- Project Runeberg -  Norske Gaardnavne. Oplysninger samlade til brug ved Matrikelens Revision / 11. Søndre Bergenhus amt /
334

(1897-1936) [MARC] [MARC] Author: Oluf Rygh With: Sophus Bugge, Albert Kjær, Karl Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

334

SØNDRE BERGENHUS AMT

faldet af j og Udtalen med å Betænkeliglieder ved denne Forklaring; til
Sammenligning kan anføres, at «Mel» i Hosanger udtales mjøl. Navnet har
rent å i 1ste Stavelse, samme Vokal som t. Ex. i Hall, Sold. Derfor kan det
ikke komme af * Molvik, sms. med mql f., Banke af Smaasten (Indl. S.
68); men man maa vistnok lægge Formen fra 1490 til Grund og opstille en
gammel Form * Malvik. Navnet kan da mulig forklares af mål n.,
Mærke, Grændse, Forsamlingssted (jfr. Bd. VI S. 182), hvilket dog ikke synes
at give fuldt tilfredsstillende Mening Man bør derfor kanske snarere antage
det for sms. med oldn. m a 1 r m., Pose, Sæk, hvortil efter Oprindelsen kan
have bestaaet en Sideform * mål-; jfr. oldhøitydsk m a 1 a h a, Lædertaske,
Vadsæk. Med dette Ord synes ogsaa Fjordnavnet Mai an gr, Malangen, og
Maalsnes, Navn paa en Gaard ved denne Fjord, at være sms. (Arkiv Bd.
XXII S. 104 ff., jfr. dette Værks Bd. V S. 258). Molvik ligger ved en liden
poseformet Vik. Jfr. for Betydningen Bruvik GN. 39 og GN. 41, 2.

53. Mulen. Udt. mú’len, [Dat. i miilæ], — Mulem 1620.
Mullen 1667. Muhlen 1723.

Best. Form af m ú 1 i m., brugt om et høit, bredt sluttende Nes (Indl.
S. 68).

54. Skaar. Udt. skaræ, Dat. skarene [i skårne, å henimod
ø). — [i Skeren (!) NRJ. II 496.] Skorenne NRJ. III 454. Skor
1563. Skaar 1610. Schaar 1667. 1723.

* S k o r f., Afsats i en Fjeldside (Indl. S. 76), i best. Form. Navnet er
NRJ. overleveret i best. Dativform.

55. Husdal. Udt. hussdalen, [Dat. i hussdalæ], — Husdall
1567 (øde). Hoffsdall 1610. Hougsdall 1667. 1723.

Da Navnets Enstavelsestone snarest henviser til en opr. trestavelses
Form (jfr. GN. 41 og GN. 56), er det meget fristende at identificere denne
Gaard med Høsuisdal DN XII 226, 1490 og det sandsynlig feilskrevne
Gaardnavn Hefrisdalir i Straumahuarue DN. XII 156, 1427 (af
O. R. anførte blandt «Forsvundne Navne> i Bruvik); naar Høsuisdal i en
Tilføielse med senere Haand siges at ligge «i Eikisfiorden», er dette kanske
Feil for «i Eiknesfiorden» (sms. med GN. 63), hvormed kan være ment den
indre Del af Osterfjorden. Den gamle Form for Husdal har da været H ø s v i
s-d a 1 r, hvilket O. R. (PnSt. S. 141) opfatter som sms. med det ikke meget
alm. Mandsnavn H ø s v i r; saa hed efter Flatøbogen II 607 f. en Nordmand
paa Katanes i Nord-Skotland, og Sideformen H q s v i kjendes fra svenske
Runestene, samt vistnok ogsaa fra Gaardnavnet Hogstad, Hosvastaðir, i
Asker og i Urskog (Bd. II S. 151. 171). Af Hø s vir er vel ogsaa «i
Høysnisjordu» BK. 37 b i Hafslo at forklare, idet dette synes at være
forskrevet for «i H ø y s u i s j o r d u>. Se Lind S. 612. Mindre rimeligt er
det, at Høsvisdalr er sms. med et gammelt Navn paa Husdalsvandet,
*Høsvir, d. e. det graa Vand (af Adj. h o s s). Man tør vel tænke sig,
at ’Høsvisdalr er blevet til *Høsusdalr og dette igjen ved
Vokalassimilation (Indl. S. 22) til * H u s u s d a 1, hvoraf Nutidsformen er
sammendragen.

56. Bjørsvik. Udt. bjø’rsvilçæ, [Dat. i bjø’rsvilçene]. —
[Bierg-aldzwigh NRJ. IV 478.] Bierrisuigenn 1563. Berridtzuig 1620.
Biørs-wig 1667. Biørsvig 1723.

Vel * BjQrgulfsvlk, sms. med Mandsnavnet Bjorgulfr eller
Bergulfr (PnSt. S. 35, Lind S. 128 ff), saaledes som foreslaaet af O R. i
en haandskreven Notits (jfr. PnSt. S. 40), hvor han opfatter det nedenfor
under «Forsvundne Navne» anførte «Biergaldzwigh» som gjældende denne
Gaard. Naar der i 1536 er skr. Biergaldz- med a i 2den Stavelse, kan
dermed sammenlignes, at Gjershvam i Kviteseid (af *Geirulfshvammr) i
1545 er skr. Gerashuam. Om Navnets Enstavelsestone jfr. frgd. GN.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:35:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ngardnavne/11/0358.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free