Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28. HAMMER
343
2. Isdal. Udt. isdal. — Isdall NRJ. II 498. Idisdallen 1563.
Ithdallen 1563. Isdall 1567. 1610. Isdal 1667. Iisdall 1723.
«Ligger i et eget lidet Dalføre [med Elv]; [der kan saaledes blive]
Spørgsmaal, om vi ikke her have det bekjendte Elvenavn * 1 s a, [se Stord GN. 31].»
0. R. Efter Formen fra 1563 ligger det dog kanske nærmere at formode en
gammel Form "Híðisdalr, sms. med híði n., Sideform til híð n..
Bjørnehi, Folkesprogets Hide; jfr. H 1 ð s d a 1 r, Hiksdal, GN. 74 i Fjelberg,
som nu ogsaa udtales uden H-. Bjørn kan tidligere have holdt til her,
skjønt der nu ikke Andes Skov; efter et Sagn er Tømmeret i Hammer Kirke
kommet fra Isdal.
3. 4. Aase nordre og søndre. Udt. a se. — Aaße NRJ. I
122. [Oss NRJ. II 498.] Aass NRJ. III 442. Nordreaas 1563.
Nord-aas, Sørreaas 1610. Nore og Søre Aaße 1667. Noraas, Søraas 1723.
•As s m., Dat. * A s i. Nutidsformen er Dat. Ent.
5. 6. Gjervik ytre og indre. Udt. j&rvi\æ, [Dat. i
j&r-vikßne. — Giardarviik BK. 59 b. Geruik, [Geruiek] NRJ. II 498.
Gerde-wig NRJ. III 442. Gierdeuigenn 1563. Gierreuig 1610. Gieruig 1620.
Yttre og Indre Gierwigen 1667. Yttre og Indre Giervig 1723.
•Gerðarvík, se Fuse GN. 29. Navnet bør vel ikke paa Grnnd af
Formen i BK. forklares af gjqrð f. (Gen. gjarðar), Gjord, da det i saa
Fald vilde blive ganske enestaaende og maatte skilles fra Gerðarvík i Fuse
og i Askvold.
7. Grøttveit. Udt. grattveit (grøtt-). — Grettwet NRJ. II 498.
Grøttvet NRJ. III 442. Grotthuedt 1563. Grøtuid 1567. Grødthued
1610. 1620. Grøtved 1667. Grødtvet 1723.
Vel *Grj ót|) veit, af grjot n., Sten (Indl. S. 52), og j> v e i t f.
(Indl. S. 83), ligesom det paa flere Steder i Smaalenene forekommende Grøttvet
(Bd. I S. 41 f.).
8. Nepstad. Udt. ncéffstå (ogsaa hørt næpp-). — Nebstad
NRJ. II 498. Neffuesiedt NRJ. III 442. Nepstadt 1563. Neffuestaid
1567. Nebstad 1610. 1620. 1667. Nepstad 1723.
*Nípustaðir, sms. med nipa (g n i p a) f., her brugt som
Fjeld-navn; jfr. Nipen, GN. 40 i Sund «Ligger nær et Fjeld, som paa Kartet
kaldes Nipen» (O. R.), i Dagligtale sædvanlig munndalsnipå.
9. Hopsdal. Udt. ho’psdal. — Husdal NRJ. II 497.
Houps-dall 1563. Housdall 1567. Hoffdsdall 1567. Hoffdall 1610.
Hougs-dal 1667. Hosdall 1723.
«Om Afledning af ho pr m., Bugt [af Søen (Indl. S. 67)], kan her paa
Grund af Beliggenheden ei være Tale, og h ó p r, Flok, passer ikke efter
Betydningen. De ældre Skriftformer ere i paafaldende Grad afvigende
indbyrdes, antydende Uvished om Oprindelsen. Mulig antyder Hoffdsdall 1567
det rette: *Hofuðsdalr, [sms. med hofuð n., Hoved, i Navne brugt om
fremspringende Fjeldpynter (Indl. S. 58)]. Dalen er en trang Kløft mellem
to større Høider» (O. R.); den udvider sig noget i den øvre Del, hvor Gaarden
ligger ved en Indbøining, en «Botn» eller «Kvamm». Udtalen med lukt o
synes dog nærmest at henvise til en Form med oldn. ó (’Hópsdalr).
Man kan spørge, om ikke h ó p r kan være brugt ogsaa om en Bugt eller
Indbøining i Terrainet, ligesom v i k og mulig angr (se Hosanger GN. 92). Eller
•Hofs dalr?, jfr. Alversund GN. 16.
10. 11. Mundal øvre og nedre. Udt. munndal (ogsaa hørt
mann-, [-dalen, Dat. i -dalæ]). — [Munningdall DN. XV 3, 1308
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
