 30 b. Rwmrev [Rwmren i Udgaven] NRJ, I
123. Rwmer NRJ. II 496. Romerem 1563. 1567. Rommereidt 1610.
Rømmeremb 1620. Rommeren 1667. Rommerem 1723.
Romareim r, sms. med heim r. Ved Udløbet af en større Elv.
Iste Led er derfor sandsynlig et Elvenavn Róm- (til r ó m r m., Røst, roma,
tale høirøstet ?), hvortil haves mange Spor i Stedsnavne; se Bd. II S. 66.
NE. S. 197.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
