Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28. HAMMER
345
sæter (GN. 22), at søge et Personnavn i Iste Led, mulig S i g u r ð r med
Sideformen Sjugurðr (Gen. Sigur ð ar, senere ogsaa Si g u r ð s, se PnSt. S. 215 f.).
Hermed stemmer Skrivemaaden Sing- fra 1663, som kan antyde en ældre Form
•Sjugurðarsetr; jfr. Sjurdal, GN. 33 i Alversund. Den lydrette Form
vilde være Sju ; men da Navnet vel paa Stedet har været forstaaet som «7
Sætre», og da Talordet «syv» nu i Hammer baade har Formen «sjau» og
<sju», er den ved Omtydning foranledigede Ændring af Navnets Udtale let
forstaaelig. Sjausæter (Sjauset) findes efter O. R. som Navn paa Støler i
Gol, i Sandsvær og i Odda S. i Ullensvang; paa det sidste Sted forklares
Navnet deraf, at Stølen har tilhørt 7 Naboer; jfr. Bd. V S. 120, hvor Sjauset
i Gol formodes at betegne et Sæterlag paa 7 Støler. Uagtet Sjausæter i
Hammer ligger ved et temmelig stort Vand, tør man neppe forklare Navnet
af sjór m., Sjø, hvilket O. R. synes at anse for muligt, om han end finder
en Form Sjau- af sj ór «paafaldende».
18. Sætre. Udt. sætre. — Sætther NRJ. IV 477 (øde). Setter
1563. 1610. 1667. Sætre 1723.
* S e t r n., Dat. »Setri, Bosted (Indl. S. 74). Jfr. GN. 17 og GN. 22.
19. Hjelmaas. Udt. j&lmåsen, [Dat. i jrlilmåsæ, ogsaa: jå
jtflmås]. — a Hialmasom DN. IV 272, 1348? Hielmaas 1563. 1610.
1620. 1667. 1723.
H j a 1 m á s s, sms. med h j a 1 m r m., Hjelm, Ståk (Indl. S. 65). Gaarden
ligger paa en langstrakt og lav Aas, som mod N. ender i en saateformet
Høide; hertil har Navnet Hensyn. Samme Navn er Jaammaas i Froland (Bd
VIII S. 82).
20. Fylingen. Udt. fylingjen, [Dat. i fylingjce}. — Fylinge
DN. XII 154, 1427. af Fylinge DN. XII 200, 1463.’ af Fylinge DN.
XII 224, 1490. Fylinger DN. XII 226, 1490. Følling NRJ. II 497.
Fyllinger NRJ. III 454. Følingh 1563. Fyllinngenn 1567. Fyllingh
1610. 1620. Fyllinge 1667. Fyllingen 1723.
Fylingr m„ se Fane GN. 23; jfr. Bruvik GN. 55. Med Navnet er
Fylingsnes (GN. 31) sms.
21. Sandviken. Udt. saynnvik,æ, [Dat. i scCnnvik,ené\. —
Sand-uig 1620. 1667. Sandvig 1723.
Ved en Vik af Sandvikvandet.
22. Haksæter. Udt. háMscét. — [Acsede NRJ. II 497.
Dag-setther (!) NRJ. III 454.] Hogsetther NRJ. IV 477. Hagesetter 1563.
Haffsetter 1567. Haigesetter 1610. Hagßet 1667. Hagsetter 1723.
Vel ®Hakasetr, sms. med s e t r n., se GN. 18. Iste Led er snarest
Mandsnavnet H a k i, hvormed ogsaa Hakestad i Ulvik (GN. 52) er sms.; se
PnSt. S. 111. «*Hagasetr, [sms. med bagi m. (Indl. S. 52)], er mindre
rimeligt baade fra Betydningens Side og fordi neppe Mellemstavelsen i saa
Fald var bleven sløifet saa tidlig som i Begyndelsen af 16de Aarh.» (O. R.).
23. Kalsaas. Udt. Tcallsås. — Kallzaas NRJ. IV 477. Kolaas
1567. 1610. Kalßaas 1667. Kalsaas 1667. 1723.
•Karlsáss? «Vel af Mandsnavnet Karl [se PnSt. S. 156, jfr.
ovenfor S. 278] eller Kal fr» (O. R.). Den urigtige Skriftform Kolaas har ogsaa
dukket op i nyere Tid, idet man ved Navnet vel har tænkt paa Ordet Koll
m., da der ved Gaarden er to omtrent lige store Koller.
24. Hægertveit. Udt. hægertveit. — Hegretuedt 1563 (øde).
Heggertued 1610. Hejertved 1667. Heggertvedt 1723.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
